Lige til at spise

"Jeg er masser af gange i min karriere blevet bedt om at fotografere noget uden for mit "kerneområde", fortæller Kate Kirkman, "og af og til har jeg sagt nej – men jeg har også fundet ud af, at madfotografering er super spændende. Det er kreativt og udfordrende, så jeg elsker at få disse opgaver".

Kate er specialist i portrætter og tager ofte billeder af kunder til personlig branding, herunder kokke og ernæringseksperter. Med hendes baggrund inden for kunst og hendes øjne for detaljer er det et åbenlys match. Endda så godt et match, at hun nu også har et websted med madfotografering, foodbylumiere.co.uk.

"Noget af det, der tiltrækker mig", fortsætter hun, "er finurlighederne ved madfotografering. Det kan se enkelt ud, men det indebærer så utroligt meget både teknisk og æstetisk. I bedste tilfælde har du måske en stylist, der tager sig af maden og rekvisitterne, men ofte skal du selv stå for styling. Her er kompositionen og farverne enormt vigtige, og så er der selvfølgelig lyssætningen. Nogle billeder er helt rene, og andre er mere komplekse, så hver madhistorie er helt unik; fra ret til ret og restaurant til restaurant".

Kate har for nyligt arbejdet på et projekt for "en hyggelig gastro-pub, der hedder The Hundred. Noget som dette projekt udmærkede sig ved, var madskabernes indflydelse", fortæller Kate. "Du vil måske fotografere maden på en bestemt måde, der afspejler din stil", tilføjer hun", men kokken eller stylisten har deres egne idéer. I dette tilfælde ønskede de enkelthed – alt skulle væk – der måtte ikke være noget på billedet, der kunne fjerne opmærksomheden fra maden. Og derudover ville de bruge pubbens egne borde og vægge til at give billedet den rette helhedsfølelse".

Kate har taget en serie med flade kompositioner og mere almindelige vinkler og har også fotograferet interiøret i restauranten. Til den førstnævnte "er fugleperspektivet blevet meget populær", fortæller hun, "og det er nok det vigtigste til mange af billederne. Du ser det tit på de sociale medier, og årsagen er tydelig – den er modig og imponerende, baggrunden er allerede parat i form af bordpladen, og du kan lege kreativt med billedet. Det eneste, der ikke fungerer, er, når maden er "høj", griner hun, "så man ved, man skal skifte til noget andet, hvis det er en tårnhøj burger eller en ordentlig stak vafler".

"Til billeder i fugleperspektiv", fortsætter hun, "sætter jeg mit Sony Alpha 7R IV på en hjemmelavet skinne, der er placeret øverst på nogle lamper. Det giver mere stabilitet og fleksibilitet end et stativ. Jeg slutter kameraet til en skærm eller bærbar computer og laver kompositionen via enheden, hvor jeg flytter motivet derhen, hvor det fungerer bedst, i stedet for at bruge kameraet. Det er faktisk lidt en tricker at skifte til menneskesyn fra 20-45º", fortsætter hun, "fordi det bringer mere af rummet i spil, og selvfølgelig skal alt inden for billedet belyses eller styles".

Til fokusering foretrækker Kate at arbejde manuelt med Sony Alpha 7R IV's maksimumvisning, og "vi bruger ofte regnemaskine til at beregne dybdeskarpheden for at finde ud af, hvor meget af motivet, der skal holdes skarpt. Jeg arbejder typisk med FE 50mm f/2.8 Macro, fordi den er lille og let, men bred, så der kan holdes et meget lavt fokus. Det ideelle for mig er at holde 90 % af motivet i fokus, f.eks. det meste af tallerkenen og bestikket og maden, så det er normalt, at jeg kører den lidt mere ned end normalt i stop, men ikke et problem, når kameraet er låst."

"En anden fantastisk ting ved Alpha 7R IV", fortæller Kate, "er, at jeg ved, at jeg kan fotografere én ret og beskære billedet til flere kompositioner takket være opløsningen på 60,2 megapixel. Kombineret med den laveste ISO giver det nogle fantastiske print, og dette er vigtigt, fordi en masse af billederne er beregnet til magasiner eller menukort, hvor skarpheden er altafgørende".

Noget vigtigt, som man skal holde øje med, er refleksioner. "Hvis du ikke er opmærksom, så kan det blive et mareridt", fortæller Kate, "fordi de giver en brat og grim kontrast i et billede, så blikket trækkes væk fra maden. For at modvirke dette, bruger vi noget til at gøre dem blødere, f.eks. soft-bokse, og derudover vælger vi også bestik og tallerkner, der er mat eller med kraftig patina. Du må endelig ikke begynde at justere lyset på grund af refleksioner – kun i forhold til motivet. Hvis alt andet slår fejl, kan du bruge matteringsspray til at fjerne genskin, men så må du endelig ikke spise noget af maden!"

Kate fortæller, at en stor del af succesen her kan tilskrives hendes kameras Live View. "Med et billede lige fra sensoren", fortæller hun, "kan jeg nemt ændre eksponering og fokus, og jeg kan også – med kameraet på stativ eller skinne – lave en konstant belysning i stedet for at bruge blitz, hvilket hjælper mig enormt med at visualisere belysningen. Faktisk bruger vi kun blitz, når vi skal fryse detaljer, f.eks. mad, der bliver hældt ned, eller hvis vi kaster sirup op i luften!"

"Jeg vil gerne bevare et så naturligt lys som muligt", fortsætter hun, "men også gerne vise formen og teksturen af maden. Det er selvfølgelig meget som at belyse et almindeligt stillbillede, dvs. det modsatte af, hvad jeg tit bruger til mine portrætter. Hvis du skubber lyset ind forfra, kan det se meget fladt ud, men her er højlys og skygge ikke så vigtigt, så jeg indstiller tit belysningen til at komme fra siden eller bagfra. Og hvis der er tale om et gennemsigtigt motiv, går jeg efter fuld baggrundsbelysning og bruger reflektorer eller hvidt karton som fyld".

"Men som ethvert andet motiv", konkluderer hun, "er det vigtigste at udvikle sin egen stil. Du skal vide, hvordan du vil gøre det, og her foretrækker jeg stemninger; lege med kontrasterne, lys og skygge. Det er fint, hvis kunden ønsker noget andet – du skal bare vide, hvordan du tilpasser det. Til syvende og sidst handler det om at få maden til at se så indbydende ud, at den er lige til at spise, og når du er færdig, så er det lige netop, hvad du kan gøre. Det er helt sikkert en af det absolutte fordele ved at gøre det!"