Tip til fotografering > Tag imponerende portrætbilleder, der fremhæver personer

    Niveau: Begynder

    LEKTION 1Tag imponerende portrætbilleder
    , der fremhæver personer

    Brændvidde: 180 mm / F-tal: 4,0 / Lukkerhastighed: 1/250 sek.

    Hvis du slører baggrunden og sætter ekstra fokus på personer, kan du tage imponerende fotografier med et klart tema.
    Disse fotografier kaldes portrætter, og denne teknik kan bruges til hverdagens snapshots samt billeder ved større begivenheder som fødselsdage eller bryllupper.
    Når vi fotograferer uden en klar plan, får vi ofte hele personen med i billedet. Det resulterer i en monoton komposition, der minder om et id-foto.
    I dette kapitel lærer du nogle tip til at fremhæve personen og gøre dine fotografier mere imponerende.
    Når du fotograferer, skal du indstille kameraet til A-tilstand og åbne blænden så meget som muligt.

    Fotografering med telefoto

    Hvis du bruger et zoomobjektiv, skal du gå så tæt som muligt på dit motiv og fotografere med telefoto (ved længere brændvidder). På den måde kan du fjerne uønskede omgivende genstande og sløre baggrundene mere, så kun personen bliver fremhævet.

    [1] Brændvidde: 55 mm /
    F-tal: 1,8
    [2] Brændvidde: 55 mm /
    F-tal: 1,8

    I eksemplerne ovenfor er billede [2] taget ved at gå tættere på motivet og zoome ind på overkroppen. Resultatet er, at motivet står tydeligt frem og en gengivet mere udtryksfuldt. Fotografering på tæt hold gør baggrunden mere sløret og fremhæver kvindens ansigtsudtryk.
    Ved turistbilleder kan billeder som [1], der også omfatter det omkringliggende landskab, være bedre. Men hvis du kun vil fremhæve personen, ser [2] mere imponerende ud.

    Tænk over kompositionen

    Ændring af kompositionen gør en stor forskel i stemningen i fotografier, selv når du fotograferer det samme motiv.
    Ved hverdagsbilleder har vi en tendens til at komponere et billede med motivet i midten af billedet. Når du tager portrætter, er det imidlertid en god ide at anvende "tredjedelsreglen" i din komposition.
    Ved komposition efter "tredjedelsreglen" er rammen inddelt i 9 sektioner (3 vandrette × 3 lodrette), og det vigtigste motiv er placeret ved skillelinjernes skæringspunkter. Ved portrætfotografering bør midten af ansigtet eller øjnene placeres ved skæringspunktet.
    "Tredjedelsreglen" er grundlæggende for velafbalancerede fotografier. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal komponere dit billede, kan du prøve at bruge "tredjedelsreglen". Ved at huske på denne regel, vil du automatisk være i stand til at tage mange gode fotografier. α-kameraerne har en funktion, der viser "tredjedelsreglens" gitterlinjer på skærmen på bagsiden af kameraet. Brug denne funktion, hvis du har brug for en guide til din komposition, når du fotograferer.

    Brændvidde: 70 mm / F-tal: 4,0 / Lukkerhastighed: 1/250 sek.

    Blot ved at placere midten af hovedet på skillelinjen er billedet ovenfor blevet ganske imponerende og velafbalanceret. Ved at lade der være et frit område dér, hvor motivet kigger hen, giver billedet desuden en bedre gengivelse af øjeblikkets stemning.
    Som det grundlæggende princip bør et portrætbillede desuden tages i lodret retning som i ovenstående foto. Ved at placere personens krop parallelt med de lange sider af billedet, vil baggrunden naturligt blive organiseret, og du kan nemt gøre fotografiet enkelt og klart. Optagelse i vandret retning er godt, hvis du vil medtage baggrundene. Men hvis du kun vil understrege personen, anbefales det helt klart at bruge den lodrette retning.

    Brug af baggrundsbelysning

    Et andet vigtigt punkt er lysvinklen. Især på portrætter af kvinder kan hud og hår gengives blødt og fint ved at fotografere med baggrundslys. Hvis du vil have en god baggrundsbelysning, bør du undgå at tage billeder om dagen, mens solen er stærk. Fotografer i stedet om eftermiddagen, når sollyset bliver svagere, eller på en overskyet dag, hvis det er muligt. Hvis du er nødt til at tage billeder i skarpt sollys, så forsøg at finde en måde at svække lyset på, for eksempel ved at fotografere under et træ.
    På den anden side kan der, hvis du fotograferer med frontbelysning, optræde skygger på ansigtet, og motivets udtryk kan fremstå hårdt pga. det stærke lys. Hvis du kan kontrollere lysvinklen, så forsøg at skabe baggrundsbelysning.
    Hvis du fotograferer med baggrundsbelysning, kan ansigtet dog blive mørkt. I dette tilfælde kan du justere eksponeringen ved hjælp af funktionen til eksponeringskompensation for at gøre ansigtet lyst nok. Selvom baggrundene vil være en smule hvidlige, vil dette give en blid stemning omkring motivet.

    Brændvidde: 200 mm / F-tal: 4,0 / Lukkerhastighed: 1/400 sek.

    Dette er et portrætbillede af en kvinde med baggrundsbelysning. Motivet er belyst bagfra på venstre side. Der er ingen uønskede skygger på hendes ansigt, og det lys, der skinner igennem hendes hår, skaber et blødt og luftigt udseende.

    Prøv objektiver med fast brændvidde

    Objektiver med fast brændvidde anbefales til mere slørede baggrunde og gør, at personen står mere tydeligt frem. Da objektiver med fast brændvidde lukker en stor mængde lys ind i kameraet, kan de reducere sløring, når du tager billeder i svagt lys eller tager portrætbilleder.

    Brændvidde: 35 mm / F-tal: 2 / Lukkerhastighed: 1/400 sek.

    Med enestående billedkvalitet selv med maksimal F1.8-blænde er dette kompakte og lette 35 mm-prime-objektiv til fuldformatkameraer et alsidigt valg til alt fra bordfotografering til de store vidder. Hurtig, præcis og stille AF-betjening og pålidelig AF-sporing gør det velegnet til både at optage video og stillbilleder.

    Brændvidde: 50 mm / F-tal: 2 / Lukkerhastighed: 1/250 sek.

    Et 50 mm prime-objektiv med stor blænde er helt nødvendigt for seriøse brugere af fuldformatkameraer, og dette er et rigtig godt valg til en rimelig pris. Det optiske design er topmoderne for en høj billedkvalitet, og den store maksimale blænde på F1.8 kan skabe vidunderlig baggrunds-bokeh. På E-mount-huse i APS-C-format giver det en lige så høj kvalitet med en brændvidde, der svarer til ca. 75 mm.

    Brændvidde: 55 mm / F-tal: 2,8 / Lukkerhastighed: 1/640 sek.

    Dette standard prime-objektiv med 55 mm brændvidde og maksimal blænde på F1.8 giver en helt utrolig ZEISS Sonnar-kontrast og -opløsning til E-mount-huse i fuldformat. Det kan også skabe flot baggrunds-bokeh for at fremhæve dit motiv efter behov. Den store, lysstærke maksimale blændeåbning betyder, at du kan optage håndholdt under forhold med svagt lys og stadig opnå enestående skarphed og klarhed.

    Brændvidde: 85 mm / F-tal: 1,8 / Lukkerhastighed: 1/1600 sek.

    Der er intet som skarpheden og den ensartede bokeh fra et veldesignet prime-teleobjektiv i mellemområdet til portrætfotografering, og SEL85F18 er et fremragende valg. Det har et kompakt letvægtsdesign med højtydende optik og en stor maksimal blænde på F1,8, som leverer en enestående billedkvalitet. Et fremragende ekstra objektiv til både fuldformats- og APS-C-kamerabrugere.