Vinderen af vinterkonkurrencen

 

Der er noget ved en vinterscene, der er ulig alle andre. Det friske, kolde tæppe af sne giver fotografer et tomt lærred at udforske, og det er præcist, hvad I gjorde. Vi modtog tusindvis af indsendelser, der viste de mange forskellige ting vintersæsonen tilbyder, og vi nød at besøge alle Europas hjørner og se billederne, som vores Sony-brugere havde skabt.

Vi er glade for at kunne annoncere, at det vindende billede blev taget af Andrea Zappia (@endrix1989) med dette simple, smukke billede af 3 snedækkede bakker.

3 bare træer på en snedækket bakketop © Andrea Zappia | Sony α7R II + FE 70-300mm f/4.5-5.6 G OSS | 1/250s @ f/10, ISO 100
Det blev taget i nærheden af landsbyen Hirzel i Schweitz i vinter. Disse bakker har altid lignet tre brødre, og jeg har altid kigget på træerne fyldt med frodige, grønne blade om foråret og haft lyst til at fotografere dem om vinteren, med sneen, det smukke varme lys fra solnedgangen og bare træer.”

Andrea tog det vindende billede på sit trofaste Sony Alpha 7R II og nu, takket være konkurrencegevinsten, skal han til at opgradere til et Alpha 7R IV. Andrea glæder sig allerede til at tage ud og skyde flere vinterlandskaber næste år med sit nye kamera i hånden.

“Jeg elsker at skyde vinterlandskaber. Sneen giver et rent look, og der er noget magisk ved lyset i vintersolnedgane og -opgangene. Men jeg elsker også at tage billeder på forårsnætterne. Det er den tid, hvor man kan fotografere mælkevejens bue med dens smukke, lyse kerne. Jeg elsker også foråret på grund af dets landskaber og farver.”

Vi ser allerede frem til, hvad Andrea producerer med sit nye kamera. Sørg for at følge ham på Instagram for at se flere af hans landskabsbilleder.

 

Følg os på Instagram Følg Alpha Universe på Instagram

Følg α Universe på Instagram, og få de seneste tip, historier og konkurrenceinfo

 

Med i opløbet

På andenpladsen har vi Carole De Finance (@caroledefinance_wildlife), som tog et smukt billede af en ræv i Yellowstone National Park i USA.

En ræv sidder stille i sneen © Carole De Finance | Sony α7R III + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1000s @ f/6.3, ISO 800
Om vinteren har Yellowstone én åben vej, som dyrene også bruger, for det er nemmere end at skulle gå på et tykt snelag. Denne morgen kørte vi en stille tur da vi fik øje på denne smukke ræv, der jagede i sneen ved siden af vejen. Vi steg ud af bilen. Ræven blev, hvor den var i noget tid, ti meter fra os, den jagede, holdt pause, iagttog dens miljø, uden at blive stresset af vores tilstedeværelse. Så greb jeg muligheden for at tage en serie af billeder af denne prægtige ræv med skarpe øjne og tykke pels, der holder ham varm om vinteren.”

Taget med Caroles Sony Alpha 7R III, hvor sensorens høje opløsning gjorde det muligt for hende at fange alle detaljerne i rævens øjne og græsstråene, der stak op igennem sneen. “Alle detaljerne hjælper mig til at genopleve magien ved dette møde,” bemærker hun.

Til sidst, på tredjepladsen har vi Ewa Jermakowiczs (@notjustthedreams) billede. 

Solnedgang over et iset bjerg med lyserøde skyer bagved © Ewa Jermakowicz | Sony α7R IV + FE 16-35mm f/2.8 GM | 30s @ f/16, ISO 125
Det er et billede af solnedgangen over bjerget Vestrahorn på Stokksnes halvøens strand. Det er et velkendt sted i det sydlige Island på grund af dets perfekte spejlbillede og de sorte klitter ved stranden.”

Ewa havde tænkt på billedet siden hun først besøgte stedet for et par år siden. På dagen, hvor hun tog ud for at få billedet, så det ikke ud til at forholdene ville være gode. Der var skyer på horisonten og en stærk vind forhindrede et helt stille spejlbillede, men pudsigt, så ændrede alting sig.

“Det var ligesom magi! Skydækket over Vestrahorn skiftede farve til lyserød i lige et par minutter. Jeg så på min kameraskærm og så, at min drøm var gået i opfyldelse. Endnu mere da jeg for nyligt fandt ud af, at billedet havde vundet en pris i Alphas vinter instagramkonkurrence!”

En kæmpe tak til alle, der deltog i vinterrunden af vores Alpha-konkurrence, og tillykke til alle vinderne! Hvis du vil have chancen for at vinde noget nyt Sony udstyr, så sørg for at følge @alphauniversebysony.eu på Instagram og hold dig opdateret på det seneste nyt fra Sony Alpha.

Udvalgte produkter

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt