Uanset om man skal tage fotos på land eller i havet, forklarer Danas Macijauskas og VuThéara Kham her, hvorfor Sony RX100 er det ultimative kompakte kamera til at sikre professionelle resultater.
Som alle fotografer ved, skal man være klar til alt på et hvilket som helst tidspunkt. Vi har alle vores foretrukne udstyr og et kamera, vi altid vender tilbage til, men hvad med de øjeblikke, hvor man har brug for et lidt mere kompakt og let kamera?
Selvom deres primære udstyr er henholdsvis α7 II og α7 III, har de to fotografer Danas Macijauskas og VuThéara Kham også taget Sonys RX100-kameraet til sig. På trods af at de begge bruger RX100 V, bruger de det på helt forskellige måder. Kameraets størrelse og kvalitet spiller dog en afgørende rolle for begge.
VuThéara Kham er en professionel fotograf med base i Paris, hvis arbejde afbilder forskellige steder i den enorme by. For VuThéara er RX100 det ultimative lille kamera som supplement til hans α7 II og α7 III.
Når jeg fotograferer byens gader", forklarer VuThéara, "har jeg brug for at kunne være fleksibel, så det kan nogle gange hindre mit arbejde, hvis jeg skal bære en masse udstyr. Jeg elsker, at RX100 er så effektivt. Jeg udnytter fuldt ud, at jeg har mulighed for at fotografere op til 24fps med autofokussporing, hvilket betyder, at jeg ikke går glip af hverken den action eller det ansigtsudtryk, jeg ledte efter".
Danas bruger derimod sit RX100 på en helt anderledes måde.
"Jeg bruger mit RX100 i vandet", forklarer Danas. "Jeg har et undervandskabinet til det, hvilket giver mig mulighed for at fotografere, mens jeg dykker eller surfer, men oftere når jeg står på wakeboard hjemme i Litauen. Jeg flyder bare rundt i vandet, mens der sker en masse omkring mig. Det lyder idyllisk, ikke?", griner han, "det er rimeligt nemt – jeg flyder bare rundt!"
En ting, begge fotografer har til fælles, er, at de begge føler, at det er billedkvaliteten, som gør det til det ideelle kamera.
Jeg har prøvet at bruge andre større kameraer i vandet", siger Danas, "men selv når man fotograferer i Raw-tilstand, er der bare ingen detaljer på billederne. Sammenlign det med de råbilleder, jeg kan få med mit udstyr og dets sensor på 1.0 tommer, så har jeg alle de detaljer og det dynamiske frekvensområde, jeg på nogen måde kunne have brug for".
I mellemtiden bruger VuThéara sit kamera med RX100's tilsvarende 24-70mm-objektiv, som ifølge ham er perfekt til fotografering om aftenen. "Når jeg fotograferer om aftenen, kan jeg fotografere med f/1.8-2.8-objektivet helt åbent og presse følsomheden til ISO 1600 uden at skulle bekymre mig om brændvidden og kvaliteten," forklarer han. "Og sensoren på 1.0 tommer og objektivet sikrer naturlige farver med velkontrolleret forvrængning og et fantastisk dynamisk frekvensområde."
En af de ting, der er vigtigst for både Danas og VuThéara er muligheden for at have fuld kontrol over RX100, ligesom de ville have med deres Sony Alpha-kameraer. De er begge enige om, at den vigtigste funktion er, at det indeholder manuel betjening sammen med mange at de funktioner, som kameraets spejlfrie pendanter har.
Danas vælger at sætte sin lid til RX100 V, hvad angår hvidbalance, og sætter det til automatisk under drilske forhold, som fotografering i nærheden af vand byder på.
"Jeg sætter også ISO'en til AUTO," fortæller Danas, "men sætter den med en maksimumfølsomhed på ISO 3200, som kameraet dermed ikke overstiger. Dét giver mig mulighed for at fotografere med en tilpas hurtig lukkerhastighed, så jeg kan fastfryse en wakeboarder i bevægelse. Da jeg også fotograferer rå, kan jeg altid justere hvidbalancen i efterredigeringen".
Der er forskellige udfordringer ved at fotografere gade- og dokumentarbilleder, så VuThéara varierer sine omgivelser, afhængigt af hvad han fotograferer.
"Når jeg fotograferer gadebilleder", siger han, "sætter jeg RX100 i tilstanden AF-C med et bredt fokus og en minimumhastighed på 1/1000. sekund for at sikre, at jeg fastfryser en hvilken som helst bevægelse. Jeg kan derefter stole på, at kameraet sporer motivet ved hjælp af dets 315 autofokuspunkter til fasedetektering".
Objektivets kontrolring er en anden ting ved RX100, som VuThéara mener er meget nyttig. "Det er så naturligt for mig at ændre eksponeringen ved hjælp af objektivringen. Selvom kameraets dynamiske frekvensområde er fantastisk til skyggedetaljer, så undereksponerer jeg nogle gange for at bevare fokus på det belyste, velvidende at jeg har alle detaljerne i skyggerne, som jeg kan gendanne, når jeg redigerer Raw-filerne."
Med så mange professionelle funktioner i så lille et kamera, er det ikke underligt, at de to fotograferer elsker at have Sony RX100 som deres andet kamera.
"Alt, vi har, er nu. Vi skal tænke på i går som en lektie, i morgen som en mulighed og i dag – som den bedste dag i vores liv"