Vilkår og betingelser for Sony Store
Læs grundigt disse vilkår og betingelser. De indeholder meget vigtige oplysninger om dine rettigheder og forpligtelser samt om garantier og ansvarsbegrænsninger, der kan gælde for dig. Ved at bruge dette websted og afgive en ordre på produkter og/eller tjenester accepterer du ("kunden") disse vilkår og betingelser. Disse vilkår og betingelser er tilgængelige for dig elektronisk som et pdf-dokument, så du nemt kan gemme dem på et varigt medium og nemt kan udskrive dem.
Sony kan kontaktes på forskellige sprog via nedenstående links afhængig af årsagen til kontakten og telefonisk på det kontaktnummer/de kontaktnumre, der er angivet på webstedet.
For spørgsmål vedrørende din/dine ordre/ forsendelse/ returneringer:
https://services.sony.dk/supportmvc/en/contact/onlinestore
For spørgsmål vedrørende produktsupport og reparation:
https://services.sony.dk/supportmvc/da/contact/onlinestore
Dit køb af produkter og tjenester via dette websted er underlagt disse vilkår, og ingen andre vilkår eller betingelser finder anvendelse. Disse vilkår tilsidesætter alle andre vilkår og betingelser, som kunden henviser til, eller som der henvises til i et handelsforløb.
Ved at afgive en ordre garanterer du, at du er mindst 18 år, at du køber til eget brug, og at du ikke vil videresælge produkter eller nogen dele, komponenter eller noget tilbehør, der leveres med produkterne.
Oplysninger og afbildning af produkter i vores reklamer, brochurer, andet skriftligt materiale, på webstedet eller som du har modtaget fra vores agenter eller medarbejdere udgør en opfordring til at gøre tilbud. Ingen sådanne oplysninger udgør et tilbud fra os om at levere nogen produkter og/eller tjenester.
De (formelle) skridt fra afgivelsen af en ordre på vores websted til indgåelsen af en bindende kontrakt er følgende:
- Ved at afgive en ordre giver du os et tilbud om at købe de produkter og/eller tjenester, du har valgt i henhold til disse vilkår. Du er eneansvarlig for at give nøjagtige, aktuelle og fuldstændige oplysninger om dig, herunder korrekte leveringsadresseoplysninger, og for at kontrollere/rette din ordre under betalingsprocessen, før du afgiver en ordre på vores websted.
- Når du afgiver din ordre, sender Sony dig en bekræftelse for modtagelse af din ordre pr. e-mail. En sådan bekræftelse for modtagelse af din ordre genereres automatisk. En sådan e-mail med bekræftelse for modtagelse af din ordre og/eller enhver accept af betaling eller udstedelse af en faktura udgør ikke accept af din ordre.
- Vi kan acceptere eller afvise dit tilbud, herunder for eksempel af årsager som svindel, manglende varebeholdning, forkerte priser, manglende overholdelse af disse vilkår.
- Accept af din ordre er underlagt tilgængelighed og afhænger af Sonys bekræftelse af både din ordre og dine kreditkortoplysninger eller andre betalingsoplysninger. Sony forbeholder sig retten til at prioritere ordrer og til at fordele begrænset varebeholdning, som de finder det passende.
- Generelt trækker Sony betaling for din ordre, inden produktet sendes. At trække betalingen udgør dog på ingen måde accept af din ordre eller indgåelse af en kontrakt.
- Din ordre vil første blive accepteret og en bindende kontrakt indgået når produtktet eller produkterne er blevet afsendt hvilket vil blive bekræftet i en særskilt e-mail til dig (ordre-/forsendelsesbekræftelse). Kontrakten indgås på det primære sprog for versionen på det websted, hvor ordren blev afgivet.
- Såfremt vi ikke kan acceptere din ordre, vil vi oplyse dig derom.
Bemærk, at Sony ikke leverer produkter og/eller tjenester til visse regioner i nogle lande som angivet i paragraf 9.
Vi anbefaler, at du beholder en udskrevet kopi af disse vilkår sammen med en kopi og/eller note vedrørende din ordre, bekræftelse for modtagelse af din ordre, ordre-/forsendelsesbekræftelsen, accept af betalingsmetode og faktura som bevis for dit køb.
Du er eneansvarlig for at 1) give rigtige, aktuelle og fuldstændige oplysninger om dig, herunder korrekte leveringsadresseoplysninger, når du bliver bedt om det i afsnittet kontooplysninger ("kontooplysninger") på Sonys websted og for at 2) opretholde og rettidigt opdatere kontooplysningerne for at opretholde deres nøjagtighed og fuldstændighed. Du er ansvarlig for sikkerheden for enhver adgangskode, som du får med henblik på at muliggøre køb eller andre anliggender via dette eller andre af Sonys websteder. Sony er ikke ansvarlig for uautoriseret brug af adgangskoder, medmindre et databrud er forudsaget af Sony.
Mens Sony tilstræber at opretholde produkters og tjenesters tilgængelighed, hvor det med rimelighed er muligt, kan dette løbende ændres, og Sony forbeholder sig retten til når som helst at opdatere, ændre og/eller lade produkter og/eller tjenester udgå.
Alle produktbilleder, der vises på Sonys websted, er alene illustrerende. Sony garanterer ikke, at en enheds visning af farver nøjagtigt gengiver produkternes farve. Alle vægte og mål, der er angivet på Sonys websteder, er omtrentlige, alle skærme og TV-skærme måles diagonalt, og alle billeder af skærme og TV-skærme er simulerede billeder.
Selvom der arbejdes på at sikre nøjagtighed i oplysningerne på webstedet, kan der lejlighedsvist være unøjagtigheder eller typografiske fejl. Sony er ikke forpligtet til at efterkomme eller være ansvarlig i forbindelse med sådanne fejl undtagen for fejl vedrørende produktets/tjenestens egenskaber eller art (dvs. forkert produktspecifikation), i hvilket tilfælde vi efter eget skøn kan tilbyde dig produkter eller tjenester, som opfylder eller ligger tæt på den oprindeligt beskrevne produktspecifikation (såfremt en sådan findes), forudsat at produkterne eller tjenesterne har samme eller en højere kvalitet, uden at prisen forhøjes.
Priserne på produkterne eller tjenesterne er dem, der gælder på det tidspunkt, hvor kunden afgiver en ordre.
Alle viste priser på produkter og/eller tjenester omfatter moms (eller anden afgift). Yderligere betalinger som forsendelse kan opkræves ud over den gældende produktpris og oplyses til dig forud for din afgivelse af ordren på webstedet og er også angivet på den faktura, der sendes til dig via e-mail.
Sony kan til enhver tid revidere priserne på produkter eller tjenester, men sådanne ændringer må ikke berøre en ordre, som vi har accepteret ved at udstede en ordre-/forsendelsesbekræftelse forud for implementeringen af en sådan prisændring.
Det er muligt, at nogle produkter eller tjenester trods vores bestræbelser i sjældne tilfælde kan være forkert prissat. Sony vil normalt kontrollere priserne, før en ordre accepteres, og hvor den korrekte pris er højere end den på webstedet angivne pris, da du afgav din ordre, vil Sony afvise din ordre og refundere eventuelle allerede foretagne betalinger. Såfremt Sony alligevel accepterer og behandler en ordre, hvor en prisfejl er åbenlys og umiskendelig og med rimelighed nemt kunne være blevet genkendt som en fejl i prisen, kan Sony uanset det ovenstående alligevel være berettiget til at opsige kontrakten, refundere alle betalte beløb og kræve eventuelt leverede produkter returneret.
Sony accepterer betaling med godkendte betalingskort som Visa og Mastercard samt visse andre betalingstjenester. Oplysninger om de valgte betalingsmetoder for hvert land kan ses på https://www.sony.dk/store/payments . Betalingsmuligheder kan variere fra land til land.
Medmindre andet er aftalt med Sony, skal kunden foretage betaling ved hjælp af én af de accepterede betalingsmetoder i den valuta, der er angivet på webstedet og på fakturaen, ved eller før levering af produkterne eller tjenesterne. Sonys fakturering og modtagelse af betaling kan udføres af tredjeparter.
Når kunden bestiller produkter eller tjenester, skal kunden ved betaling med kreditkort angive sit gyldige kreditkortnummer og andre udbedte oplysninger ved betaling på webstedet. For ordrer, der afgives ved hjælp af kreditkort, tager Sony fuld betaling, når du afgiver ordren.
Såfremt vi ikke kan levere din ordre, efter vi har trukket betaling, vil du modtage fuld refusion.
Omkostninger. Leveringsoplysninger (herunder skønnede leveringsdatoer) og omkostninger vises under betalingsprocessen samt på webstedet og bekræftes i ordre-/forsendelsesbekræftelsen og på fakturaen.
Tid. Sony tilstræber at levere omgående og inden for ikke mindre end 30 dage fra datoen for accept af din ordre, medmindre andet er meddelt (f.eks. for forudbestillinger). Der kan dog være årsager til Sonys manglende evne til at sende i henhold til de 30 dages måldatoer (hvoraf de fleste er uden for Sonys kontrol). Hvis en sådan forsinkelse er forårsaget af eller et resultat af handlinger uden for Sonys rimelige kontrol ("Force Majeure"), herunder, uden begrænsning, følgende (a) handlinger fra Gud; (b) oversvømmelse, brand, jordskælv eller eksplosion; (c) krig, invasion, fjendtligheder (uanset om krig er erklæret eller ej), terrortrusler eller -handlinger, optøjer eller andre civile uroligheder; (d) regeringsorden eller lov; (e) handlinger, embargoer eller blokader i kraft på eller efter datoen for denne aftale; (f) handling fra enhver statslig myndighed; g) national eller regional nødsituation; (h) strejker, arbejdsstop eller opbremsninger eller andre industrielle forstyrrelser; (i) epidemisk, pandemisk eller lignende influenza eller bakteriel infektion; (j) nødtilstand; (k) mangel på passende medicinske forsyninger og udstyr; (l) mangel på strøm eller transportfaciliteter; og (m) andre lignende hændelser, der ligger uden for Sonys rimelige kontrol, er Sony ikke ansvarlig eller ansvarlig over for kunden eller anses for at have misligholdt eller overtrådt disse salgsbetingelser. Derfor er alle datoer, der er givet af Sony for levering af produkter eller gengivelse af tjenester, kun skøn, og Sony kan ikke garantere nogen specificerede datoer, undtagen hvor sådanne leveringsdatoer udtrykkeligt er blevet bekræftet af Sony som bindende.
Såfremt produkter eller tjenester ikke kan leveres før en skønnet dato eller en måldato, som Sony har givet, kan Sony afvise eller annullere ordren, og forudsat at leveringsforsinkelsen ikke skyldes grov uagtsomhed eller forsæt fra Sonys side, er Sony eneansvarlig for at refundere eventuelle beløb, som kunden har betalt til Sony. Enhver ret til at modtage skadeserstatning på baggrund af en forsinkelse i et sådant tilfælde udelukkes.
Modtagelse af levering. Sørg for at undersøge det leverede produkt straks efter levering. Åbenlyst beskadiget emballage (eller produkt) ved levering skal afvises eller i det mindste dokumenteres af dig. Skjulte skader på det leverede produkt skal rapporteres til Sony inden for to (2) dage efter levering (ved hjælp af kontaktformularen, der er linket til under afsnit 12 i disse salgsbetingelser). Senere rapportering af skader/manglende dele/produkter osv. kan medføre, at din ret til at returnere varen bortfalder.
Hvis den estimerede leveringstid i din ordre er overskredet med mere end to dage, skal du straks kontakte Sony for at sikre, at sagen undersøges hos transportøren.
Leveringsområder. Produkter eller tjenester leveres kun til leveringsadresser i Danmark for køb på dette websted under www.sony.dk/store. Afhængigt af området (f.eks. svært tilgængelige områder) kan leveringstiden tage længere end den generelle leveringstid, som er angivet i ordren. Se her for at få mere at vide.
Dellevering. Sony kan levere produkter eller tjenester som delleveringer i tilfældig rækkefølge. Når produkter eller tjenester leveres som delleveringer, anses hver dellevering for at være genstand for en særskilt kontrakt. Ingen misligholdelse eller undladelse fra Sonys side i forbindelse med én eller flere delleveringer påvirker kontrakten for så vidt angår produkter eller tjenester, der er korrekt leveret.
Sony (eller dennes finansieringspartnere / instaleringspartnere i tilfælde af køb, der finansieres på afdragsbasis) beholder den fulde ejendomsret over produkterne, indtil de har modtaget fuld betaling af alle beløb, der skyldes for produkterne. Enhver risiko ved levering bæres af Sony.
Ejendomsretten over software, der omfatter eller er inkluderet i eller med produkterne, forbliver Sonys, den relevante Sony-koncernvirksomheds eller den relevante licensgivers, uanset betaling.
Al software, herunder forudinstalleret software, der er indeholdt i hardwareprodukter, gives i licens og sælges ikke. Det gives i licens til dig af enten Sony eller den relevante softwareejer under iagttagelse af den relevante slutbrugerlicensaftale for softwaren eller andre vilkår, der er indeholdt i softwaren og/eller produktet eller tjenesterne. Software må ikke skilles af, dekompileres, udsættes for reverse engineering, flettes eller kombineres med anden software, kopieres, omsættes, tilpasses, ændres eller modificeres (undtagen som udtrykkeligt tilladt af gældende ret) og må heller ikke distribueres i nogen form.
Hvor der ikke foreligger udtrykkelige vilkår for softwarens licens, gives softwaren i licens på ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig enkeltbrugerbasis alene til brug med det medfølgende produkt.
Såfremt du ikke accepterer vilkårene for en tilgængelig softwarelicens, kan du med forbehold af undtagelserne i paragraf 12 nedenfor returnere produkterne inden for den tidsperiode, der er angivet i paragraf 11 nedenfor. Bemærk: for at blive berettiget til en refusion må software emballeret i krympefolie ikke åbnes (se paragraf 12 nedenfor).
Returneringsret. Såfremt du køber som en forbruger, har du en periode på 30 dage for køb på dette websted under www.sony.co.uk/store fra datoen for produktlevering (eller den sidste vare, hvor produkterne leveres i forskellige forsendelser) til at ændre mening og annullere kontrakten og modtage fuld refusion af produktets købspris og standardleveringsomkostninger uden at skulle angive en grund.
*Vores forlængede returpolitik for Black Friday og jul (afvigelse fra slagsbetingelserne). Vi har forlænget vores returpolitik for Black Friday og julen. Alle køb foretaget mellem den 17. november 2025 og 6. januar 2026 kan returneres indtilden 31. januar 2026. Øvrige vilkår gælder som sædvanligt. Dette påvirker ikke dine lovbestemte rettigheder.
Begrænset brug. I returneringsperioden på 30 dage kan produktet alene bruges i det omfang, det er nødvendigt for at fastlægge produktets art, egenskaber og virkning, som det med rimelighed ville være tilladt i en detailbutik. Denne returneringsperiode gør det muligt for dig at vurdere produktet, som du ville i en fysisk butik, inden du beslutter dig for, om du ønsker at købe det.
Udøvelse af dine rettigheder. For at udøve din ret til at træde tilbage fra din kontrakt, skal du give Sony en utvetydig angivelse af din beslutning i ovennævnte tidsperiode. Den nemmeste måde at gøre det på er ved at kontakte os ved hjælp af de metoder, der er beskrevet i vores returneringspolitik.
Returneringstid. Når du har udøvet din ret til at ændre mening, skal du returnere produkterne inden for 14 dage, efter du har oplyst os om dit ønske om at afslutte kontrakten, forsvarligt og korrekt pakket, ubrugt og i den originale stand sammen med alt tilbehør og gratis produkter. Du skal bruge den returlabel, som Sony har leveret til dig. Hvis du bruger din egen returlabel, skal du sørge for at vælge et velrenommeret transportfirma. I tilfælde af gratis afhentning af store produkter i kundens hjem skal du være tilgængelig i den 14-dages returneringsperiode på de datoer, som fragtfirmaet oplyser, så afhentningen kan udføres inden for den tidsperiode. Vi forbeholder os retten til at nægte afhentning, som sker efter udløb af den tilladte returneringsperiode på 14 (fjorten) dage, forudsat at udløbet skyldtes kunden.
Delvise returneringer. Såfremt du kun ønsker at returnere dele af dit køb, for eksempel fra en sammenhørende pakke eller fra flere produkter, du har købt i en kampagne (rabat eller gratis forsendelse), er den modtagne rabat ugyldig, og den fulde rabat trækkes fra refusionen. Hvis du for eksempel opnår en besparelse på 380 kr., når du køber et BRAVIA TV og en soundbar sammen, eller du opnår en besparelse på 380 kr. i en kampagne eller gratis forsendelse til en værdi af 100 kr. når du køber over en vis pengemæssig grænse, og du returnerer en af varerne særskilt, trækkes besparelsen på 380 kr. eller de sparede forsendelsesomkostninger på 100 kr.fra din refusion. Dog kan såkaldte produktsæt (hvilket betyder produktkasser med flere varer i samme kasse, for eksempel et kamera og et objektiv) ikke returneres delvist.
Refusion. Senest 14 dage efter modtagelse af de returnerede produkter vil Sony under forbehold af nedenstående begrænsninger refundere købsprisen plus værdien af standardleveringsomkostningerne minus eventuelle fradrag på grund af produktets reducerede værdi som beskrevet nedenfor ved at kreditere det relevante kreditkort eller den relevante bankkonto (eller andre betalingsmetoder), som du anvendte til betaling af den oprindelige ordre. Såfremt Sony har refunderet den betalte pris, før Sony har mulighed for at undersøge varerne, og senere opdager, at de er blevet håndteret på en uacceptabel måde, eller at der mangler dele, skal du betale Sony det relevante beløb for at afspejle den reducerede værdi. Sony dækker i øjeblikket returneringsomkostninger, men dette kan ændre sig fremover, hvilket i så fald vil blive meddelt til rette tid.
Sonys udstedelse af et returneringsreferencenummer udgør ikke en accept eller godkendelse af, at du er berettiget til retten til at returnere produkter eller modtage en refusion, da dette skal være på betingelse af Sonys bekræftelse.
Reduktioner i refusionen. Sony er ifølge loven berettiget til at reducere din refusion for at afspejle en eventuel reduktion i produktets værdi, såfremt du har brugt produktet ud over normal håndtering eller besigtigelse (f.eks. ud over det, der med rimelighed er tilladt i en detailbutik). Såfremt du returnerer produkter, (1) som du har beskadiget eller ikke har pakket forsvarligt og korrekt eller har anvendt ud over normal håndtering eller (2) hvor der mangler dele, herunder produkter, tilbehør, komponenter og/eller andre genstande, eller de er beskadiget, eller (3) den returnerede pakke er tom eller ikke indeholder det købte produkt (f.eks. et tredjepartsprodukt eller et andet Sony-produkt), har Sony ret til enten at nægte at refundere produktets købspris (med forbehold af gældende lokal ret), eller Sony kan reducere eventuelle betalinger, der skal refunderes til dig, for at afspejle varernes reducerede værdi.
Leveringsomkostninger. Eventuelle leveringsomkostninger, som du har betalt, og som overstiger standardleveringsomkostningerne (f.eks. hvis du har valgt at betale for en hurtigere eller garanteret leveringstjeneste), refunderes ikke, og du vil alene modtage en refusion på værdien af den billige standardleveringsløsning. Såfremt returneringsproduktet/returneringsprodukterne ikke er egnet/egnede til forsendelse og skal afhentes hos dig, betaler Sony omkostningerne til porto eller afhentning.
Annullering af tjenester. Såfremt du køber som forbruger, kan du annullere købte tjenester uanset grund og få fuld refusion af tjenesternes betalte købspris inden for 30 dage efter datoen for accept af ordren ved at informere Sony på samme måde som beskrevet ovenfor. Du kan dog ikke længere udøve din ret til at annullere for så vidt angår tjenester, når tjenesterne blev gennemført før udgangen af perioden på 30 dage med dit udtrykkelige samtykke og din udtrykkelige accept af det forhold, at retten til at annullere udløber efter tjenesternes gennemførelse.
