frank doorhof sony alpha 7RM3 grovkornet sort-hvidt billede af kvinde, der ryster på hovedet med håret halvt dækkende for ansigtet

Videre til det næste niveau

Frank Doorhof

“I mit arbejde er der altid en strejf af bevægelse”, fortæller mode- og kendisfotografen Frank Doorhof, “det kan være de fine nuancer af en hånd, der giver fornemmelsen af bevægelse, eller en posering, der skaber en særlig kurve… Jeg er bare vild med at fremhæve linjer på den måde. Jeg kan blive helt lykkelig over et billede, hvor en model kaster bare en lille smule med håret!” Bevægelser, store som små, er en essentiel energi, der løber gennem alle Franks billeder. Og det er noget, som han er bevidst om, når ud til publikum, noget, der instinktivt tiltrækker deres øjne, på samme måde som vores hjerne har udviklet sig til at lægge mærke til bevægelse, kraftige farver og mønstre.

frank doorhof sony alpha 7RM3 kvinde i rødternet t-shirt ryster på hovedet, mens hun vinker med armene

© Frank Doorhof | Sony α7R III + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/125s @ f/11, ISO 400

“Jeg er altid på udkig efter det der flow”, fortæller han, “også selvom det ikke er stort og tydeligt – seeren tiltrækkes altid af et mere dynamisk”. Ud over en almindelige bevægelse fra motivet, bruger Frank også rekvisitter og fysiske effekter til at fylde billedet med dynamisk energi. “Når du lige som kommer i gang”, fortæller han videre, “så er der så mange muligheder. Vand, røg og pudder er fantastisk, og jeg bruger også lange kjoler, tørklæder med en vindmaskine på turbo eller bare med en smule vind… der er så mange ting, der kan give oplevelsen af bevægelse. Din kreativitet begrænses kun af din fantasi.”

frank doorhof sony alpha 7RM4 kvinde i en sort kjole og holder en pisk over sin skulder, mens hun hopper op i luften

© Frank Doorhof | Sony α7R IV + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/125s @ f/11, ISO 400

Den instinktive tiltrækning til bevægelse afspejles i den måde, den fanges på, ifølge Frank, med den nødvendige handlekraftige beslutsomhed til at finde det rigtige øjeblik i en drejning eller et spring. “Når du fotograferer bevægelse, er alle billederne forskellige, og du kan ikke få det samme to gange. Det kan nogle gange være frustrerende, når du virkelig har et super billede, men så er motivets udtryk eller en hånds placering ikke 100 % korrekt. Du kan selvfølgelig lave et billede ud af to, men jeg er typen, der gerne vil have det 99 % rigtigt i kameraet. Og det er en udfordring, der presser dig til at forbedre dig.” Franks beslutsomhed hjælpes på vej af hastigheden på hans Sony α7R IV, der leverer kvalitet i mellemformat ved hastigheden af et sportskamera. “Vi har Hensel-studiestrobelys, der kan følge med α7R IVs 10 fps, med det er mere det at tage enkeltbilleder og kunne stole på, at kameraet reagerer omgående, der hjælper mig”, forklarer han. “Jeg har utallige gange prøvet begge metoder, og jeg foretrækker min egen timing. Forskellen på nogle få mikrosekunder kan betyde, at øjeblikket forsvinder, så kameraets reaktionstid er altafgørende.”

frank doorhof sony alpha 7RM3 kvinde i sort tøj og drejer rundt, mens et spotlys lyser på hende

© Frank Doorhof | Sony α7R III + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS | 1/125s @ f/11, ISO 200

Næsten alle Fransk værker er med blitz, og det er dét, der giver den knivskarpe kant på hans billeder med bevægelse – mere end de superhurtige lukkerhastigheder. “Folk misforstår det ofte”, forklarer han, “og i studiet, eller når der arbejdes med strobelys, så er det blitzen, der fryser øjeblikket. Når du er indendørs, skal du indstille kameraet til f/16 og 1/125 sek. og tage et billede ved ISO 100, og så får du nok et sort billede. Men hvis du udløser blitzen med de samme indstillinger (selvfølgelig efter en måling) – voila – din model er der, defineret af blitzens hastighed. Og netop derfor kan du gøre det med en lukkerhastighed på 1 sek. og få samme resultat.” Kontrollen over lukkerhastigheden er afgørende i Franks langsomme synkronisering, eller i hans billeder med blitz, hvor lukkerhastigheden ligesom trækkes – dette giver en blanding af hvirvlende bevægelse og knivskarpt definerede motiver i en drømmeagtig eller kaotisk blanding af farver og former. “Jeg eksperimenterer nogle gange med langsomme lukkerhastigheder og indstillinger, der holder det tilgængelige lys i scenen sammen med blitzen”, fortæller han, “og selvom jeg er mere tiltrukket af de knivskarpe frosne billeder, så kan det give fantastiske resultater at trække lukkerhastigheden. Det er en meget personlig stil, og det er rigtigt sjovt, når du tilføjer zoomeffekter eller bevæger kameraet. Antallet af brugbare billeder reduceres kraftigt, men giv ikke op; hvis du endelig er heldig, så er du også virkelig heldig!”

frank doorhof sony alpha 7RM3 billede med flere eksponeringer af en kvinde i lille kjole, der ryster på hovedet

© Frank Doorhof | Sony α7R III + FE 24-70mm f/2.8 GM | 4s @ f/16, ISO 100

Frank indstiller ofte fokus på forhånd på sit α7R IV, når det drejer sig om optagelser med hurtig blitz; han bruger fokuspunktet i midten og fotograferer med enkeltbilled-AF. “Og så får jeg modellen til at hoppe, og fordi jeg mest skyder med lille blænde, så får jeg noget råderum”, forklarer han. Men til andre billeder, f.eks. udendørs, er den øjesporende AF og ISO-præstationen for α7R IV virkeligt et spring fremad.

En af de ting, jeg elsker ved Sony-systemet, er, at når du står i en situation, hvor du har brug for at kombinere kontinuerlig fokus med blitz, så er Sony α7R IV og α9 helt vilde. De gør det hele så nemt.
frank doorhof sony alpha 7RM3 vredt udseende kvinde frosset i at stirre med vanddråber bag sig

© Frank Doorhof | Sony α7R III + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/125s @ f/11, ISO 200

Til syvende og sidst, uanset hvilken bevægelse der fanges – med imponerende skarphed eller fascinerende slør – det har altid defineret hans arbejde, “fordi helt fra starten”, afslutter han, “for mig har modefotografering aldrig kun handlet om et smukt ansigt – det handler om at gøre indtryk.”

Udvalgte produkter

Frank Doorhof

Frank Doorhof | Netherlands

"Hvorfor lade som om, når du kan skabe det?"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt