Tip til fotografering > Giv blomsterbilleder et blødt skær

    Niveau: Begynder

    LEKTION 2Giv blomsterbilleder et blødt skær

    Brændvidde: 100 mm / F-tal: 2,8 / Lukkerhastighed: 1/400 sek.

    For at give blomsterbilleder et blødt udtryk er baggrunden og dennes sløringsgrad vigtig.
    Hvis du vil øge sløringsgraden, skal du indstille kameraet til A-tilstand og åbne blænden så meget som muligt.

    Sådan skaber man en sløret baggrund

    For at indfange blomsters bløde udtryk og smukke farver er gengivelsen af baggrunden vigtig. Følg instruktionerne i Sløringsfaktorer, kom tæt på motivet, og optag med objektivets telefoto (ved længere brændvidder). Denne enkle proces øger sløringsgraden og fremhæver blomsterne, så du kan tage billeder, der skiller sig ud fra det sædvanlige.

    [1] Brændvidde: 55 mm[2] Brændvidde: 210 mm

    De ovenstående billeder blev taget ved forskellige brændvidder: 55 mm for [1] og 210 mm for [2]. Du kan se, at billedet med længere brændvidde skaber en mere sløret baggrund og understreger blomstens friskhed. Hvis du har et telefotoobjektiv, kan du bruge det til at gengive baggrunde mere effektivt.
    Desuden er billede [2] mere kreativt i forhold til baggrundsfarverne. Da hele baggrunden består af de grønne farver som kontrast til den røde, bliver blomsten mere levende.
    Prøv at fotografere fra forskellige vinkler med forskellige baggrunde, og find dit favoritbillede.

    Justering af lysstyrken

    Hvis billedet gøres en anelse lysere, forstærkes blomsternes blødhed. I det nedenstående eksempel blev billede [1] taget med den eksponering, som kameraet indstillede automatisk. Da baggrunden er lys, fremstår blomsterne relativt mørke. Dette billede gengiver blomsternes farve og form, men den pink farve virker lidt bleg. Billede [2] er lysnet en anelse med eksponeringskompensation og har en blødere og blidere stemning.

    [1] Eksponeringskompensation: 0[2] Eksponeringskompensation: +1,3

    Når du tager billeder derhjemme eller andre steder, hvor du kan kontrollere lysets vinkel, kan du desuden prøve at placere blomsterne, så de bliver oplyst af baggrundsbelysning. Hvis det er muligt, kan du bruge lys, der skinner gennem et gardin, i stedet for direkte sollys eller optage på en overskyet dag. Dette er de bedste optageforhold til at skabe en blød belysning.

    Prøv makroobjektiver

    Hvis du fotograferer blomster eller små detaljer, har du måske lyst til at gå tættere på motivet og fotografere de små detaljer. Men et objektiv har en minimal fokusafstand, som begrænser, hvor tæt du kan komme på motivet. "Makroobjektiver" er dedikerede objektiver til den type scener og giver dig mulighed for at komme ekstremt tæt på motivet og tage nærbilleder.

    F-tal: 5,6 / Lukkerhastighed: 1/15 sek.

    Det første E-mount-makroobjektiv med mellemtelefoto og indbygget billedstabilisering, der giver enestående G Lens-kvalitet: Imponerende opløsning ved op til 1:1-forstørrelse samt en fantastisk baggrunds-bokeh, når det er nødvendigt, selv under håndholdte optagelser. En flydende fokusmekanisme sikrer konstant overlegen optisk ydelse ved alle fokusafstande.

    Brændvidde: 50 mm / F-tal: 2,8 / Lukkerhastighed: 1/640 sek.

    Dette førsteklasses, alsidige 50 mm "normale" makro-prime-objektiv til fuldformatsensorer er ideelt til både fotografering i hverdagen og til imponerende 1:1-makrobilleder. Du kan komme helt ned på en afstand af 16 cm fra motivet, mens den normale synsvinkel gør det muligt at inkludere baggrundselementer for ekstra kreativ frihed. Knapper og betjening er optimeret til nem og effektiv optagelse af nærbilleder.

    Brændvidde: 30 mm / F-tal: 3,5 / Lukkerhastighed: 1/500 sek.

    Dette objektiv tilbyder alsidig, højtydende makrokapacitet i et kompakt og let kamerahus. Det er et ægte 1:1 makroobjektiv med en mindste arbejdsafstand på 2,4 cm, der gør det muligt at gengive bittesmå motiver og detaljer med fremragende opløsning og kontrast.