"Ethvert møde i naturen er magisk og uventet," siger Mathieu Le Lay. "I de situationer drømmer man om et perfekt billede og om optagelser, der viser øjeblikkets sande kraft. Det virkelige håb er, at man har indfanget præcis det, man følte på det tidspunkt. En forbindelse, der ikke kan gentages." Mathieu er filmskaber, instruktør og DoP, og han laver visuelt betagende film med en intim, ofte instinktiv forbindelse til naturen. Han studerede naturbevarelse ved University of Salford i Storbritannien, inden han uddannede sig ved IFFCAM, den kendte franske skole for naturfilm. Hans tilgang er baseret på autenticitet, og han bruger naturligt lys og fotograferer i ekstreme omgivelser for at fortælle de historier, han brænder for.

"Før en optagelse er jeg altid godt forberedt," forklarer han. "Jeg kontrollerer mit udstyr dagen før og dobbelttjekker vejrudsigten, men bare fordi forholdene er vanskelige, betyder det ikke, at jeg aflyser. Faktisk kan jeg godt lide at filme i regn, vind eller tåge. Jeg nyder det. Det kan være hårdt, men de barske miljøer får mig til at føle mig levende som filmskaber. De mennesker og dyr, jeg fotograferer, er også ude i det vejr. Så vejret, stormene, skyernes bevægelse og regnen...De er hver især et værdifuldt værktøj til at give mig en følelse af at være til stede. Det er den følelse, jeg prøver at dele. At vi alle er en del af den samme verden, deler de samme rum, den samme luft, den samme stilhed. Og dét er naturens virkelige skønhed."

Baseret på denne forbindelse er det ikke overraskende, at Mathieus filmproduktion også fokuserer på mennesker, der lever og arbejder i naturen. "De mennesker, jeg dokumenterer, har et særligt forhold til deres omgivelser," afslører han. "Jeg er meget tiltrukket af den måde at leve på. De er omgivet af det, de elsker, og det, der udgør deres eksistens." Ved at observere dem forbedrer han sin egen forbindelse og sine evner som historiefortæller, siger Mathieu. "Jeg har for eksempel fulgt et par dyrelivsfotografer og dokumenteret deres tilgang ude i marken, og jeg har bemærket, hvor nærværende og årvågne de er. De forbliver stille, de lytter, lugter og rører endda ved det miljø, de befinder sig i, ved hjælp af alle deres sanser. Og vigtigst af alt er de tålmodige og venter på, at et dyr kommer ud af skoven, kommer ned fra toppen af et bjerg eller flyver hen imod dem i luften. De forstår deres motivs adfærd og vaner, så de er i stand til at komme tættere på."

Mathieu nyder også forbindelsen mellem landmænd og husdyr. "Jeg elsker at se den interaktion mellem mennesker og de dyr, de er afhængige af. Jeg tror, at alt for mange mennesker er blevet adskilt fra dyrenes verden, selvom de er afhængige af dem. De ser ikke sig selv og dyrene som en del af den samme verden. Jeg er filmskaber, men også auteur, hvilket betyder, at jeg virkelig nyder at dele historier og tænke over historier," fortsætter han. "Og når jeg møder et andet menneske, føler jeg mig ofte dybt berørt af deres personlighed eller deres liv – så meget, at der opstår et øjeblikkeligt ønske om at fortælle dette menneskes historie. Jeg føler først og fremmest dette ønske som menneske, ikke som filmskaber. Det kan være en Yamaguchi-munk, der bor i en skov i Japan, en hyrde i Rumænien eller en tømrer i Montana. Jeg begynder straks at overveje, hvordan jeg kan formidle historien, hvordan jeg kan indramme den, og hvordan jeg kan fortælle den som set med mine øjne."

I sine film bruger Mathieu mange forskellige virkemidler for at fortælle disse historier, og han bruger ofte indramning, så de mennesker, han dokumenterer, er meget små på billedet. "Det viser, at ingen er hævet over naturen," forklarer han. "Og ved at placere de små silhuetter i et meget åbent og vildt miljø kan man virkelig mærke menneskers sårbarhed. Vi tror ofte, at vi har styr på alt, men naturen viser, at den går sin gang uanset hvad. Jeg kan også godt lide at lege med lyset som en måde at fordybe publikum i oplevelsen på," siger han. "For eksempel at starte filmen i nogle mørkere omgivelser og så gå ud i lyset. Jeg føler, at lyset kommer fra mine karakterer, så de skaber forståelse hos publikum."

På trods af de barske miljøer og mange af de temaer, han beskæftiger sig med, herunder klimaforandringer og tab af levesteder, bringer denne tilgang en følelse af håb i Mathieus film. "Jeg tror ikke, at mit arbejde er så alarmerende i dag," forklarer han. "I det mindste forsøger jeg at være mere optimistisk. Jeg kan se, hvordan forandringerne sker overalt, så jeg kan ikke undgå at nævne dem i mine film, men jeg kan stadig godt lide at vise skønhed og dokumentere, når folk passer på vores natur. Både dyr og mennesker står alle over for det samme problem med klimaforandringer, så vi er nødt til at tilpasse os. Jeg forsøger at dele det faktum, at verden ændrer sig, men på en mere poetisk måde. At vise det positive ved tilpasning og de måder, hvorpå folk kan leve, hvis de vil."

Mathieu forventer også tilpasning fra sit udstyr. I øjeblikket bruger han det digitale Sony FX9 cinema-kamera, som er en filmskabers drømmeværktøj med 8K-sensor og 16-trins dynamisk frekvensområde, der fås med et virkelig let og kompakt kabinet. Det er et kamera, der giver ham mulighed for at arbejde i ethvert lys eller på ethvert sted, siger han. "Som jeg sagde før, forsøger jeg altid at lave mine film på den mest autentiske måde. Jeg forsøger at forsvinde, så jeg kan dokumentere den virkelige natur. Det betyder, at jeg skal arbejde med naturligt lys, selv når jeg filmer mennesker. Jeg vil bestemt ikke bruge lamper, for jeg vil have folk til at være naturlige, ikke spille skuespil. For at forstå de mennesker og skabe den forbindelse, jeg gerne vil opnå, skal jeg leve på samme måde. Arbejde i al slags vejr, sove udenfor, nogle gange bare i en sovepose på en bjergtop."

"Sony FX9-kameraets størrelse og vægt betyder, at det slet ikke er påtrængende," forklarer han. "Og jeg behøver ikke at bruge et stativ, fordi billedstabiliseringen er fantastisk, og den fungerer med alle PL- eller E-mount-objektiver, man har lyst til at bruge. FX9 leveres også med en meget god shotgun-mikrofon, som gør, at jeg også kan opnå den fornemmelse af vilde, naturlige forhold i lyden. Lyden af vind og vand, fugle og pattedyr bidrager alle til forbindelsen. FX9 er et værktøj, der giver mulighed for fuldstændig fordybelse, og det er vigtigt for historiefortælling." Om han mener, at denne tilgang kan have en effekt? Kan det at vise denne form for skønhed redde verden? "Jeg tror, at det er vigtigt at prøve," afslutter Mathieu. "Vi er nødt til at acceptere, at verden opvarmes hurtigt. Hver storm føles ny. Hver årstid føles anderledes end den forrige. Mine film er et forsøg på at finde et anker, noget håndgribeligt, i forandringen. Jorden er ikke bare landskaber, men er den jord, vi går og står på. Når man ser sit liv dybt forbundet med jorden, indser man noget helt klart. Det er skrøbelighed, der forbinder os. Vi er aldrig hævet over naturen."