For Gustav Kiburg er Ecuador paradis. "Vidste du, at de har flere fugle per kvadratkilometer end noget andet sted i verden?" fortæller den nederlandske fotograf. Der er 1656 forskellige fuglearter i landet, men der er især én gruppe af fugle, som Gustav ville tage billeder af i Ecuador – Trochilidae, bedre kendt som kolibrier.
"Ecuador har de mest varierede arter af kolibrier i verden," siger Gustav. "De har de mest spektakulære farver, og den måde, som de hænger i luften på med der små vinger for at nå blomsterne, fascinerer mig."
Dybt inde i den fugtige ecuadorianske regnskov sætter Gustav sin lid til udstyr, der ikke skuffer – og hans valg er faldet på Sony Alpha 1 og Sony FE 400mm f/2.8 G Master-objektivet.
Selvom han nu fotograferer regnskovens vilde natur, så er teknikkerne til at fotografere fugle meget lig de samme som dem, man bruger til at fotografere i et naturreservat – dvs. have viden om arterne og have tålmodigheden til at iagttage og vente. "Jeg placerer Sony Alpha 1 på et stativ, fokuserer på en bestemt blomst og venter så. Jeg prøver også at gøre plads i kompositionen, da man kun delvis kan forudsige, hvor i indramningen fuglen vil flyve. Og det smarte ved Alpha 1 er dens 50,1 MP sensor. Den giver mig opløsning nok til at beskære billedet, hvis nødvendigt."
Sony G Master-objektivets brændvidde på 400 mm giver Gustav en god balance mellem forstørrelse og en fornuftig arbejdsafstand mellem ham og hans flyvende motiver. Dog har Gustav også muligheden for at få motivet til at træde mere frem i billedet ved at udnytte Sonys 1,4x telekonverter med 400 mm-objektivet. Denne kombination giver ham det samme som et objektiv med 560 mm brændvidde og uden et mærkbart tab af billedkvalitet.
Når Gustav har fået styr på kamera, objektiv og komposition, venter han på, at en kolibri flyver ind og svæver, mens den drikker blomstens nektar. Gustav indstiller sit Alpha 1 til Zone-fokus Bird Eye-AF slå til, så kameraet kun skal justere fokus på 400 mm-objektivet fra blomsten, når fuglen dukker op.
"Helt ærligt, så føles Sony Alpha 1 nogle gange, som om jeg snyder. Jeg har venner, som bruger andre kamerabrands, og de fotograferer og tjekker altid deres billeder. De gør grin med mig, fordi jeg ikke gør. Med Alpha 1 har jeg allerede set billedet, da jeg tog det med søgeren, og jeg ved fra erfaring, at autofokus har fungeret perfekt."
Alle, der har forsøgt at fotografere flyvende fugle, ved, hvor svært det er, men Alpha 1 har mange funktioner, der hjælper med at sikre disse fantastiske billeder. En af de vigtigste for Gustav er søgeren uden blackout. Dette giver ham mulighed for at optage op til 30 fps uden at søgeren blinker eller laver blackout, hvilket er vigtigt, når man følger en flyvende fugl.
"Normalt optager jeg med 20 fps, så jeg kan vælge den perfekte position for fuglens vinger under flyvning. Jeg holder lukkerhastigheden over 1/1000 sek. for at vise lidt bevægelse i vingerne. Bevægelsen er en del af historien."
En ting, der skiller sig ud i Gustavs billeder, er de smukke baggrunde, som er helt naturlige og skabt med FE 400 mm f/2.8 G Master-objektivet. Smuk bokeh skabes ved at indstille 400 mm-objektivet til en stor blænde, men Gustav optager sjældent med blænden helt åben ved f/2.8.
Jeg indstiller Alpha 1 til blændeprioritering og åbner normalt blænden til mellem f/4 og f/5.6 for at øge dybdeskarpheden, så fuglens krop kommer i fokus, men også for at holde baggrunden sløret. Derefter justerer jeg ISO'en manuelt for at opnå en lukkerhastighed på 1/1000 sekund. Jeg er ikke bange for sætte følsomheden op, da jeg ved, at kvaliteten af billederne stadig vil være fremragende."
Mange af Gustavs billeder demonstrerer vigtigheden af kompositionen i alle billedets elementer. Et af dem, der skiller sig ud, er af en sværdkolibri (Ensifera ensifera) – en fugl med et næb, der er længere end dens krop. "Den minder om et kampfly," siger Gustav. "Jeg beskar toppen og bundet af billedet for at henlede opmærksomheden på fuglens lang næb og dens flyvehastighed."
På dette billede vender en kolibri opad og drikker fra nektaren, men for Gustav er det hverken fuglen eller blomsten alene, som udgør billedet. – det handler mere om, hvordan bladet øverst i indramningen tilføjer balance. "Billedet ville være fuldstændigt anderledes uden det blad," siger Gustav.
"Dårligt vejr er farvevejr"