Jeg hedder Alexandra Surkova, og jeg er professionel dyrefotograf med base i Spanien. For tre år siden brugte jeg ikke engang et kamera med udskifteligt objektiv og tog glad og fro meget almindelige billeder med min smartphone.

Min karriere som dyrefotograf begyndte med en surrealistisk oplevelse. På det tidspunkt havde jeg meget få følgere på Instagram, og en af dem skrev til mig, at mine fotos efter hans mening var meget lovende, og så sendte han mig en gave. Hold da op, hvor blev jeg overrasket, da jeg åbnede pakken og i stedet for et postkort så et Sony FE 200-600mm f/5.6-6.3 G-objektiv! Det er ikke for meget at sige, at det øjeblik ændrede mit liv.

Jeg kan stadig genkalde mig min første fototur med det nye objektiv: den 24. juni 2020. Covid regerede verden, og efterhånden som folk forsvandt fra gadebilledet, dukkede dyrene op. Jeg brugte mange timer i et telt i 40 graders varme, dækket af sved, for bare at tage to billeder af en ugle, som i alt sad model for mig et par minutter. Men i stedet at blive frustreret gjorde det, at dyrefotografering fik godt tag i mig.

Udstyr

Alpha 7R IV var mit første Sony-kamera (og nu mit reservekamera for mit Alpha 1), og når hastigheden ikke absolut skulle være alt for høj, gav det mig nogle spektakulære resultater, og med sensoren på 61 megapixel fik jeg så megen fleksibilitet, at jeg kunne foretage drastiske beskæringer, når det var nødvendigt.

Mine fotografiske muligheder tog et stort skridt den dag, hvor jeg prøvede Alpha 1. Det er for mig det perfekte kamera – hurtigt, høj opløsning og en helt utrolig autofokusfunktion. Prøv at forestille dig en lillebitte gråspurv, der sidder på en gren i et gråt træ 50 meter fra dig på en gråvejrsdag. Jeg er ikke engang sikker på, at du ville kunne se fuglen, men Alpha 1 kan fokusere på dens øje!

Når jeg gennemser mine billeder på en skærm efter en tur, behøver jeg ikke engang at tjekke, om de er i fokus, for i 99,9 % af tilfælde er de det. Jeg nyder, at jeg bare kan koncentrere mig om kompositionen. Helt ærligt kan jeg ikke finde noget, der mangler ved kameraet; det er bare magisk.

Hvad angår objektiver, har jeg to favoritter. Det ene, FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS, er et must for alle dyrefotografer. Hvis jeg skulle vælge et enkelt objektiv, skulle det være det. Det er hurtigt, alsidigt, og kvaliteten er helt utroligt. Noget af det, jeg allerhelst gør, nu hvor jeg er i Spanien, er at lede efter den iberiske los – et af de mest truede kattedyr i verden. Når man nu har siddet skjult i timevis og ventet på en af disse sjældne skabninger, kan man ikke tage chancer med udstyret. Dyret kan komme til syne tæt på eller langt væk og måske endda passere forbi bare en halv meter væk. Der er bare nogle få minutter til at få det bedst mulige billede, og når hjertet galopperer afsted i bare spænding, er der slet ikke tid til at skifte objektiver.

Det andet objektiv, jeg ikke vil undvære, er FE 600mm f/4 G Master OSS. Det er et objektiv i en anden klasse, fra en anden verden. Nogle gange synes jeg faktisk, at de billeder, jeg tager med det objektiv, er smukkere end selve virkeligheden. Bokeh-effekten er vildt god. Den giver en utrolig dybdefornemmelse og en tredimensionel virkning og kvalitet, som jeg slet ikke har ord for at beskrive.

Den kreative proces

Jeg har ofte overvejet, hvad det er ved dyrefotografering, jeg synes så godt om, og svaret er altid det samme: den totale uforudsigelighed. Det er umuligt at planlægge noget. Processen vil altid foregå lidt ad gangen, og man kan aldrig forudsige resultaterne. Man ved aldrig helt sikkert, om de dyr, man håber på at komme til at se, nu også viser sig! Man kan sidde i skjul i timevis uden at se et. Eller måske håber man på at komme til at se en ugle, men ser i stedet en smuk ræv. Vil den posere fint eller bare passere forbi? Man kan ikke tvinge et vildt dyr til noget – man er bare tilskuer.

Hvis der viser sig et dyr, vil man med lidt erfaring i det mindste have en lille idé om, hvordan det vil bevæge sig. Hvis man sidder i skjul ved et vandhul, og der kommer et dyr, vil det på et tidspunkt begynde at drikke, og det vil få det til at stikke tungen ud. Det er det øjeblik, jeg venter på. Jeg er ikke interesseret i at få taget 1000 billeder ved høj hastighed. Med mit Alpha 1 kan jeg tage 30 fps, men den funktion bruger jeg sjældent. Jeg er kun interesseret i at trykke på lukkeren, når jeg er sikker på, at billedet formentlig bliver, som jeg gerne vil have det.

Afsluttende overvejelser

Jeg bliver ofte spurgt, hvad der skal til for at kunne tjene penge på at fotografere. Efter min mening er livet for kort til at gøre noget, man ikke synes er tilfredsstillende, men samtidigt tager det tid at blive god til mindst én ting, der gør en virkelig glad. Realistisk set bliver man ikke millionær af at fotografere. Selv har jeg valgt ikke at blive det, men nyder den vej, jeg så godt kan lide.

Hvordan kommer du i gang? Tag billeder. Flere billeder. Og så endnu flere billeder. Og brug al den tid og kærlighed og engagement, du kan på dem. Indtil for nyligt var det bare min hobby. For tre år siden tog jeg stadig billeder med min telefon, men jeg blev så optaget af processen, at det tog al min fritid. Det er selvfølgelig nemmere at få gode resultater med et godt kamera, men hvis du ikke har et, så prøv med et dårligt! Hvis du ikke ved, hvordan du skal bruge det, så find ud af det! Et skridt ad gangen. Hvis du går efter resultaterne og ikke pengene, skal du nok blive belønnet og ikke omvendt.