orange lys på bjerg ved tusmørke

Objektivprofil | FE 20-70mm f/4 G

Ananda Joinet

Inspireret af de geometriske former i Bardenas-ørkenen drog fotografen Ananda Joinet afsted med sit Sony-udstyr i tasken for at studere og indfange den vilde skønhed ved et af de mest enestående steder i Europa.

”Jeg ville gerne vise, hvor utrolig naturen er, og at mennesket ikke har opfundet alt. Vi bliver inspireret af alt muligt i vores omgivelser: geometriske former, kurver, linjer, materialer – og det hele begynder med naturen,” siger Ananda.

orange lys på bjerg ved tusmørke © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/800s @ f/4.0, ISO 400

Det giver mange udfordringer at skulle fotografere en opgave under de vanskelige forhold i en ørken og en brændende sol. ”Jeg var nødt til at bøvle med det varme vejr, tidsmangel, lysforhold og bekymringer over, om der ville komme gode solnedgange på min tur. Derudover var der også ret mange vandrere at slås med. Men de fleste drister sig dog ikke så langt ud i ørkenen, fordi hvis man gør det, er man virkelig ’alene i verden’.”

Ananda tog ud i ørkenen i selskab med sit Sony Alpha 7 IV, som er hendes trofaste følgesvend. ”Det er utroligt alsidigt. Jeg er jo desuden videofotograf, og jeg kan også bruge det til video. Jeg bliver især altid imponeret over den opløsning, som en sensor på 33MP kan give. Og så er der også den præcise og pålidelige autofokus, som betyder, at alle mine fotos lykkes,” fortæller Ananda.

bjergkæde i bardenas i tusmørke © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/800s @ f/4.0, ISO 400

Billedserien er bemærkelsesværdig i kraft af sine farver. Billederne indfanger ørkenens kulde og varme, når dag bliver til nat. Det farvespil var en del af den historie, Ananda gerne vil indfange, men gav også billedserien et skær af leg.

nøgen bjergkæde med en skumlende himmel i baggrunden © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/25s @ f/4.0, ISO 125

”Det var utroligt tilfredsstillende at kunne eksperimentere med farverne og lyset. Ved solopgang og -nedgang skabte lyset de mest utrolige skygger og nuancer i dalen og i Bardenas-bjergenes kurvede former. De varme farver sammenholdt med bjergene skabte et meget grafisk univers.”

bjergtop badet i varmt lys © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/25s @ f/4.5, ISO 125

Farverne var med til at fortælle noget af historien om det utrolige landskab og få det til at se ud som en helt anden verden. ”Jeg er på udkig efter en følelse i landskabet – et lys, en stemning. Jeg kan godt lide at vise, hvor smukke de enkelte dele i naturen er, uanset om de udtrykker glæde eller melankoli. Jeg forsøger altid at give mine billeder et strøg af poesi eller nostalgi, så de vækker de samme følelser i tilskueren som i mig, da jeg stoppede op for at tage billedet.”

indtørret mudder i gold ørken © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/1250s @ f/4.0, ISO 320

Anandas Sony Alpha 7R IV var udstyret med et objektiv i FE 20-70mm f/4 G-serien. Det giver et bredere synsfelt end et traditionelt 24-70mm-zoomobjektiv, men et mindre blænde på f/4. Det er lille og let nok til at gøre det til et fantastisk rejseobjektiv, så fotografen bliver fri til at udforske alt det, som vedkommende har lyst til.

”Til de her fotos brugte jeg et FE 20-70mm f/4 G, fordi det er ufatteligt nemt at tilpasse. Med det kan jeg gå fra ultravidvinkel til lille telefoto, som er meget praktisk, når man gerne vil tage flere forskellige billeder. Vægten er desuden minimal, så det er virkelig det bedste objektiv, når man er på tur.”

revnet jordbund i ørkenen © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/250s @ f/6.3, ISO 320

På papiret ser der ikke ud til at være den store forskel på at fotografere med 20mm og med 24mm, men det kan virkelig ses på billederne. ”I mange situationer fotograferede jeg med 20mm, og resultaterne overraskede mig. Jeg havde slet ikke forventet den skarphed fra et f/4-objektiv, og så vidt jeg kunne se, gik det ikke udover skarpheden i kanten af billedet heller. Det er et fantastisk objektiv til både fotografering og videooptagelse.”

Herunder ses to fotos, som Ananda er meget glad for, fra opgaven. Hvert af billederne viser, at naturen på trods af de barske forhold i ørkenen stadig er der og ikke kan stoppes.

nærbillede af revnet mudder i ørkenen © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/800s @ f/4.0, ISO 320
tørret plante omgivet af revnet mudder © Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/800s @ f/4.0, ISO 320

”På det første kan man se aftryk fra hjorte og ræve efterladt i den regnvåde jord, og de bliver der, til næste gang det regner. På det andet billede ses lyng, der på trods af den golde jord og udtørrende vind alligevel fortsat blomstrer.”

Der er også billeder, der er taget højere oppe, hvor man ser ned i ørkenområdets dale. ”Jeg elsker de her billeder, hvor tingene ses fra oven. På den måde bliver vi projiceret op til at være tilskuere til det, der sker for øjnene af os. Det får mig til at ønske at tage tilbage og forsøge at fotografere det dyreliv, som er skjult der.”

Senere i år tager Ananda sit objektiv i FE 20-70mm f/4 G-serien med til først Norge og derefter på en tur til Hornstrandir i Island for at fotografere polarræve. ”Jeg vil forsøge at tage naturbilleder med det bredere objektiv, 20-70mm. Jeg tager selvfølgelig også mine teleobjektiver med, men det bliver spændende at se, hvordan jeg kan indfange både rævene og deres bosted med 20-70mm'eren.”

Udvalgte produkter

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt