Da vi taler med Andrea Frazzetta, har han netop den følelse, som alle fotografer tørster efter – han ved, at hans seneste opgave sidder lige i skabet.
Det billede, det drejer sig om, forestiller en minearbejder, der kæmper sig frem i vulkanen Mount Ijen i Indonesien. Andrea ved, at dette billede, hvor minearbejderen dukker frem af det tiltagende mørke og svovldampene kun med en pandelampe til at vise vej, er projektets vigtigste billede. "Jeg ønskede virkelig at fastholde billedet af minearbejderne i røgen", forklarer han, "for disse mennesker forsvinder bogstavelig talt og i overført betydning. Udviklingen betyder, at arbejdet forsvinder, og så gør menneskene det også. Det er et hårdt liv, og forholdene er barske, men det er deres tradition og historie. Jeg ville fastholde symbolet på den forsvindende kultur, og dette var øjeblikket. Jeg vidste, at dette var billedet – det centrale billede i min historie. Og når den sidder lige i skabet, har du det fantastisk!"
Lad os opsummere. Hvorfor er Andrea her? National Geographic Traveller hyrede ham til fotoopgaven "Sulfur Road", som er en del af hans store projekt "Beyond".
"Beyond handler om forholdet mellem menneske og miljø. Især ekstreme miljøforhold", tilføjer han i en alvorlig tone.
"Beyond" startede med en opgave for New York Times om den vidtstrakte Danakil Depression i Etiopien, som er et område bestående af bevægelige tektoniske plader, der udgør en kun 5 km skorpe over jordens glohede indre. Her findes en enorm saltørken, søer i psykedeliske farver, aktive vulkaner og områder med livsfarlige temperaturer på op til 50 ºC.
Under forhold, der er så ekstreme som disse, er det afgørende, at Andrea har det rigtige udstyr. På "Sulfur Road"-opgaven brugte han kameraerne α7R II og α7S II, som ikke blot vejer meget lidt, men også giver en fantastisk billedkvalitet. Andreas projekt handlede ikke blot om jordens fysiske elementer, men også om de mennesker, der bor og arbejder der. "For en fotojournalist som mig", forklarer han, "er miljøproblemer centrale, og hele ideen er at stille skarpt på dem. Vi bør tage ved lære af det. Planeten ændrer sig så hurtigt, og disse folk kan muligvis lære os noget om overlevelse".
Efter at Andrea blev hyret til "Sulfur Road"-opgaven, var det nødvendigt at komme tæt på minearbejderne. Så første skridt var at få fat på en lokal guide, som de fleste fotojournalister gør. "Uanset hvor erfaren du er",siger han, "skal du huske, at du stadig er turist. Du kommer fra Europa til en helt fremmed kultur, og du har kun ca. to uger til at klare opgaven". Behovet for at skabe et forhold til de mennesker, han tager billeder af, påvirker Andreas valg af udstyr, og han bruger to typer zoom, der hjælper ham til at skabe denne forbindelse. "Jeg bruger 16-35mm f/2.8- og 24-70mm f/2.8-objektiverne", forklarer han, "og min karriere er nærmest udelukkende baseret på disse to objektiver! Men sommetider bruger jeg også 35mm f/2.8 FE Zeiss Sonnar T*-objektivet, der er forbløffende skarpt, lille og let. Jeg bruger aldrig lange objektiver, for mit arbejde drejer sig netop om at komme tæt på og involvere mig i historien".
Da Andrea skulle tage billedet, havde han en guide med, der var vulkanolog, men også amatørfotograf, så han havde en rigtig god fornemmelse for, hvad det krævede. "Men uanset hvor meget du planlægger, ved du aldrig, hvad du finder, når du først er på stedet.
En del af det", fortæller han, "er at kunne reagere hurtigt og være åben for det uforudsigelige. Jeg ville op på toppen af vulkanen den første dag", forklarer han, "men det regnede, så det var ikke muligt. Vi ændrede planerne, og det var en stor fordel, for det betød, at vi fik mulighed for at tilbringe tid i minelandsbyen og snakke med minearbejderne i deres hjem. Den anden eller tredje aften besøgte vi minen, hvor vi fulgte med en minearbejder på vej op ad vulkanen og ned i krateret". Det var virkelig en bonus, for det var der, Andrea fik taget sine vigtigste billeder. "Det var helt afgørende, at vi brugte den tid sammen med minearbejderne", fortæller han, "for det bragte os tættere på dem, og gav billederne en ekstra dimension. Det er ikke noget nyt inden for reportagefotografering, men det virker!"
Så dér stod Andrea – i tusmørket i en aktiv vulkan, indhyllet i røg – mens minarbejderne slæbte kurve fyldt med svovlstykker op fra søen i bunden af krateret. Det var ikke kun et ugæstfrit miljø, men også et sted, man kun kan komme til efter at have forceret et 2.800 meter højt bjerg og derefter kravlet over 900 meter ned i selve krateret. "Slet ikke den slags klatretur, man har lyst til med en overfyldt kamerataske", griner Andrea, "men de to Sony Alpha-kameraer, jeg tager med mig på opgaver, gør det nemt".
Hvordan er det at tage billeder i sådan et mørkt og dynamisk miljø, spørger vi ham.
"De vigtigste billeder af minearbejderne i røgen er alle taget i meget svag belysning", forklarer Andrea, "og jeg ville gengive den atmosfære, så mange af disse billeder blev taget med ISO 6400 og 12800. Jeg bruger sommetider en enkelt separat flash, men i dette tilfælde, ville det have ødelagt stemningen. Så i stedet tog jeg billederne med helt åben blænde ved f/2.8 og de høje ISO-værdier".
Og hvordan havde han det med billedet, da det hele var overstået? "Resultatet var fantastisk – det var et ekstremt eksperiment, hvor kameraet virkelig skulle stå sin prøve, men det virkede".
"For mig er fotografering et ideelt værktøj til at opdage mere på. En måde til at opdage verden, andre og mere af mig selv på"
