I århundreder har vores menneskelige samfund drevet de største rovdyr over hele Europa mod udryddelse. Og hvor skræmmende nogle af disse rovdyr end kan virke, har været det virkelige rovdyr været mennesket.

Dog er menneskeheden i det mindste i nogle områder med til at genoprette balancen nu til dags. På hele kontinentet og andre steder er man i fuld gang med at bringe de store rovdyr tilbage sammen med alle de fordele, som de har for deres levesteder. programmer til at genindføre og passe på ørne, brune bjørne, ulve og vildkatte er i fuld fart. På den spanske del af den iberiske halvø er det den iberiske los, der nyder godt af en tilgang, hvor mennesket er mere vogter end erobrer.

"Den iberiske los er en af verdens mest truede kattedyr," forklarer naturforvalter og fotograf Antonio Liebana, "men takket være initiativet på steder som Peñalajo i Castilla la Mancha gav den seneste optælling meget glædelige tal på 1.668 eksemplarer på hele den iberiske halvø. Dette er en eksponentiel stigning i løbet af de sidste 10 år!"

Som det bliver klart på verdensplan handler projektet, som er en fælles indsats mellem den lokale administration, WWF Spanien og Antonios egen fotograforganisation, Wildwatching Spain, lige så meget om at uddanne folk og hjælpe dem med at se fordelene ved naturgenopbyggelse, som det handler om politi- eller straffeforanstaltninger.

"Projektet på gården Peñalajo begyndte som et pilotprojekt i 2016, og før projektet blev dette 2.500 hektar store område brugt til jagt af agerhøns og kaniner. Alt det ændrede sig dog da gården for syv år siden blev en del af programmet til bevarelse af den iberiske los. Jeg blev to år senere en del af Wildwatching, og siden da har gården udviklet sig til et sted, hvor internationale fotografer kan komme og tage fantastiske billeder."

De skjul, som Antonio var med til at skabe, går ud fra kattedyrenes behov for vand. "Vi udnyttede det halvtørre område i Peñalajo, hvor vand er en mangelvare, ved at oprette seks vandposter på stedet, som hver ligger otte meter fra et skjul. Det betyder, at fotograferne kan nyde denne art diskret og på afstand - og også med en synsvinkel, som er unik i Spanien."

Nu har de fået til opgave at finde og vedligeholde skjulene, "vi træffer disse valg på baggrund af lyset og artens tilstedeværelse," fortsætter Antonio. "Det er vidunderligt at have et job, som begejstrer mig, og hvor jeg kan bruge al min viden til at gøre noget godt for dyrelivet og hjælpe andre fotografer med at nyde det. I starten fandt jeg dog jobbet ret udfordrende, da jeg aldrig havde arbejdet med losser før. Jeg har dog været på over 60 safarier i Afrika, så jeg baserede nogle af mine beslutninger på min erfaring med leoparder."

Antonio er født i Madrid og har altid været tiltrukket af dyrelivet, og han fortæller os, at "som mange andre spanske børn blev jeg begejstret for naturen takket være den spanske naturforsker Felix Rodriguez de la Fuente og hans TV-program, Mennesket & Jorden. Jeg lærte at genkende og respektere det iberiske dyreliv, og i teenageårene tog jeg et lille kamera med, når jeg vandrede i bjergene. Jeg så straks det potentiale, som fotografering af vilde dyr kunne have. Jeg så, at hvis jeg kunne give andre en smagsprøve på disse seværdigheder, selv med mit beskedne udstyr, kunne jeg tage springet til at blive professionel."

Og som mange andre fotografer erkender han, at det er hans totale fordybelse i motivet, der giver ham succes. "Selv uden et kamera er den største motivation uden tvivl at komme tæt på dyrene. Det bliver en måde at forstå livets betydning på. At være vidne til øjeblikke, som ikke kan gentages, er drivkraften, og ved at fotografere dem, kan jeg gøre andre opmærksomme på den skønhed, der findes derude, såvel som de problemer, der påvirker en art."

Så selvom skjulene på steder som Peñalajo beviser, at bæredygtighed kan være rentabel, har de også til formål at sprede budskabet bredere. "Fotografi er et stærkt våben," forklarer han, "for det, der ikke bliver set, bliver ikke værdsat. Et enkelt billede kan sige mange ting, men dets enkleste og mest kraftfulde effekt er at fortælle vores familie og venner, at selvom verden er et smukt sted, kan den kun forblive sådan, hvis vi kæmper for den. Vi er nødt til at gøre noget for at bevare det, der inspirerer os, ellers vil det snart ikke være der mere."

Tilbage i Peñalajo er det ikke kun den iberiske los, der nyder godt af projektet. "Hele området er nu dedikeret til naturbevaring, og det betyder, at vi ser, at mange andre arter trives," siger Antonio, "herunder ikoniske fugle som kejserørnen eller den lille trappe, som er meget populære blandt fotografer."

Når det kommer til lossen betyder dens sikre omgivelser, at den udviser ny adfærd, hvilket har ført til nogle af Antonios yndlingsbilleder fra området. "I en forladt høstak i skoven har lossen fundet et sted at yngle - og helt usædvanligt observerede vi to mødre i den samme ynglehule," afslører han. "Det er ikke blevet registreret tidligere, så det er uden tvivl et tegn på, at de trives. Og det betyder selvfølgelig, at vi fik chancen for at fotografere ungerne! De er så smukke, men det mest vidunderlige er beviset på, at arten er i fremgang."

I øjeblikket arbejder han med to Sony Alpha 1-kabinetter, "disse kameraer giver mig en fokuseringshastighed som aldrig før," forklarer Antonio, "med en 50-megapixel fil og op til 30 fotos per sekund. Det er uden tvivl de ideelle kameraer til denne type fotografering, mens FE 600 mm f/4 GM OSS har været min arbejdshest til dette projekt. Dets rækkevidde, lysstyrke og skarphed er enhver naturfotografs drøm, og det kombineres perfekt med 1,4x telekonverteren - som er særlig nyttig, når ungerne kommer frem!

Både kameraer og objektiver er også gode til at modstå det støv, vi oplever i sommermånederne - og Sony har været meget aktive med at stille låneudstyr til rådighed for dem, der deltager i foto-workshops her i Peñalajo. Med deres løbende støtte og ved at stille udstyr til rådighed for dem, der brænder for at fotografere naturen, hjælper Sony fotograferne med at sprede budskabet om det gode arbejde, der foregår her – og de hjælper os med at bruge fotografering som en måde at fremhæve vigtigheden af truede arter på. Og i dette tilfælde er det den iberiske los."

Fremadrettet håber Antonio, at flere steder vil følge det eksempel, som Peñalajo giver, og bruge fotografering som en motor til bevarelse. "Det er vidunderligt at se, hvordan vi har kunnet ændre retning med hensyn til bevarelse her, så lossen og andre arter kan trives, og fotografer er i høj grad en del af den ligning," konkluderer han. "Det var utænkeligt på gårde af denne type i Spanien for få år siden. Det er et godt eksempel på bæredygtighed og udvikling, ikke kun for gården, men også for de lokale restauranter, hoteller og andre tjenester. Det viser, at når vi arbejder sammen, kan vi være rigtige naturforvaltere."