Refusion af tjenesternes omkostninger. Ved annullering af tjenester vil Sony med ovenstående forbehold tilbagebetale det faktiske beløb, der er betalt til Sony, ved at kreditere det relevante kreditkort eller den relevante bankkonto (eller anden betalingsmetode), som du anvendte til betaling af den oprindelige ordre, medmindre Sony er begyndt at yde tjenesterne, i hvilket tilfælde Sony er berettiget til at reducere refusionen for den del af tjenesterne, der allerede er leveret, indtil tidspunktet for din annullering.
Retten til at returnere uanset grund i paragraf 11 gælder ikke, såfremt du ikke køber produkter eller tjenester som forbruger. Retten til at returnere og refundere gælder ikke for software, der sælges med Sonys produkter eller som et separat produkt, hvis licensforseglingen er blevet brudt og eller krympefolie-emballagen er blevet åbnet (for eksempel forseglede lyd- eller videooptagelser eller forseglet computersoftware). Endvidere må du ikke returnere et produkt og kræve en refusion, såfremt det relevante produkt er et tilpasset produkt, for eksempel med en indgravering eller anden form for individuel tilpasning, som er foretaget i henhold til dine specifikationer, eller såfremt produktet er blevet uadskilleligt blandet med andre varer efter deres levering.
Defekte produkter og tjenester – dine lovfæstede rettigheder
Sony er underlagt en juridisk forpligtelse til at levere produkter, der er i overensstemmelse med din kontrakt med Sony. Produkterne skal være som beskrevet, formålstjenlige og af tilfredsstillende kvalitet.
Såfremt dit produkt er eller bliver defekt, og dette ikke skyldes dig, kan du være berettiget til en refusion, reparation eller udskiftning af dit produkt (dine lovfæstede rettigheder) afhængig af omstændighederne. Du kan også have rettigheder i henhold til Sonys produktgaranti – se "Produktgarantirettigheder" nedenfor. Se afsnittet "Support" på Sonys websted som angivet i paragraf 2 ovenfor, hvor du kan finde forskellige måder at kontakte Sony på i tilfælde af problemer med dit produkt. Såfremt defekte produkter skal returneres til os eller (såfremt de ikke er egnet til forsendelse) skal afhentes hos dig, betaler vi omkostningerne til porto eller afhentning, forudsat at returneringen udføres i henhold til Sonys anvisninger.
Såfremt der er et problem med tjenester, du har købt, kan du bede os om at gentage eller udbedre tjenesten, hvis den ikke er udført med behørig grundighed og dygtighed, eller få dine penge tilbage, såfremt vi ikke kan sørge for udbedring. Hvis du har en klage over den tjeneste, Sony har leveret, bedes du kontakte Sony via afsnittet "Support" på webstedet.
Disse rettigheder gælder foruden retten til at returnere i henhold til paragraf 11 i disse vilkår og betingelser. Disse lovfæstede rettigheder gælder, og du kan gennemtvinge dem, uanset om dit produkt er dækket af Sonys produktgaranti (se "Produktgarantirettigheder" nedenfor). Disse juridiske rettigheder berøres ikke af andet i disse vilkår.
Defekte produkter – Produktgarantirettigheder
Sony giver også en fabriksgaranti for visse produkter, hvilket berettiger dig til en beføjelse over for fabrikanten, Sony (med forbehold af gældende garantivilkår- og bestemmelser), i tilfælde af, at dit produkt kræver service inden for den angivne dækningsperiode på grund af fejl i materialer eller udførelse ("Sonys garanti"). Garantidokumentationen for Sonys produkter, som angiver den service, der er foretaget i henhold til Sonys garanti, er tilgængelig via afsnittet "Support" på Sonys websted.
Disse rettigheder gælder foruden de lovfæstede garantirettigheder, der omtales ovenfor. Dine lovfæstede rettigheder gælder, og du kan gennemtvinge dem, uanset om dit produkt er dækket af Sonys produktgaranti. Disse juridiske rettigheder berøres ikke af andet i disse vilkår.
I henhold til disse lovfæstede rettigheder er Sony (som sælger af produktet) ansvarlig for en eventuel mangel, der findes på leveringstidspunktet, og som viser sig inden for tre år fra levering for varer eller to år for digitalt indhold eller tjenester, i den betydning at den mangel, der viser sig inden for to år fra levering af varen eller inden for ét år fra levering af det digitale indhold eller tjenesten, medmindre andet bevises, allerede fandtes, da varen, det digitale indhold eller den digitale tjeneste blev leveret.
Med undtagelse af en gældende garanti fra Sony eller udvidede garantier, der tilbydes af Sony, og uden at begrænse dine muligheder for at gennemtvinge dine lovfæstede rettigheder som nævnt ovenfor, giver Sony ingen garanti for så vidt angår produkter eller tjenester.
Disse vilkår angiver det fulde omfang af Sonys (og andre Sony-koncernvirksomheders) forpligtelser og ansvar for så vidt angår levering af eller manglende levering af produkter eller tjenester.
Sony og Sony-koncernvirksomheder er ansvarlige for tab eller skade, du lider, som er en påregnelig konsekvens af vores misligholdelse af disse vilkår eller vores undladelse af at udøve behørig grundighed og dygtighed, for eksempel misligholdelse af dine juridiske rettigheder i forbindelse med produkterne, herunder defekte produkter, eller skade på din ejendom, som forårsages af Sony eller deres agenter under udførelse af tjenester (med undtagelse af allerede eksisterende fejl eller skade). Sony og Sony-koncernvirksomheder har intet ansvar over for dig (eller nogen anden part) for:
- manglende evne til at bestille produkter eller tjenester via et af Sonys websteder eller andet medium eller
- skader, der sker på grund af en tredjeparts uautoriserede adgang til din ordrekonto, medmindre en sådan adgang blandt andet skyldes manglende sikkerhedsfunktioner i produktet
- forretningstab, såfremt du bruger produkterne til et erhvervsmæssigt eller forretningsmæssigt formål eller til videresalg. Sony har intet ansvar over for dig for tab af fortjeneste, omsætningsstab, driftsstop eller mistede forretningsmuligheder.
Når du køber som erhverv, udelukker vi alle underforståede betingelser, oplysninger, garantierklæringer eller andre vilkår, der måtte gælde for webstedet eller indhold derpå.
Under ingen omstændigheder gælder ovenstående udelukkelser for Sonys grove uagtsomhed eller forsømmelse, dødsfald eller personskade, der opstår som følge af Sonys uagtsomhed eller Sonys ansvar i henhold til lovene for produktansvar.
Disse vilkår påvirker ikke (og må ikke læses i den betydning, at de påvirker) dine lovfæstede rettigheder, som ikke kontraktligt kan frafaldes eller begrænses.
Når en ordre afgives, kan du blive bedt om at oplyse visse data, der er personlige for dig, for eksempel navn og titel, adresse, telefonnummer, kontaktoplysninger og andre personlige oplysninger ("personoplysninger"). Alle personoplysninger, du giver i forbindelse med din ordre, behandles i henhold til de vilkår, du er blevet oplyst på webstedet og i Sonys "Politik for beskyttelse af personoplysninger" og anvendes alene i det omfang, det er nødvendigt for at behandle din ordre, løse eventuelle problemer i forbindelse med din ordre og opfylde vores juridiske forpligtelser.
Under visse omstændigheder kan Sony søge yderligere personlige oplysninger såsom fotokopier af identifikationsdokumenter eller kreditkort, for eksempel med henblik på at bekræfte identitet eller forebygge svig. Hvor sådanne yderligere oplysninger gives til Sony, betragtes de også som "personoplysninger".
Du anerkender, at de produkter, der er givet i licens eller er solgt til dig i henhold til disse vilkår, kan være underlagt eksportkontrollove og -regler for retskredse, herunder blandt andet lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Du bekræfter, at såfremt det er tilfældet, vil du ikke eksportere eller reeksportere dem og derved overtræde sådanne love og regler.
Webstedet revideres og opdateres løbende, og Sony kan til enhver tid ændre webstedet, produkterne og tjenesterne og disse vilkår, herunder priser, betalings- og garantivilkår, uden varsel. Sony kan underrette om disse ændringer af websteder, vilkårene og andre anliggender ved at vise meddelelser eller links til meddelelser eller ganske enkelt ved at foretage ændringerne på Sonys relevante websted. Hyppig gennemgang af webstedet og disse vilkår anbefales. Dog forbliver kontrakter, der er indgået på baggrund af tidligere vilkår og betingelser, uberørte, og de vilkår og priser, der gælder på tidspunktet for kundens ordreafgivelse, gælder for en accepteret ordre.
Salg af produkter og/eller tjenester og disse vilkår reguleres af og fortolkes i henhold til lovene i Danmark for alle køb på dette websted. Alle tvister er underlagt det eksklusive værneting for domstolene i England. Hvis du køber som forbruger og ikke som erhverv, berører dette dog ikke dine lovfæstede rettigheder og forhindrer dig ikke i at lade en tvist afgøre i det land, hvor du er bosiddende.
Sony tilbyder ikke deltagelse i alternativ konfliktløsning (hvor et uafhængigt organ behandler tvistens sagens forhold og søger at løse den, uden at forbrugeren behøver gå rettens vej), herunder online konfliktløsning (http://ec.europa.eu/consumers/odr/).
Intet afkald
Ingen parts undladelse af eller forsinkelse i at kræve nøje overholdelse af vilkårene eller i udøvelsen af en rettighed, beføjelse eller et retsmiddel i henhold til disse vilkår fungerer som et afkald deraf, ej heller udelukker en parts enkelte eller delvise udøvelse af en rettighed, beføjelse eller et retsmiddel yderligere eller anden udøvelse deraf eller udøvelsen af en anden rettighed, beføjelse eller et andet retsmiddel. Uden begrænsning gælder, at ingen parts afkald på en misligholdelse af en bestemmelse i disse vilkår udgør et afkald på en efterfølgende misligholdelse af det eller et andet vilkår.
Omstændigheder uden for vores rimelige kontrol
Vi gør os alle bestræbelser på at udføre vores forpligtelser i henhold til disse vilkår. Vi kan dog ikke holdes ansvarlige for forsinkelser eller en undladelse af at udføre dem, såfremt en sådan forsinkelse eller undladelse skyldes omstændigheder uden for vores rimelige kontrol, herunder blandt andet strejker, terrorhandlinger, krig, epidemier, pandemier, alvorlige leverandør-/transportproblemer, indgriben fra regeringens side eller lovgivningsmæssig indgriben og naturkatastrofer. I tilfælde af en forsinkelse informerer vi dig i tilfælde af en væsentlig indvirkning på din ordre, og vi udfører vores forpligtelser så hurtigt, som det er rimeligt muligt.
Vilkårenes uafhængighed
Såfremt en bestemmelse (eller en del deraf) i disse vilkår er eller bliver ulovlig, ugyldig, uden retskraft eller forbudt i en hvilken som helst henseende i henhold til gældende ret eller regel eller i forbindelse med en vis kategori af personer, skønnes den bestemmelse eller del i det omfang ikke at udgøre en del af kontrakten. Lovligheden, gyldigheden og retskraften af resten af disse vilkår eller de resterende dele af den relevante bestemmelse vil på ingen måde blive påvirket eller forringet derved. Lovligheden, gyldigheden eller retskraften af en sådan bestemmelse i henhold til gældende ret i et andet værneting eller land eller kategori af personer vil på ingen måde blive berørt eller forringet.
Du giver SONY ret til at bruge de let tilgængelige data, der er ikke-personlige data i henhold til artikel 4, stk. 13, i forordning (EU) 2023/2854 (EU-databeskyttelsesloven), og Sony må ikke bruge sådanne data til at indhente oplysninger om din økonomiske situation, dine aktiver og produktionsmetoder eller din brug på nogen anden måde, der kan underminere din kommercielle position på de markeder, hvor du er aktiv. Hvis du ikke accepterer at give SONY ret til at bruge de let tilgængelige data, har SONY ikke ret til at bruge de let tilgængelige data.
Oplysninger om EU's datalov: Klik på nedenstående link for at kontrollere, om dit Sony-produkt og/eller den tilhørende tjeneste er omfattet af EU's datalov.
https://www.sony.dk/electronics/support/articles/00356769