"Nogen synes, at still-life-fotografering er noget helt grundlæggende",
fortæller Pablo Gil, "eller noget for begyndere. Men faktisk er det noget af det mest krævende, du kan fotografere". Det er sandt. Når du tænker over det, så er still-life den mest kreative af alle fotodiscipliner. Fotografen starter med et tomt billede. Intet leder dem i en bestemt retning, og der er ikke noget at reagere på ud over deres egne idéer. Og intet sker tilfældigt – alt er planlagt fra valg af elementer til arrangering til lyssætning. "Det er utroligt kompliceret", fortæller Pablo, "men når du rammer rigtigt, så er det både smukt og en stor fornøjelse".
Uanset, om det handler om at skabe et sammensat billede med flere elementer eller et minimalistisk billede, hvor motivet praktisk taget står alene, så starter Pablo længe før, han rører sit kamera. "Det vigtigste er at have en tydelig idé, før man går i gang", forklarer han. "Jeg udvikler idéer i dybden med skitser, så jeg kan se resultatet, før jeg fotograferer. Ofte bliver improviserede still-life-billeder til fejlskud. Planlægning og forberedelse er altafgørende. Idéerne udvikler sig med skift af farver, former, kompositionens balance og skala ... Men det vigtigste er, hvordan billedet fremstår som helhed."
En del af hans planlægning går ud på at styrke fortællingen i billedet. Produkter og elementer vælges på baggrund af æstetik og deres bidrag til historien, mens tricks som lys og toplag tilfører mening. "For eksempel i forbindelse med en øl eller sodavand", forklarer han, "her tilfører vi dråber af kunstig fugt på glasset og belyser dem bagfra for at få dem til at skinne. Uden det bliver det bare kedeligt og trist at se på. Når det gælder grøntsager, kan vi tilføre en blanding af bikarbonat og isvand for at forstærke de grønne toner." Genstande omkring fokuspunktet vælges også for at forstærke betydningen. Pablo fortæller, "så, hvis det er et naturprodukt, så tilføjer vi et naturligt og sundt toplag. Vi ser altid på den form og figur, der fortæller historien bedst".
Improvisationen kommer på banen, når det drejer sig om problemer og håndtering af finere punkter i kompositionen og lyssætningen. Under fotograferingen har Pablo låst kamerapositionen fast på et stativ og tilsluttet det kabel, "så jeg kan visualisere kompositionens udvikling i livevisningen på computeren", forklarer han. "På denne måde kan jeg bygge kompositionen op lidt efter lidt, placere genstande med stor nøjagtighed, forme lyset og dermed nærme mig det endelige resultat. Jeg bruger også Sonys Bluetooth-udløser til at fjernbetjene kameraet, hvilket giver mig mulighed for at fordreje eksponeringen, hvis dette er nødvendigt for at opnå et high- eller low-key-look."
Pablo har tidligere brugt Sony Alpha 7R II og Alpha 7R IV, men bruger nu Alpha 1. "Årsagen er grundlæggende den billedkvalitet, det giver mig", forklarer han. "Sensorerne har et helt utroligt dynamisk frekvensområde, der gør det muligt at fremhæve både højlys og skygger, og farvernes troværdighed er fantastisk. Inden for produktfotografering er dette afgørende. Vi bliver nødt til at gengive et produkts udseende og toner fuldstændig troværdigt. Og dertil kommer den enorme opløsning. Den er med til, at jeg trygt kan samarbejde med reklamebureauer om projekter i ethvert format."
En anden funktion, som Pablo stoler på ved Alpha-kameraerne, er deres manuelle fokusindstillinger. "Når kamerapositionen er låst i forbindelse med still-life, så er det normalt at indstille fokus manuelt", fortæller han, "og til at opnå maksimal præcision bruger jeg forstørrelse på skærmen og Maksimumvisning. Jeg tjekker resultaterne på computerskærmen for at være 100 % sikker, og jeg kan altid stole på funktionen. På samme måde, når jeg vil lave flere billeder til fokusstakning, så kan jeg flytte fokuspunktet trådløst, så jeg ved, at alle dele af motivet er dækket og få lige nøjagtig dén dybdeskarphed, jeg ønsker".
Når det drejer sig om objektiver, så sætter Pablo sin lid til still-life-objektiver som FE 50mm f/1.2 GM, FE 90mm f/2.8 Macro G OSS og FE 100mm f/2.8 STF GM OSS, "hvor 50 mm også er meget nyttig til mine flat-lay-billeder", forklarer han, "og 90 mm-makro eller 100 mm til detaljer. Jeg foretrækker næsten altid prime-objektiver, men intet er givet på forhånd, og jeg kan godt lide at lege med forskellige muligheder, indtil jeg rammer lige netop dét, som jeg har forestillet mig. Det helt fantastiske FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS-objektiv gør det eksempelvis muligt at komprimere en komposition og gøre den fladere, så der opnås et nærmest isometrisk perspektiv".
Pablo har tydeligvis fundet den perfekte partner i sit Sony Alpha-udstyr, hvor hans kameraer og objektiver er værktøjerne, der gør hans still-life-idéer til virkelighed. "Som jeg sagde", konkluderer han, "hvert still-life- eller produktbillede er en udfordring, men med disse kameraer bliver det til en kreativ udfordring – ikke en teknisk udfordring".
"Et billede lyver aldrig, men mine gør måske"