ananda joinet med sit alpha 7m4, mens hun ser ud over et landskab

Udødeliggørende natur

Ananda Joinet

Jeg hedder Ananda Joinet. Jeg er professionel billedfotograf og videofotograf og en del af Sonys Europe Imaging Creators. Jeg blev født i Limousin, en region i midten af Frankrig, hvor jeg landede lige midt i min yndlingslegeplads: naturen.

Jeg har været fascineret af natur, dyr og kunst, siden jeg var barn, og fotografering blev meget hurtigt min passion – en måde, hvorpå jeg kunne vise, hvad jeg elskede. En væsentlig del af mit arbejde bestør i at indfange de følelser, som ophold i naturen fremkalder i mig.

sandstensbjerg badet i rødt lys i tusmørket

© Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/25s @ f/4.5, ISO 125

Når jeg tager ud for at fotografere, hvad enten det er dyr eller landskaber eller måske for at vlogge, er ikke bare kvaliteten af det udstyr, jeg bruger, meget vigtig, men også størrelsen og vægten. FE 20-70mm er kompakt, mærkes virkelig solid, men også overraskende let. Jeg er ret lille (!), så et tungt, stort objektiv kan hurtigt blive lidt af et handicap. Med dette objektiv kan brændvidden blive meget bredere end med et standard objektiv, og jeg får således langt mere fleksibilitet, hvad enten jeg skyder portrætter, landskaber eller bare filmer mine ture. Det er det perfekte rejseobjektiv for mig – uden at jeg er nødt til at gå på kompromis med hastighed eller kvalitet.

stenet bjergside ved lav belysning

© Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/320s @ f/4.0, ISO 500

Som for alle mine Sony-objektiver arbejder det perfekt sammen med de integrerede funktion i mit Alpha 7 IV, især hvad angår AF-sporing og Eye AF. Når først man har prøvet de her teknologiske løsninger, er det næsten ikke til bare at tænke på at skulle gå tilbage til et ældre AF-system. Og det er derfor, jeg altid bruger originale Sony-objektiver! Når det så er sagt, bruger jeg fortsat af og til manuelt fokus, så jeg var glad for at se, at der er tilføjet en kraftig fokuseringsring.

sony alpha 7m4 med sel2070g påsat

Det, der optog mig mest ved objektivet, var den udvidede brændvidde. Det er utvivlsomt en fordel med et standardzoom, der begynder ved 20mm i stedet for de sædvanlige 24mm. Reelt set gav det mig langt mere fleksibilitet, når jeg skulle indramme et skud. Nogle gange er man nødt til at gå på kompromis med kompositionen og udelade et element, der ellers ville fungere godt, men synsvinklen er bare ikke stor nok til det, man gerne vil gøre. Med 20-70mm objektivet følte jeg mig overhovedet ikke begrænset. Jeg kan godt lide fotos med bredde, og jeg fotograferer ofte med Sony PZ 16-35mm f/4 G, som et et fantastisk objektiv, men med en brændvidde på 20-70mm vil jeg kunne nøjes med bare at medbringe det ene objektiv, når jeg skal fotografere landskaber.

lang eksponering af vandfald med truende skyer

© Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 8s @ f/5.6, ISO 125

Generelt når jeg fotograferer landskaber, bruger jeg en blænde på ca. f/8 eller derunder for at holde dybdeskarpheden, men jeg ville gerne se, hvordan objektivet fungerede, når det var helt åbent. Af et f/4-objektiv at være gav det en dejlig blød og ensartet bokeh, hvilket fik mig til at tænke, at det også kunne være et rigtigt godt objektiv til portrætfotos.

nærbillede af bregneblad

© Ananda Joinet | Sony α7 IV + FE 20-70mm f/4 G | 1/320s @ f/4.0, ISO 1000

Af og til dukker der et objektiv op, der bryder med det, vi plejer at bruge, og det her er lige netop den slags objektiv. Jeg kunne rejse let, uden at gå på kompromis med fleksibilitet i brændvidden, og var utroligt imponeret over, hvordan det klarede alle de udfordringer, jeg udsatte det for. Objektivet er hurtigt blevet det, jeg foretrækker til landskaber, og jeg kan ikke vente med snart at prøve det til portætter.

Udvalgte produkter

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt