Tillid til processen

"For mig", fortæller Frank Doorhof, "handler portrætfotografering om 99 % kommunikation og kun 1 % om at trykke på udløserknappen. Her adskiller jeg mig fra standardmåden at arbejde på. Jeg vil helt ind til den person, jeg fotograferer, og lære deres personlighed at kende, deres musik eller kunst, og jeg ønsker, at alle disse ting afspejles i mine billeder". Det er en tilgang, der giver Frank masser af arbejde, særligt med fotografering af kendisser, musikere og udøvende kunstnere, og det tilfører hans billeder nærhed og levende udstråling. Og en stor del består i at holde interaktionerne helt nede på jorden. "For mig er berømtheder ikke anderledes end almindelige mennesker", fortæller han. "Ja, de er på scenen for at arbejde, men de er stadig blot mennesker som du og jeg. At behandle dem som sådan får dem til at føle sig bedre tilpas, så de får tillid til mig", fortæller Frank.

Det giver sig selv, at en fotograf skal kunne stole på sit kamera for at kunne have overskud til at investere en så stor del af sin tid i at vinde sit motivs tillid. Frank stoler på Sony Alpha 7R IV. "Det er ikke udstyret, der laver billedet", fortæller han, "men det er en stor hjælp, særligt, når du ved, at du kan stole på det. Jeg tror, at dét, der adskiller Sony fra andre, er, at det er der for dig, når du har brug for det – det svigter ikke. Alpha 7R-serien har været helt fantastisk for mig, og det nyeste kabinet kombinerer en imponerende høj ISO-præstation med enorme 60 MP-billeder. Når du dertil lægger den lydløse lukker, så bliver det et værktøj, der lader mig udføre mit arbejde helt uden bekymringer. Jeg behøver ikke engang tænke på kameraet mellem billederne".

Frank tænker tilbage på fotograferingen af pianisten Wibi Soerjadi under livekoncerter. "Under sådanne forhold er jeg glad, hvis jeg kan holde den under ISO 64000 – og ja, jeg mener virkelig 64000, fordi præstationen er så god; men jeg har været helt oppe på 102400, og efter behandlingen blev billedet brugt på en kæmpestor A0-plakat. For få år siden ville dette have været utænkeligt. Med den lydløse lukker kan jeg også gå på scenen og fotografere i armslængde til kunstnere som Wibi. Han skrev faktisk til mig i pausen for at sige, at han slet ikke hørte noget! Tilliden mellem fotografen og motivet styrkes af teknologien, fordi jeg ved, at Alpha 7R IV præsterer perfekt, selvom jeg skubber det lige til grænsen."

Tilliden ses helt tydeligt i Franks billeder, fordi han opnår et mere ægte udtryk hos sine motiver, og han tager også nogle kreative chancer for at opnå stærkere og mere virkningsfulde portrætter. "Jeg tror, at mange undervurderer vigtigheden af, at en kunstner eller model føler sig godt tilpas, når de er sammen med fotografen", fortæller han. "De er superbevidste om deres billede og vigtigheden af billedet, så for at opnå denne tillid søger jeg for, at de første billeder er spot-on i forhold til lys og stemning. Her sørger opsætning, test af lys og brugen af lysmålere for, at det ikke går tid – eller tillid – til spilde med at fumle rundt med indstillingerne. Jeg viser dem også hele tiden mine billeder", fortsætter Frank, "og hvis der er noget, de ikke kan lide, så sørger jeg for, at de ved, at jeg har slettet det med det samme".

"På den måde", fortsætter han, "har vi fotografer en enorm magt. Et fantastisk billede kan være startskuddet til ens karriere". Frank tænker tilbage på en idé med fløjtenisten Nathanael Carré, der begejstrede dem begge. "Når det drejer sig om klassiske musikere, så tror du måske, at det skal holdes formelt, men han ville gerne lave noget anderledes", fortæller Frank. "Vi snakkede om navnet på albummet, farverne han så i musikken osv... Og vi endte med nogle næsten overdrevne billeder med funky farver og røg. Han var lige så vild med billedet, som jeg var, og det viser, hvad der kan ske, når du laver portrætter, som er personlige eller passer til deres egne projekter."

Frank er på vej videre og nyder fortsat den tillid, der giver ham kreativ frihed, og han fortsætter gerne med at fotografere kunstnere og musikere. "Nogle gange er disse job engangsjob", fortæller han, "men personligt kan jeg godt lide at bevare kontakten til de personer, jeg fotograferer. Dette taler til den mere menneskelige og sociale side af fotograferingen, som jeg nyder. Det er gennem disse forhold, at du vokser og indser, at vi alle er ens, kendisser eller ej. Hvis du virkelig er forbundet til en person på denne måde, så bliver billedet mere naturligt og ægte, motivet kan lide at være foran kameraet, og dine portrætter bliver meget bedre".