stor hval svømmer lige under havoverfladen

Undersøiske skatte

Alexis Rosenfeld

"Alt jeg gør nu, sker via objektivet for at øge bevidstheden", fortæller undervandsfotografen Alexis Rosenfeld os. "Jeg vil vise ting, der uddanner og engagerer mennesker og gør dem mere engagerede i havenes sundhed og trivsel".
sort og hvid ål mod en koraldækket klippe © Alexis Rosenfeld | Sony α7R II + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/125s @ f/11, ISO 800

Behovet for øget bevidsthed bringer os til Alexis' seneste arbejde – et projekt med UNESCO, der hedder "1 Ocean, The Anatomy", som følger De Forenede Nationers Decade of Ocean Science-program, som begge er rettet mod miljøbeskyttelse. "Jeg følger UNESCO Oceanographic Commission i dette program og bruger mine billeder som en bøn om at beskytte havet" – Alexis forklarer, at "idéen er at fortælle, hvorfor havvidenskab er vigtigt og hænger direkte sammen med at beskytte planeten. Uden forståelsen kan vi intet stille op".

gennemsigtig spiralvandmand lige under vandoverfladen © Alexis Rosenfeld | Sony α7R III + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/250s @ f/10, ISO 1600

Et af de centrale temaer i projektet er at udforske det undersøiske landskab, dets usete rygge, planer, undersøiske vulkaner og dybe grave. "Set fra den tekniske vinkel har det indtil nu været meget kompliceret at fotografere disse fantastiske landskaber under havets overflade", forklarer Alexis, "men nutidens både høje opløsning og meget følsomme sensorer, som dem i mine Sony Alpha-kameraer, gør, at vi kan arbejde på større dybder i meget svag belysning og fortælle historier, som vi ikke kunne før.

koraller i lyse farver © Alexis Rosenfeld | Sony α7R III + FE 12-24mm f/4 G | 1/100s @ f/14, ISO 800

"Lyset forsvinder i det dybe hav", fortsætter han, "men jeg arbejder jævnligt ved 800 og 1600 ISO og ved, at jeg får en uovertruffen billedkvalitet, og der er masser af billeder, som jeg ikke havde kunnet tage uden mit Alpha-udstyr. Jo dybere du går, jo vigtigere er følsomheden, og særligt, når du har brug for hurtige lukkerhastigheder til at fryse en bevægelse, som på dette billede af hvalen, der bevæger sig utroligt hurtigt gennem dybet. Jeg havde brug for 1/1250 sek. Og under vandet, der er dette ret utroligt, og noget, som jeg ikke kunne gøre før".

stor hval svømmer langsomt forbi © Alexis Rosenfeld | Sony α7R III + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/1250s @ f/2.8, ISO 400

Så ud over de tekniske aspekter ved at skulle komme sine Sony Alpha 7R II- og III-kameraer og objektiver i vandtæt hus, hvordan kan Alexis så fotografere et undersøisk landskab? "Til dette projekt", fortæller han, "har jeg brugt vidvinkel og sat billederne sammen for at formidle den enorme, undersøiske rumfornemmelse. Så jeg har taget mange enkeltbilleder og efterfølgende sat dem sammen på computeren, hvilket giver en dimension og bringer disse grandiøse syn til live".

strøm af bobler, der stiger op fra havbunden © Alexis Rosenfeld | Sony α7R II + FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 1/320s @ f/14, ISO 800

Belysningen er meget vigtig – lige som på et almindeligt landskabsbillede, fortæller Alexis, men under vandet skal det nogle gange leveres af fotografen. Dette kan tydeligt ses på "Smoking Land", der indtil videre er et af hans favoritbilleder. Billedet er taget ud for Siciliens kyst på over 80 meters dybde, og "det er i et område med geotermisk aktivitet og gasudbrud", fortæller han, "hvor disse fantastiske, vulkanske skorstene dannes. Dette blev taget med FE 16-35mm f/2.8 GM – ét af mine foretrukne objektiver, når jeg bruger undervandshus – og jeg lavede lys med to blitzer, hvor lyset og fokusset blev koncentreret på skorstenene. Dykkeren i baggrunden viser lidt om størrelsesforholdet og det samme gør baggrundsbelysningen af scenen takket være de to LED-lamper på 10.000 lumens, der holdes af dykkeren".

dykker med fakkel ser på 2 oplyste klipper © Alexis Rosenfeld | Sony α7R II + FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 1/100s @ f/8, ISO 1600

På andre billeder kan han lide at blande havbundens struktur med fisk, som på dette billede af en stime fisk, der svømmer forbi søtræer.

"Jeg kunne kun oplyse dem", forklarer han, "ved at skjule min blitz under korallen og tilføje en tredje til at belyse forgrunden. Dette billede er blevet til med masser af tålmodighed, og igen brugte jeg FE 16-35mm f/2.8 GM som hjælp til at vise det enorme hav. Netop dette objektiv giver mig også mulighed for at fokusere tæt på", fortæller han, "hvilket er vigtigt under vandet: Jo mindre vand mellem objektivet og motivet, jo skarpere billeder og kraftigere farver får du".
fisk svømmer bag koraltråde i lyse farver © Alexis Rosenfeld | Sony α7R II + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/250s @ f/18, ISO 800

Det er også en udfordring at indstille fokus under vandet, og det skal være nøjagtigt, særligt, fordi alt er så flygtigt. Heldigvis har Alexis' Alpha-huse helt styr på det. "Til landskaber har du mere tid, men til billeder som dette af grindehvaler – der bevæger sig vildt hurtigt, kommer hen i mod mig og er væk igen, ingen stabilitet. Her fotograferede jeg med Kontinuerlig AF og stolede på, at kameraets Fleksibelt punkt-funktion låste fast på motivet. Det fungerer fantastisk, selv gennem vand, og giver mig total skarphed".

gruppe af hvaler set fra oven © Alexis Rosenfeld | Sony α7R III + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/160s @ f/13, ISO 400

Med UNESCO "1 Ocean, The Anatomy"-projektet, der fortsætter i 10 år, løber Alexis ikke tør for oplevelser. "Snart arbejder vi i Fransk Polynesien, ved Alboranhavet, syd for Middelhavet, og vi fortsætter temaet med undersøiske bjerge og vulkaner", fortæller han. "Hver gang får vi nogle fantastiske oplevelser, og det, som begejstrer mig mest, er, at du ikke kan forudse, hvad der vil ske. Hver rejse er unik i din søgen efter det ukendte, og jeg ved, at mit Alpha-udstyr altid er klar til at tage udfordringen op".

Udvalgte produkter

Alexis Rosenfeld

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt