I løbet af de sidste 10 år har jeg lagt mærke til, at synsfeltet i et fotografi er blevet bredere og bredere. Det nye 20-70mm objektiv går i samme retning og udfordrer idéen om, hvad et ”standard” zoomområde bør være.
Jeg hedder Liam Man, og jeg en Sony European Creator fra Storbritannien. Som mange andre professionelle fotografer, har jeg i reglen et 24-70mm G Master i tasken. Det rækker til et moderat bredt til kort telefotoområde og er alletiders objektiv at have med rundt. Men nogle gange er 24mm bare ikke bredt nok, og så er jeg tvunget til at skifte til objektiverne ud med særlige vidvinkelobjektiver.
I og med det udvider zoomområdet til 20mm, er det helt nye FE 20-70mm f/4 G et forsøg på at løse udfordringen. For at finde ud af om de 4mm ekstra gør en forskel, lod jeg mit 16-35mm f/4 G blive hjemme og brugte nogle dage på at udforske de ældgamle laurbærskove på Madeira.
Et kamera. Et objektiv. Et eventyr.
Det her er det første 20-70mm nogensinde. Hvad er dit umiddelbart indtryk?
Som alle andre G-objektiver er det med den ru polymeroverflade, som jeg kender så godt, så vægten holdes nede på lidt over 500 g. Det er mindre halvdelen af, hvad mine sædvanlige objektiver vejer – typisk 16-35mm og 24-70mm objektiver. Hvad enten jeg satte objektivet på huset til et Alpha 7R V eller et Alpha 7 IV, virkede de fint velafbalancerede.
Hvad angår funktionen, så var jeg glad for at se to programmerbare knapper til fokusfastholdelse samt min yndlingskonfiguration med tre ringe med én ring til fokus, én til zoom og én til manuel blænde. Det er bare så vigtigt med den ring til blændet, når jeg skal fotografere landskaber. Jeg vil gerne kunne indstille blændet og så lade det være, så jeg ikke ved et uheld får ændret det mellem optagelserne.
Objektivet zoomer eksternt, og forlænger rent fysisk telefotoenden, men det er i orden med et kompromis her, for det er overraskende kompakt i 20mm udgaven. Jeg sætter virkelig pris på løsningen med et enkelt objektiv, og så at jeg behageligt nok slet ikke skal skifte objektiv. Selvom jeg havde pakket en lille kamerataske til min tur, havde jeg stadig masser af plads på turen til andet nødvendigt udstyr som ekstra tøj, mad og elektronik. Det viste sig at være meget heldigt i lyset af det evigt foranderlige vejr på Madeira.
Hvor stor er forskellen mellem 20mm og 24mm?
4mm lyder ikke af meget, men det gør en kæmpe forskel. Med 24mm er synsfeltet ca. 84°, men med 20mm er det snarere 95°. Det gør det meget nemme at få elementer i forgrunden med i kompositionen og giver mere luft, og så virker det, som om der kommer mere med. Jeg har altid foretrukket at at fotografere bredere, især med de højopløsningssensorer, man kan få i dag, for med dem får jeg fleksibiliteten til at kunne beskære og ændre størrelsen alt efter forskellige medieplatforme efter produktionen.
Billedet herunder viser det smukke træ, jeg fandt, der snor sig op mod himlen. Det var egentlig ikke stort, bare nogle få meter højt, og ved at fotografere det med 20mm'eren fik jeg understreget, hvordan stammen snor sig om sig selv ind mod midten af fotoet. Jeg var nødt til næsten at lægge kameraet fladt ned på jorden for at skuddet kunne blive rigtigt og var glad for, hvor bredt dette objektiv er. Med bare 20mm kunne jeg få den stjerneklare nattehimmel til at omfavne hovedmotivet og dermed bruge det negative rum til at give træet noget kontekst.
Om dagen ville jeg gerne indfange fornemmelsen af at være omgivet af snoede grene i Fanalskoven. Ved at placere objektivet under en af grenene, så det pegede lige op, var jeg sikker på at få indrammet kompositionen med mørke elementer både foroven og i højre side. Det giver en fornemmelse af være lukket inde og får den mørke skygge i bunden til venstre i rammen til at balancere. Ved at bruge 20mm objektivet fik jeg reduceret ”objektivkomprimeringen”, og det er med til at adskille de forskellige lag af sceneriet – fra det menneskelige motiv til grenen i mellemgrunden og elementerne i forgrunden, så der kom masser af dybde og dynamik med de understregede styrelinjer.
Videofotografer bruger ofte ”standard” zoomobjektiver. Hvad syntes du om at filme med 20-70mm f/4 G?
Når det skal gå hurtigt, er det helt afgørende, at udstyret er let at have med og fleksibelt. Og begge dele gælder for dette objektiv, der også er let nok til at kunne bruges på en mindre gimbal. I og med der heller ikke er brug for at skifte til et andet, når der bredden skal være mere end 24mm, behøver man ikke bruge tid på at få en gimbal til at balancere. Det gør processen hurtigere, og man kan fokusere på at finde kreative vinkler til billederne.
Mit besøg på Madeira faldt tilfældigvis sammen med en tropisk storm, så objektivet blev skiftet så lidt som muligt, og så var det fantastisk at have sindsro nok til at kunne stole på vejrforseglingen og bare blive ved med at skyde.
Hvad syntes du om objektivets funktion?
For alle indstillinger af fokus og blænde var billedkvaliteten efter min mening super. Især Alpha 7R V er et meget kritisk kamera med en høj opløsning, så eventuelle afvigelser ses tydeligt.
Selv når jeg fotograferede stjernehimlen, hvad der kan være noget af en optisk udfordring, var der kun ganske lidt forvrængning af stjernerne. Takket være den detaljerigdom, som objektivet indfangede om dagen, fik jeg mulighed for at genopleve omgivelserne, da jeg kom hjem og gik i gang med at redigere.
Jeg fotograferede under meget forskellige forhold, en blanding af blæst, regn og tåge. Selvom jeg var helt gennemblødt, ignorerede objektivet det hele, så jeg bare kunne blive ved med at skyde.
Har du et godt råd, hvis man gerne vil købe et ”standard” zoom?
Uanset om man vælger det her på 20-70mm, et 24-70mm eller et 24-105mm, går man ikke helt galt i byen. Jeg har taget de fleste af mine yndlingsbilleder inden for de områder, og de er alle sammen fantastiske billeder.
Jeg vil råde til, at man går sine billeder igennem og ser, hvilke fokusområder man typisk foretrækker. Kan man godt lide det komprimerede udtryk, et teleobjektiv giver, eller snarere dynamikken ved et vidvinkel? Det spørgsmål kan man kun selv svare på.
Og hvis man stadig ikke kan beslutte sig, er det bedste man kan gøre at gå ned til sin lokale fotobutik og selv forsøge sig.
Liam Man er billedskaber og rejsefotograf, bosiddende i Storbritannien