Hvis du nu for første gang besøgte jorden fra et sted i rummet, kunne du godt blive forledt til at tro, at det er en vandplanet. Hvis man kigger på det fra en anden vinkel, kunne man med 71 % af overfladen dækket af vand godt blive fristet til at spørge, hvor der var størst sandsynlighed for at finde intelligent liv her på den blå planet?

Alexis Rosenfelds arbejde er centreret om intelligens og uddannelse. Alexis står i spidsen for Foundation 1 Ocean, der er et projekt under UNESCO, hvor han sammen sine kolleger søger at udforske, dokumentere og understøtte videnskabeligt arbejde i havene – med det formål at hjælpe os med bedre at forstå og beskytte dem. Og med ”os” mener han alle, for verdens have er noget, vi alle har brug for og er ansvarlige for.

”Projektet blev døbt ”1 Ocean”, fordi vi reelt set kun har ét ocean: Det, vi er fælles om, og som vi har brug for,” forklarer Alexis, ”Vores verden er forbundet af vand. Middelhavet flyder ud i Atlanterhavet, Atlanterhavet ud i Stillehavet, og Stillehavet bliver til Det Fillippinske Hav og Det Sydkinesiske Hav, og derfra flyder Det Indiske Ocean tilbage til Atlanterhavet. Det er kun vores have, der er forbundet på denne måde, og det er noget, der viser os både det bedste og det værste ved vores verden.”

”Hvis der sker noget et sted, vil det få konsekvenser et andet sted,” fortsætter Alexis, ”og det er selvfølgelig det, vi ser i dag med forurening, tab af levesteder for dyrene og udryddelse af dyr. Vores mission er at udbrede fortællingen om havenes sundhed og deres betydning. Mens vores verden og den indbyrdes afhængighed er så tydelig set langt fra, er det ikke helt så enkelt for os at forestille os, hvad der egentlig sker i vandet rundt om i verden. Afspejlingerne i havene og søerne skjuler sandheden om svigt under bølgerne. Det er formålet med vores nyeste medlem, Lily,” smiler han, og vi håber, det være en god hjælp for os.”

Lily er en undervandsrobot, som Alexis håber vil give dem mange muligheder og højne kvaliteten af deres undervandsindsats – og i sidste instans bidrage til udforskning og uddannelse. ”Jeg udviklede Lily sammen med Antoine Drancey, leder af Black Whale Pictures, og med hjælp til økonomisk bistand og teknisk support fra Sony Europe,” forklarer han. ”Antoine er piloten, jeg er fotografen, og Lily er faktisk som at få et nyt par øjne nede i dybet. Den er konstrueret til at kunne klare dyk ned til 1.000 meter, den har en hastighed på 5 knob, og så er den koblet til en fjernstation med fiberoptik, så vi kan se alt, som om vi selv var der.”

”Originale fotografier og videooptagelser er virkelig vigtige i et projekt som det her,” siger Alexis og fortsætter, ”for vi opdager løbende noget nyt i dybet – nyt, der er brug for at afsløre og dele. Lily er udstyret med nyudviklede LED-lys, der er altafgørende nede på de dybder, men det bedste er, at den er konstrueret til at kunne bruges med et Sony Alpha 1-kamera og en Atomos-optager, så vi kan tage fantastiske RAW-stillbilleder i høj kvalitet samt 4K- eller 8K-video. Og fordi designet er så ensartet for Sonys Alpha-kameraer, kan vi faktisk også udskifte med et Alpha 7S III og på den måde også optage videoer ved svag belysning.”

Takket være Lilys design og dens styresystem kan Alexis på alle mulige måder ændre indstillingerne for eksponering, fokus og selv zoomet med øjeblikkelig virkning. ”Men derudover er den helt store fordel det, som Lily kan hjælpe os med at vise i kraft af en batterilevetid på 18 timer.”

”Lidt som jordens helbred er tid ikke en luksusvare, der sædvanligvis er undervandsfotografer forundt,” forklarer Alexis, ”men Lily vil kunne give os noget, der normalt kun er til rådighed for fotografer på landjorden. Når en professionel naturfotograf laver optagelser i en skov eller på en slette, kan han eller hun blive på stedet i timevis eller endda dagevis, så længe vedkommende har varmt tøj og mad nok. Men i vandet er vi meget mere begrænsede. Vi venter, så længe vi kan, men til sidst er vi nødt til at gå op til overfladen igen – og når man er gået op, kan man risikere at være gået glip af noget, der skete nogle få minutter senere. Men med Lily kan vi ligge i skjul, vente, observere og holde fokus på motivet, så længe vi har brug for det! Og vi kan gøre det ikke bare på dybt vand, men også på mere moderate dybder som 20 eller 40 meter nede.”

De muligheder har givet Alexis mulighed for at arbejde i helt andre havområder: ”Det betyder selvfølgelig også, at vi kan komme på koldere steder, dybereliggende steder og selv varmere steder som dybtliggende vulkaner og termiske kilder, der har deres helt egne økosystemer.”

Sammen med det fantastiske ved at kunne gå på opdagelse giver trist nok meget af det, som Lily er konstrueret til at se, anledning til langt større bekymringer. ”Selvom vi endnu ikke kan fortælle ret meget om de arter, vi har fotograferet, var en af dem korallen rød fingergorgonie (Diodogorgia nodulifera) i Middelhavet,” beskriver Alexis og fortsætter, ”Det er et stort problem i det område med planterydning på grund af, hvordan havet bliver varmere og ændrer sig. Disse smukke arter lever på dybder nær ved overfladen ned til 200 meter under og er en vigtig del af økosystemet, både som fødevare og som tilholdssted for andre dyr.”

”Og så er der plastik,” siger han tungt, ”Det ser vi meget af i forbindelse med 1 Ocean og med Lily. Vi kender allesammen problemet, men det, vi gerne vil vise, er, at problemet er langt mere skræmmende, end man tror. Hvis man tænker tilbage på det med at se under overfladen, er plastik et uhyggeligt eksempel. Vi ved kun, at ca. 1-2 % af plastikken i havet kan ses på kysterne og havets overflade, hvorimod 98 % synker til havets bund – hvor den gør endnu mere skade og er langt sværere at fjerne. Takket være Lily kender vi nu til steder på ca. 1.000 meters dyb, som trist nok er kæmpe plastikbegravelsespladser.”

”På de steder,” fortsætter han, ”kan vi finde plastik helt tilbage fra 1970 og tidligere endnu. Det hele kommer fra det, der smides på gader eller i vandløb, og som til sidst havner i havet. Så med optagelserne fra Lily er vores mål at vise, at plastik ikke nedbrydes, og at det, selvom det er ude af syne – og ude af mange menneskers bevidsthed – ikke bare forsvinder. Det bliver faktisk endnu farligere, fordi det nedbrydes i små bitte stykker mikro- og nanoplastik. De ender i fødekæden og dræber ikke kun livet i havet. Husk lige på, at det her ”ene ocean” binder os alle sammen? Det betyder, at plastikken også kommer tilbage til os selv i vores egen mad.”

”Lily er det seneste medlem af vores gruppe, og med Sony Alpha 1 og Alpha 7S III ombord, kan den kun udvide vores syn på havet,” afslutter Alexis, ”Men vi er bare lige begyndt. Lily har endnu ikke vist os det bedste. Jeg tror, den vil hjælpe os med at opdage ting, vi aldrig har set før – både gode og dårlige.”

”Der er masser af muligheder, og vi har mange idéer til, hvor vi kan tage hen, hvad vi kan se efter, og hvordan vi kan oplyse om vores have. Det er ikke for sent at ændre på tingene, og vi sætter stor pris på, at Sony vil hjælpe os med at gøre det.”