Vinderen af vinterkonkurrencen 2022

Når de første tegn på foråret er lige rundt om hjørnet, er det tid til at tænke over vinterudgaven af vores Sony Alpha Universe-konkurrence på Instagram og se tilbage på vores vindende værker.

Konkurrencen inspirerede vores fællesskab af Sony Instagram-fotografer til at forlade deres hjem og fotografere det spektakulære vintervejr tæt på. Efterhånden som ugerne gik, steg antallet af værkerne til konkurrencen, og vi nød at se på de tusindvis af is- og snedækkede billeder, som I delte.

Som altid var kvaliteten af de indsendte værker ekstremt høj, og det var ikke let at udpege en vinder. Vi har dog valgt dr. Axel Tenters spektakulære, men enkle billede af træer i sneen.

"Vi var vilde med billedets geniale enkelhed", sagde en Sony-dommer. "Det er det slående landskab, der er den værdige vinder."

nøgne træer i et sneklædt vinterlandskab

© Axel Tenter | Sony α7 + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/50s @ f/11, ISO 100

Dr. Tenter begyndte først at fotografere som en seriøs hobby på et krydstogt i Norge tilbage i 2017, men han var blevet så bidt af fotografering, at han vovede sig ud i sneen for at tage det vindende billede. Ligesom for mange andre fotografer er det for svært at modstå et perfekt tæppe af sne.

Det var en forfærdelig køretur på to timer om natten med en masse sne, væltede træer og lukkede veje til en stor vanddæmning ved navn Neyetalsperre i det vestlige Tyskland. Jeg måtte gå den sidste kilometer, fordi min bil ikke kunne klare den stejle, snedækkede vej. Jeg tog flere billeder ved dæmningen, men på vej tilbage til bilen blev mit blik fanget af det minimalistiske billede af træerne i sneen. Billedet ligner en tegning; for mig fortæller det en historie: væksten og forløbet i livets uendelige cirkel."

Axel tog billedet med en Sony Alpha 7 og et FE 24-105mm f/4 G OSS-objektiv og monterede dem på et stativ for at holde det hele skarpt. Som vinder af konkurrencen kan han nu se frem til at tage flere vinterbilleder næste år med sin præmie, nemlig Sony Alpha 7 IV.

"Vinteren inspirerer mig til at tage billeder af sne og frost. Ideelt set så tager jeg gerne billeder i tågen for at minimere distraherende elementer i landskabet og for at fremhæve struktur og mønstre, især i skovområderne. Jeg glæder mig til at komme ud i naturen med Alpha 7 IV, især med 33 MP-sensoren og komforten ved den leddelte skærm. Rent praktisk vil anti-støv-dækslet hjælpe mig, når jeg skifter objektiv ude i naturen."

Følg os på Instagram Følg Alpha Universe på Instagram

Følg α Universe på Instagram, og få de seneste tip, historier og konkurrenceinfo

 

På andenpladsen kom Alexander Wiecks smukke portræt af et rådyr mod en sneklædt vinterbaggrund.

nærbillede af et rådyr, der kigger på kameraet

© Alexander Wieck | Sony α6000 + E PZ 18-105mm f/4 G OSS | 1/1000s @ f/4.0, ISO 125

Jeg tog billedet i nærheden af min hjemby i Allgäu i det sydlige Bayern i Tyskland. Det blev taget i et naturreservat for hjorte og vilde dyr, hvor de beskyttes mod at sulte om vinteren i bjergene. Jeg husker, at det var ret koldt. Jeg rystede, og mine fingre var frosne. Så kiggede den store hjort bare ind i mit kamera, og jeg tog billedet med denne vanvittige baggrund. Da jeg så billedet på skærmen, blev jeg glad; jeg vidste, at dette var et meget specielt billede."

Alexander vil nu modtage et Sony FE 35mm f/1.4 G Master-objektiv som præmie, og han har allerede nogle spændende planer med den.

"Jeg har lige fået en ny, lille hvalp, så jeg glæder mig til at bruge dette objektiv til at tage nogle søde hvalpebilleder indendørs i vores fotostudie og selvfølgelig udendørs i sneen."

Endelig fangede Risto Kosk et smukt vinterlandskab i sit estiske hjemland.

2 vinterlige træer foran en lyserød himmel ved solnedgangen

© Risto Kosk | Sony α7 IV + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/1000s @ f/5.0, ISO 1000

Jeg tog billedet med mit Sony Alpha 7 IV et par minutter efter solnedgangen. Om vinteren er der normalt ikke mange farver i landskabet, men solnedgange kan stadig give mange nuancer. Især den aften var farverne fantastiske."

For sin tredjeplads vinder Risto et Sony FE 24mm f/2.8 G-objektiv. "Jeg glæder mig til at bruge objektivet til at optage nogle timelapse-videoer eller nogle langtidseksponerede havbilleder. Jeg har også et Sony FX3 til videooptagelser og et FE 20mm f/1.8 G-objektiv, så med endnu et vidvinkelobjektiv vil jeg kunne tage landskabsbilleder og video samtidig."

Vi glæder os til at se, hvilke billeder vores vindere tager med deres nye præmier.

Hvis du vil have en chance for at vinde en fremtidig Sony Alpha Universe-konkurrence, skal du følge vores Instagram-konto, Sony Alpha Universe EU Instagram

Udvalgte produkter

Relaterede historier