Med en baggrund inden for kunst er det nok ingen overraskelse, at den tyrkiske fotograf Ilhan Eroğlus billeder ligner prægtige klassiske malerier. Storslåede udsigter, dramatisk lys og levende farver hjælper alt sammen Ilhan med at forvandle vores verden og tage os med på en rejse til et andet sted. For Ilhan var det en kombination af hans passioner, der førte til, at han blev fotograf, og disse passioner gjorde ham også i stand til at tage så enestående billeder.
Ilhans forkærlighed for eventyr og at finde nye steder har ført ham over hele verden, hvilket har givet ham mulighed for at skabe unikke fotografier fra alle verdenshjørner. Ilhan fotograferer landskaber på sin helt egen unikke måde – lige fra varmen og sandet i Sahara til de snedækkede bjergtoppe i Chile. Men af alle steder i hele verden, som Ilhan har besøgt, er det sted, der skiller sig mest ud for ham, vulkanen Bromo i Indonesien.
Det var ligesom at gå ind i en anden verden. Det var fuldstændigt magisk at gå op ad krateret og se røgen stige fra vulkanens åbning.
Det er ikke alle Ilhans rejser, der er langt fra hans hjemland Tyrkiet. Mange af hans foretrukne billeder er taget meget tættere på hjemme på populære turiststeder i Europa – fra kanalerne i Venedig, til det magiske Mont St. Michel og de rolige lavendelmarker i Provence. Det, der får Ilhans billeder til at skille sig ud og giver dem sådan en særlig stil, er hans blik for det kunstneriske og evnen til at spotte klassiske kompositioner samt selvfølgelig farve og lys.
Det var muligvis Ilhans passion for kunst, der inspirerede ham til at blive fotograf, men som alle andre landskabsfotografer har han stadig brug for moder jord og en god portion tålmodighed for at sikre, at lyset er perfekt til sceneriet.
Vejret spiller en stor rolle, men for mig er det ligegyldigt, om der regner eller sner, om solen skinner, eller det er skyet. Der er ingen fordel eller ulempe ved nogen af disse. Alle disse vejrforhold giver dig blot et hav af muligheder for at tage det perfekte fotografi. Dét, der er vigtigt, er at vide lige præcis, hvordan man skal fotografere det.
“Som landskabsfotograf,” fortsætter han, “er lyset dét, der gør hele forskellen. Jeg elsker effekten af naturligt lys, der kan forandre lokationen fuldstændigt. Mit foretrukne tidspunkt er om efteråret efter en regnfuld nat; den næste morgen er de gyldne nuancer ved solopgang helt enestående.”
© İlhan Eroğlu | Sony α7R III + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS + 1.4x Converter | 1/1000s @ f/7.1, ISO 640
Selvom hans fotos muligvis ikke ligner konventionelle landskabsbilleder i forhold til lys og farve, er Ilhans filosofi om, hvornår det bedste tidspunkt at fotografere på, meget lig andres inden for dette område.
Jeg kan ikke lide at fotografere midt på dagen, hvor solen står højt, og lyset er meget hårdt. Jeg foretrækker at fotografere ved solopgang og solnedgang, hvor lyset er blødt og farverigt.
Med på Ilhans rejser er hans Sony α7R III. “I mine øjne er α7R III det perfekte udstyr for en landskabsfotograf,” forklarer han. “Dets 42,4 megapixels betyder, at opløsningen er helt utrolig, og det giver mig lige præcis, hvad jeg har brug for for at kunne fotografere selv de mindste detaljer i sceneriet foran mig.”
Det dynamiske frekvensområde i α7R III’s sensor spiller også en stor rolle i Ilhans arbejde, da det giver ham mulighed for at fotografere hele lys- og farvespektret uden at gå på kompromis med kvaliteten af det endelige billede. “Når jeg fotograferer ved solopgang eller solnedgang,” forklarer Ilhan, “bruger jeg kameraets DRO-indstillinger (Dynamic Range Optimisation – optimering af dynamisk frekvensområde). Disse indstillinger hjælper mig med at få de fleste detaljer fra det, der belyses, og fra skyggerne. Hvis lyset på himlen er særligt skarpt, bruger jeg et filter med en styrke på 0,6 med gradueret neutral tæthed til at gøre det lidt mørkere og få det til at falde lidt mere i med landskabet”.
Hvad angår objektiver, bruger Ilhan for det meste tre G Master-zoomobjektiver: FE 16-35mm f/2.8, FE 24-70mm f/2.8 og FE 70-200mm f/2.8. Disse tre objektiver giver ham alle brændvidder lige fra 16mm og helt op til 200mm, hvilket betyder, at han kan fotografere alt fra billeder med vidvinkel og genstande i forgrunden til billeder med teleobjektiv, hvor bjerge og slotte omgivet af morgendisen og tåge fanges. På trods af sine mange rejser er Ilhan endnu ikke færdig med at udforske, og han har planlagt flere spændende rejser og eventyr, bl.a. et besøg i Japan, hvor han vil se og fotografere de berømte kirsebærblomster. “Det er ikke første gang, jeg besøger Japan, men jeg glæder mig til at opleve meget mere af den japanske kultur og natur. Jeg kan især ikke vente med at fotografere de enestående farver i Sakura-sæsonen.”
"Verden er ét stort lærred for mig. I alle lande, jeg besøger, maler jeg mine egne billeder ved at fotografere"