egern drikker af vandpyt

Fotografering af egern med Sony α7R IV

Gustav Kiburg

Efterhånden som sommeren langsomt ebber ud og bliver et fjernt minde, skaber efterårets farver den perfekte kulisse for dyrelivsfotografen Gustav Kiburg. "Jeg tænker altid over farverne," fortæller han. "Jeg tænker over, hvor jeg skal sidde, og hvordan baggrunden ser ud. Jeg tænker over placeringen af grenen på et træ og hvilke farver, bladene i baggrunden har. Der er altid mange overvejelser, før jeg overhovedet tager det første billede."

gustav kiburg sony alpha 7r4 et egern sidder med et klart rødt blad

© Gustav Kiburg | Sony α7R IV + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/640s @ f/2.8, ISO 1000

På en af sine første udflugter sidste efterår begav Gustav sig ud i skoven for at fotografere røde egern med Sony α7R IV. "De er nogle sjove dyr. Om efteråret er de fantastiske at fotografere. På denne årstid bliver deres pels tykkere, og de får hår rundt om ørerne som beskyttelse mod vinterens kolde temperaturer."

Da egern er små og hurtige, er den første tanke naturligt nok, at et kamera med en hurtigere ydeevne, f.eks. Sony α9 II, ville være bedst egnet til at fotografere dem, men Gustav har flere grunde til, at α7R IV var det perfekte kamera til dette projekt.

gustav kiburg sony alpha 7r4 et egern på en gren med mos

© Gustav Kiburg | Sony α7R IV + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2000s @ f/2.8, ISO 1600

Egern er meget aktive om efteråret, fortæller Gustav, fordi de har travlt med at grave føde ned til vintermånederne. Hvordan hjalp α7R IV ham så med at indfange dette? "Jeg fandt ud af, at det er et fantastisk kamera til at indfange deres bevægelser og aktivitet," siger han. "Sensoren med 61,2 millioner pixels giver utroligt mange detaljer, hvilket giver mig fleksibilitet til at beskære billedet og stadig have detaljer nok til at printe billeder i stort format. Jeg siger altid, at når man fotograferer dyr, kan 'rækkevidden' aldrig blive for stor, og med det mener jeg brændvidden. Så muligheden for at beskære til den perfekte komposition er fantastisk."

gustav kiburg sony alpha 7r4 egern på en våd gren

© Gustav Kiburg | Sony α7R IV + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/320s @ f/2.8, ISO 2000

Objektivets brændvidde er selvfølgelig afgørende ved fotografering af dyreliv, og som mange andre fotografer er objektivet Sony FE 400mm f/2.8 GM et af Gustavs foretrukne, og det blev brugt til hans billeder af røde egern. Men objektivet FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS er også et af Gustavs foretrukne, og han anbefaler det til amatørfotografer, der måske ønsker at forsøge sig med dyrelivsfotografering. "For mig er det det perfekte objektiv til dyreliv," siger han. "Det har en fantastisk brændvidde til dyreliv – hvis jeg er ude i skoven og fotograferer et egern, kan jeg bruge en brændvidde på 300 mm, men hvis jeg så får øje på en lille fugl i et træ, kan jeg hurtigt zoome til 600 mm. Og det har 11 blændelameller, som hjælper med at få baggrundens bokeh-effekt til at se fantastisk ud og virkelig fremhæver motivet."

gustav kiburg sony alpha 7r4 en duehøg lander på en gren

© Gustav Kiburg | Sony α7R IV + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/1250s @ f/2.8, ISO 1000

Den hurtige autofokus er endnu en overraskelse ved α7R IV. Gustav bruger kameraets AF-sporing og har fundet ud af, at det fuldt ud kan holde trit med dyrelivet. "Mens jeg var ved at fotografere, fik jeg ud af øjenkrogen øje på en duehøg, der lagde an til at lande på en gren," forklarer han. "De flyver meget hurtigt, så der er kun kort tid til at reagere eller overveje billedet. Jeg vendte rundt, og på et splitsekund havde kameraet fokuseret og indfanget billedet – man skal reagere meget hurtigt, men kameraet kan følge med."

gustav kiburg sony alpha 7r4 egern sidder foran en vandpyt med samlede poter

© Gustav Kiburg | Sony α7R IV + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/500s @ f/2.8, ISO 1000

En ting, som Gustav er passioneret omkring, er farver, og han er en mester til dårligt vejr. "Dårligt vejr er farverigt vejr," fortæller han. "Jeg er ikke så glad for solen, da den giver et hårdt lys, og når der er hårdt lys, får man hårde skygger. Jeg går altid ud, når det er overskyet, fordi det er dér, farverne kommer frem. Med kontrasten i objektivet kan man se de mange naturlige farver, især om efteråret. Nogle gange bruger jeg også et polariseringsobjektiv for at berige farverne yderligere, særligt i våde skovområder. Alle disse farver hjælper med at fremvise egernernes naturlige levested, og de fungerer som den perfekte kulisse for dyrenes klare røde vinterpels."

gustav kiburg sony alpha 7r4 et egern sidder yderst på en gren og ser overrasket ud

© Gustav Kiburg | Sony α7R IV + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/500s @ f/2.8, ISO 1000

Gustav fortæller, at han efter en lang dag i skoven, hvor han har fotograferet egern, fugle og eventuelle andre dyr, der kommer forbi, nemt kan have taget 1.000 billeder. Men hvad sker der med alle disse fotos? Med en sensor på 61 millioner pixels er det en stor mængde billeddata at gemme. "Jeg beholder de 10-15 bedste og sletter så de resterende 985," griner Gustav. "Jeg forstår ikke dem, der bekymrer sig om at have behov for meget mere lagringsplads pga. billeder i højere opløsning. Jeg vil gerne dele de bedste billeder med folk og ikke det, der er det 100. bedste. Jeg kommer aldrig til at bruge nogen af de andre fotos, og de ville ende med blot at ligge på min harddisk og aldrig blive kigget på, så jeg sletter dem bare – så er problemet løst!"

Udvalgte produkter

Gustav Kiburg

Gustav Kiburg | Netherlands

"Dårligt vejr er farvevejr"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt