jaguar ligger afslappet på træstamme

Objektivprofil | FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS

Chris Schmid

Når der skal fotograferes dyreliv i naturen, kan det føre en fotograf til mange forskellige steder. Dyrenes levesteder er en del af historien, og når man ikke er sikker på, hvad man kommer til at møde, er man nødt til at være beredt. Det er derfor dyrefotografer som Chris Schmid forlader sig på objektiver som Sony FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS.

moskusokser, der står hoved mod hoved i sneen © Chris Schmid | Sony α7R V + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1600s @ f/6.3, ISO 500

“Objektivet på 200-600mm giver mig så meget fleksibilitet,” forklarer Chris. “Når jeg fotograferer dyr som jaguarer, er jeg nødt til at have så lang en brændvidde for at være på sikker afstand af motivet, men det er også vigtigt, at jeg synes, jeg er tæt nok til, at billedet virkelig bliver mit. Med 600mm kan jeg få et godt fokus på øjnene, hvad der er meget vigtigt, eftersom øjnene afspejler følelserne, og det vil jeg gerne dele med beskueren. Men med 200mm kan jeg få landskabet med, og det er det, jeg virkelig godt kan lide at gøre, når jeg tager billeder: tage landskabsbilleder, hvor dyrene anes i billedet.”

jaguar ligger afslappet på træstamme © Chris Schmid | Sony α9 III + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1000s @ f/6.3, ISO 2000

Det kræver noget udstyr at rejse på den måde. Det handler ikke bare om at kravle ind i en bil og køre et sted hen. Mange steder kan man kun nå til fods, og så er det især praktisk at fotografere med et 200-600mm objektiv.

to flodheste, der slås i vandet © Chris Schmid | Sony α7R IV + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1000s @ f/6.3, ISO 320

“Hvis jeg skal gå meget, skal min taske være så let som muligt. Jeg vil gerne være frisk, når jeg kommer til stedet, og være klar til at fotografere i stedet for at være udaset af at bære mit udstyr.”

Der er også det praktiske aspekt med at skifte objektiver. Det er ikke noget, fotografer bryder sig om at gøre under barske forhold.

to moskusokser, der ser direkte ind i kameraet © Chris Schmid | Sony α7R V + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1250s @ f/6.3, ISO 800
“Når man skal fotografere dyr som moskusokser, har man en hel dag med krævende forhold, så der er det helt afgørende med fleksibiliteten ved 200-600mm. Det lykkedes mig at tage billeder en hel dag uden at være nødt til at skifte objektiv, hvilket var vigtigt, eftersom sneen hvirvlede rundt. Man har ikke lyst til at skifte objektiv under de forhold eller være nødt til at bære rundt på ekstra udstyr.”

Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor Chris er nødt til at tage billeder i en lidt bredere vinkel og så bruger han Sony FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II som objektiv. Ved bare at bruge to objektiver kan han udnytte hele brændvidden fra 70mm til 600mm.

vortesvin, der nyder morgensolen © Chris Schmid | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1000s @ f/6.3, ISO 500

Chris' 200-600mm sidder på hans Sony Alpha 1 - det bedste af Sonys Alpha-serie. Den billedkvalitet, som fuldformatsensoren med den høje opløsning på 50,1 mio. pixel giver, er en af årsagerne til, at dyrefotografer har det godt med at bruge et objektiv på 200-600mm. “Jeg bruger selvfølgelig ikke en indstilling på f/2.8 eller f/4,” siger Chris, “jeg øger bare lige ISO-følsomheden, og det kan jeg gøre med Alpha 1 uden at være nødt til at bekymre mig om, at det kan gå ud over billedkvaliteten. Det, der betyder noget, er, at jeg får de billeder, jeg har brug for, og at jeg ved at kombinere Alpha 1 og 200-600mm kan opnå det.”

odder, der er på vej i vandet © Chris Schmid | Sony α9 III + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1250s @ f/6.3, ISO 800

Noget andet, man ikke er nødt til at gå på kompromis med, er hastigheden ved autofokus. “Jeg kan ikke se, der er nogen forskel på autofokus, når jeg bruger et 200-600mm objektiv og et G Master-objektiv”, siger Chris. “Jeg har brugt det med Sony Alpha 1 og den nyere Alpha 9 III, og det fungerer fortræffeligt. Det sørger endda for, at fokus holdes, mens det sporer så besværlige motiver som fugle.”

jaguar, der sniger sig afsted i vandet © Chris Schmid | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/1600s @ f/6.3, ISO 800

En funktion, der ofte overses ved 200-600mm, er det indbyggede zoom. Det betyder, at hvad enten man fotograferer med en indstilling på 200m eller 600mm, bliver objektivets størrelse og også balancen ved med at være det samme – det er alletiders til fotos, men endnu bedre til video.

“Det er et fantastisk objektiv, når der skal optages video,” forklarer Chris. “Når man fotograferer, er det godt at kunne tage flere forskellige billeder med forskellige brændvidder, men det er endnu vigtigere for video. Man har brug for vidvinkel, billeder midt imellem og nærbilleder under redigeringen, ellers bliver filmen uendeligt kedelig. Med objektivet på 200-600mm kan jeg tage alle tre typer billeder.”

hundredvis af flamingoer, der står på en mudret slette © Chris Schmid | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS | 1/2000s @ f/6.3, ISO 400

Chris har faktisk også haft objektivet med til vejrs og har taget billeder fra flyver og helikopter. “Jeg elsker det, fordi det kan tage de her vidvinklede billeder af dyr, der vandrer afsted, og se mønstre og gentagelser, som for eksempel billederne af flamingoer i Botswana. Men jeg kan også zoome ind og komme tæt på dyrene, hvis der er brug for det.”

“På opgaver som dem her er hvert enkelt minut kostbart. Man kan ikke bare bede piloten vende rundt og gøre det igen, fordi man skal skifte objektiv. Det er derfor, det er så vigtigt med fleksibiliteten ved et objektiv på 200-600mm.”

Udvalgte produkter

Chris Schmid

Chris Schmid | Switzerland

"Billeder er stærke. Et enkelt billede kan fange en følelse eller udløse en følelse i dig selv"

Beslægtede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt