Gennem ilden

Langt inde i støberiet Fundição De Sinos De Braga i Portugal er der godt varmt – både bogstaveligt talt og i overført betydning. Smeltet jern hældes ud af klokkestøberiets ovn, ned i støbeforme og løber ud i mønstre. Mens klokkestøberne arbejder med at støbe metallet i temperaturer på over 50 °C, er der også andre, der sveder. Fotograf Gonçalo Delgado er også til stede for at bruge sine egne talenter til at dokumentere historien bag metalarbejdernes håndværk ved hjælp af sit Sony Alpha 9 II.

Som den erfarne fotojournalist han er, har Gonçalo arbejdet på fabrikken før, men i dag er der nye situationer, der skal indfanges, og nye omstændigheder, der skal samles til en historie. "Jeg tog billeder her til et tilsvarende projekt for ca. 6-7 år siden," forklarer han, "men dengang handlede det mere om, hvordan metalarbejderne færdiggjorde klokkerne. Denne gang var der tændt for ovnen, og min opgave var at følge restaureringen af de kirkeklokker, der arbejdes på her på Portugals sidste aktive klokkestøberi. For mig personligt betød det også, at jeg kunne afslutte en historie, jeg begyndte på for flere år siden."Nu er han tilbage på fabrikken: "Det, jeg har lært er, at i reportagearbejde gør alle ens oplevelser til sammen, at man bliver en bedre historiefortæller," og han uddyber, "Alle de timer, man bruger på at tage billeder, hjælper en med at løse problemer og håndtere nye situationer. Alle arbejdspladser er forskellige, så det er helt afgørende, at jeg kan tilpasse mig og er hurtig nok og god nok til at tage billederne, når lejligheden er der."

Hvordan var det så at fotografere i et støberi? "Det var varmt, tilrøget og ubehageligt," forklarer Gonçalo, "men også farligt, og hvis man blev forbrændt, ville det give et rigtigt brandsår. På den anden side er jeg vant til at være under pres og agere i kaos med den slags opgaver. Faktisk, for at bruge en berømt udtalelse," ler han, "er det at være fotojournalist 'som at køre på cykel. Bortset fra at der er ild i cyklen. Og ild i dig. Og faktisk ild i alt andet'.”

Ud over sine erfaringer og evnen til problemløsning takket være års arbejde med fotografering har en succesrig fotojournalist også brug for udstyr, der er til at stole på. Med Alpha 9 II har Gonçalo fundet et kamera, der er "en perfekt kombination" til det, han gør. Gonçalo tilføjer, at hvor "den oprindelige Alpha 9 var fantastisk, overvinder Alpha 9 II alt og klarer det hele lidt bedre. Smukke farver, stort set ikke en lyd fra den 24 mP store sensor og alligevel masser af detaljer og masser af dynamisk frekvensområde i råfilerne."

På støberiet brugte Gonçalo faktisk især de eksponeringsfyldte billeder, han kunne tage med Alpha 9 II.

Tilføj derudover Alpha 9 II’s legendariske autofokusfunktioner, Eye AF og Face Detection AF, "som fastholdt metalarbejderne i mørket, så jeg kunne skyde med helt åben linse", siger Gonçalo, "og så har man virkelig et kamera, der kan klare alt. Selvom jeg tit bruger VG-C4EM-batteriholderen, undlod jeg det her, da der var begrænset med plads, og Alpha 9 II viste sig da også som altid at være et skønt, bærbart kamerahus."

Gonçalo valgte også at bruge Alpha-objektiver til professionel brug, der er super gode til situationer med svag belysning, dvs. FE 14 mm f/1.8 GM, FE 35 mm f/1.4 GM og FE 50 mm f/1.2 GM. "Jeg var selvfølgelig på udkig efter faste objektiver, og selvom 14 mm'eren var en god hjælp inde på fabrikken, hælder jeg nu til de mere personlige resultater med et objektiv på 35 mm og 50 mm. Til historier som den her bliver perspektivet lidt mere naturligt, og det fanger beskueren – lidt som var vedkommende der selv sammen med mig."

Lige som de nystøbte klokker markerer tiden for beboerne i Penha, er det, når alt kommer til alt, også tiden, der for Gonçalo bedst angiver, om noget er vellykket. "For projekter som det her," forklarer han, "vil de timer, du bruger, altid betyde noget. Dine erfaringer og den stemme, du har fundet, vil sammen blive afspejlet i billedet, men også den tid, du har investeret i at følge op på og optage historien, vil kunne ses."Det samme gælder, når billederne skal gennemgås. "I løbet af et projekt er det godt at tage sig tid og falde ned," hvorefter han afslutter, "Derefter kan man så se på det, man har lavet, med friske øjne og se de forandringer og forskelle, man har opnået. Og også hvad der fungerer, og måske også hvad der mangler. Og alligevel – der er én ting, der ikke mangler, og det er et kamera, jeg kan stole på, og det er helt sikkert Sony Alpha 9 II."