"Jeg forelskede mig i isfuglene tilbage i 2013," siger dyre- og naturekspert Petar Sabol, "først ved at betragte deres adfærd ved et vandhul i nærheden af landsbyen Mala Subotica i Kroatien, og derefter da jeg skulle lære, hvordan man indfanger dem med et kamera."
Petars dedikation og tekniske ekspertise skinner igennem i hans arbejde. Selvom han, som enhver anden dygtig dyrefotograf, først og fremmest er god til at færdes ubemærket i naturen, har han også brug for værktøjer, han kan stole på, og han fotograferer nu med et α7R IV og har brugt Alpha-kameraer og -objektiver, lige siden de kom frem.
Når Petar fotograferer isfuglene, der samles om vinteren for at finde føde i små vandhuller, søer og vandløb, er han især fascineret af fuglenes farver og bevægelser. "De er et helt fantastisk motiv at fotografere," forklarer han, "for deres farver kan ændre sig, mens man ser på dem, fra mørkeblå til akvamarinblå til cyan, afhængigt af vinklen og lyset. Og de er så interessante på grund af deres måde at jage på… de er helt ubevægelige, hvorefter de dykker ned med stor præcision. Det er i sig selv utroligt at betragte, men det er en helt anden udfordring at fotografere det."
Isfuglenes skinnende fjerdragt bliver levende med α7R IV's sensor med høj opløsning, hvor hver eneste farvestribe og fjerspids gengives med knivskarpe detaljer. Men alle disse pixel nytter selvfølgelig ikke noget, hvis fuglen er sløret eller fylder så lidt på billedet, at man ikke rigtig kan nyde synet. Petar håndterer dette ved at vælge de rigtige AF-tilstande og objektiver, lade motiverne fylde billedet ud og sikre, at han fotograferer dem i øjenhøjde og balancerer dem mod baggrunde med en perfekt jævn defokusering.
"Kompositionen er vigtig for mig," forklarer han, "og selvom α7R IV har en sensor, der gør det muligt at beskære helt vildt, vil jeg helst bruge det hele, hvis jeg kan!"
Mange fuglefotos udnytter fordelen ved meget lange teleobjektiver, men Petar foretrækker ofte at fotografere med mellemlange teleobjektiver som f.eks. FE 70-200mm f/2.8 GM OSS og FE 135mm f/1.8 GM, idet han bruger sin evne til at færdes ubemærket i naturen til at komme tæt nok på. "Det betyder, at jeg skal meget tæt på vandkanten, især når jeg fotograferer fuglene, der dykker," forklarer han, "og da jeg forsøgte at gøre det med superteleobjektiver, var det sværere at følge fuglene, når de bevægede sig lynhurtigt i deres dyk. Og jo længere objektiver, man bruger, jo tydeligere bliver enhver bevægelse, så det er sværere at bevare et skarpt fokus på isfuglen. Men hvis man er god nok til at komme tæt på, og man er tålmodig nok, kan man endda fotografere med korte teleportrætobjektiver som f.eks. et 85 mm."
"Tålmodighed er hovedingrediensen," fortsætter Petar, "og ikke kun under fotograferingen – man er nødt til at komme igen dag efter dag og virkelig investere sin tid i motivet. Man har brug for et godt skjulested og god camouflage, så det bliver nemmere at komme tæt på uden at forstyrre dem, og mens man sidder i sit skjul, kan man komme til at vente i timevis, før de dukker op, eller måske ser man slet ingenting. Men nogle gange er det lige modsat – så snart man er gået i skjul, er de nærmest overalt."
Når chancen byder sig, har α7R IV adskillige vigtige tilstande, som sikrer, at Petar får de billeder, han har ventet på. "Den lydløse lukker er uundværlig," siger han, "for det er ret uheldigt at forskrække motivet eller skræmme det væk. Jeg fotograferer i AF-C, låser et lille fokuspunkt til motivet og følger det i tilstanden for realtidssporing. Den er så hurtig og præcis, at jeg kan stole på, at fokus altid er perfekt, også selvom jeg fotograferer med et helt åbent objektiv. Og for at sikre, at jeg ikke går glip af fuglens perfekte omrids, når den dykker, eller det perfekte plask, optager jeg også altid ved 10 fps. Jeg ved også, at kvaliteten er god nok til at bevare et højt ISO og fastfryse motivet, så jeg fotograferer ofte ved 1600, 3200 eller derover. Det eneste tidspunkt, hvor jeg fotograferer langsommere, er når fuglen slapper af på sin gren – så kan jeg også slappe af!"
Med alle disse fordele, hvordan er det så at bruge α7R IV sammenlignet med det Sony-udstyr, han brugte før?
"Ethvert nyt kamera rummer en forbedring, der åbner nye fotomuligheder for mig," siger han, "og det handler ikke kun om billedkvalitet, ISO-ydeevne og det dynamiske frekvensområde, men om ting, der virkelig hjælper mig med at reagere på motiverne, f.eks. et imponerende stort antal AF-punkter, avancerede fokussporingstilstande, lydløs fotografering og SteadyShot-billedstabilisering".
Petars generelle indtryk?: "Det er en ren fornøjelse at bruge et kamera som dette."
"Jeg forsøger altid at få mine billeder til at se bedre ud uanset, hvor lang tid det tager, og hvor stor indsats det kræver"