james matthews står på en bjergside med sit sony fx6

Sky on Fire | En Sony FX6-kortfilm

James Matthews

Jeg hedder James Matthews. Jeg er filmskaber, Youtuber og Sony Ambassador med base i Essex i Storbritannien. Filmskabelse har været min store passion, siden jeg var 14 år, og i løbet af årene har jeg fundet ud af, at jeg bliver inspireret af emotionelle elementer som natur, mennesker og musik. Hvis en kombination af disse elementer giver mig en særlig følelse, så er filmskabelse mit værktøj til at udtrykke det til verden.

Sky on Fire

Min kortfilm "Sky on Fire" tager publikum med på et imponerende eventyr, hvor vi oplever et øjeblik via vores karakter Luke. At kunne være vidne til ekstraordinære øjeblikke i naturen betyder også, at vi tages med til nogle ekstraordinære omgivelser på rejsen. Vi følger Luke, da han indtager den barske og smukke natur på øen Madeira, hvor han vover sig op på toppen af øen og oplever en sky af ild.

james matthews sidder på huk i tågen med sit sony fx6

Første indtryk af optagelse med Sony FX6

Min favoritfunktion i FX6 er helt sikkert det variable ND-filter og muligheden for at bruge det i autotilstand. Denne funktion var afgørende for mig, fordi den gav min film et ensartet udseende uden at gå på kompromis med billedkvaliteten for at opnå den korrekte eksponering. Med et variabelt ND-filter kan du bevare en konstant lukkerhastighed og dybdeskarphed og opnå den ensartethed, som jeg søgte.

En anden forbedring var farverne. Det er de bedste, jeg har set, ud over de større Sony Cinema-kameraer Venice og FX9. Farverne er ekstremt nøjagtige og endnu bedre med S-Cinetone-billedprofilen, der også inkluderer den 10-bit interne farvedybde, der giver billedet bedre fremhævelse af roll-off (der er f.eks. ingen klipning af skyer på en lys himmel) og en ekstra fordel i form af mere fleksibilitet i efterproduktionen.

En sidste velkommen forbedring er præstationen af den rullende lukker. Jeg er stor fan af håndholdte optagelser med masser kamerabevægelser og panorering. Den rullende lukker er praktisk taget ikke-eksisterende på dette kamera, så jeg kan bevæge mig uden at bekymre mig om for mange skæve linjer i baggrunden af mine optagelser.

james matthews holder sin sony fx6 med monteret 24-105mm-objektiv

Billedudseende og objektiver under optagelsen

For at opnå bestemte udseender skal du vælge særlige objektiver med forskellige brændvidder, der udtrykker forskellige følelser og fortæller din historie. Til denne kortfilm brugte jeg Sony G Master FE 16-35mm f/2.8 ved 35 mm til en del af mine optagelser. Jeg ønskede et mellemområde til nærbilledet af vores karakter, samtidig med at vi kunne se ham i hans miljø, da dette var en stor del af vores historie. Til nærbilleder af hovedpersonen brugte jeg et Sony FE 85mm f/1.8 til at isolere karakteren fra baggrunden og fokuserede bestemte scener på hans udtryk og følelser. Den hurtige blænde fra f/1.8 kombineret med fuldformatsensoren i FX6 og det interne ND-filter gav mig et udseende med en super lav dybdeskarphed til isolation af karakteren, men uden at ændre udseendet. Det var vigtigt at kunne springe frem og tilbage mellem disse to objektiver for at vise udviklingen af følelser hos karakteren og de ændrede miljøer, han befandt sig i.

james matthews justerer menuindstillingerne på sit sony fx6

Tip til optagelse med Sony FX6 og seneste tanker

Et hurtigt tip til alle, der vil optage med Sony FX6, er, at de skal stole på den nye, variable ND. Hvis du har en vision eller noget særligt i tankerne, så skal du ikke føle, at du bliver nødt til at gå på kompromis for at få den korrekte eksponering. Det variable ND-filter hjælper dig til at være mere kreativ og giver dig mere frihed i din optagestil. Dette kamera er et fantastisk værktøj for os filmskabere: Fuldformat, fantastisk præstation i svag belysning, variabel ND og fantastisk 10-bit farvevidenskab. Det er designet til at hjælpe os med at skabe fantastiske film og opnå dit helt eget, personlige udseende. Bare opstil lys, og start optagelsen!

Udvalgte produkter

James Matthews

James Matthews | UK

"Mit arbejde er inspireret af følelser. Jeg ønsker at fremkalde nogle bestemte følelser hos mit publikum, når de ser mine film, ved at tage dem med ud på en rejse."

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt