Skønheden og udyret

Vi drøfter Javiers prisbelønnede dyrelivsmakrofotos og i særdeleshed, hvad der driver ham til at vælge de motiver, han gør: frøer og tudser, edderkopper og skorpioner. Det skyldes først og fremmest uddannelse, siger han. Eller rettere sagt, ønsket om at uddanne andre.

Elske er måske så meget sagt for nogle mennesker, men at ændre den måde, folk ser disse skabninger på, er alt, hvad du har brug for for at gøre en forskel. Det gælder særligt i forbindelse med bevarelse, hvilket er et emne, der, ligesom for mange andre biologer, står Javiers hjerte nær. Et projekt, der ligger ham meget på sinde, er Meet Your Neighbours, hvor folk gennem fotografier præsenteres for de fantastiske dyr, der bor omkring dem.

"Du bevarer ikke noget, du hader," forklarer han, "og det er dét, vi prøver at imødegå: at ændre den måde, folk tænker på, så de vil tage sig mere af verden omkring dem. Når de ser en slange eller en edderkop fotograferet på en smuk måde, som viser dyrets naturlige adfærd, vil de i stedet for at slå dyret ihjel forsøge at bevare det og behandle det med respekt. Det er dét, fotografier kan."

Det biologiske begreb om tillært adfærd – de ting, vi lærer gennem hele livet – er meget vigtigt her. Det er ikke blot noget, som Javier forsøger at indgyde hos andre; det er også noget, som har påvirket hans eget liv og arbejde. "Vores reaktioner på disse typer dyr," forklarer han, "handler meget mere om opdragelse end natur. Hvis du tager ud i regnskoven, vil du se børn, der leger med fugleedderkopper og skorpioner. De er ikke bange, men de behandler stadig dyret med respekt. Hvis du derimod vokser op i et miljø, hvor din familie siger "gå væk fra det der; det er farligt", kan det ikke forventes, at du opfører dig anderledes som person."

Javiers egen tillærte adfærd består i, at han, lige siden han var en lille dreng, har været fascineret af skabningerne omkring ham. Han voksede op på landet i Spanien, så han har altid været tæt på dyrelivet. Da han var 14 år gav hans forældre ham et lille digitalkamera, så han kunne forevige sin interesse, og resten er, som man siger, (natur)historie. Da han var 18 år begyndte han at fotografere med et SLR og et dedikeret makroobjektiv, hvilket kun fik ham til at engagere sig endnu mere i motivet og de fantastiske detaljer, han så i det. På universitetet studerede han biologi, og efter han dimitterede, blev han dyrelivsfotograf på fuld tid.

Hjælper hans baggrund inden for biologi ham i hans nuværende arbejde? "Det hjælper mig helt sikkert med at være tålmodig," griner han, "for en stor del af at arbejde som biolog handler om at vente og observere noget: en reaktion eller adfærd fra det motiv, du studerer... Og derefter kan du registrere det. Hvis du er en biolog, der arbejder i et laboratorium, registrerer du det muligvis som data, men hvis du er zoolog i marken, som jeg, er dataene et fotografi. Som biolog leder du efter interessante historier og motiver, hvilket bringer dig til fantastiske steder, hvor du finder arter, der aldrig er blevet studeret før. Og så kan du videregive det, du lærer."

Registrering af adfærd er helt centralt i dét, Javier forsøger at opnå med sine billeder. Ifølge ham lykkedes det for ham, når han kan kombinere det med ren æstetik: et fantastisk øjeblik kombineret med en enestående komposition og smukt lys.

"Problemet er," fortsætter han, "at næsten alle kan tage et smukt billede i dag. Det, jeg prøver at gøre, er at fange noget vigtigt, der sker. Der hjælper det igen at være biolog, da erfaring hjælper mig med at forstå motivet og forudsige, hvad der vil ske. Det hjælper mig som fotograf med at fange et enestående øjeblik."

Dermed kommer vi let og elegant til hans seneste succes i konkurrencen som Wildlife Photographer of the Year 2018, hvor han vandt Portfolio Award. Af de mange billeder i hans portefølje er et af de mest betagende Mother Defender. Det er et portræt af en hunskjoldcikade, der er omkring 1 cm lang, og som vogter sine unger på undersiden af en træstamme, hvor hun bruger piggene på sin ryg til at afværge angreb. Javier føler, at det er hans mest berigende billedsamling, hvor den blanding af natur og skønhed, som han jagter, er indfanget. "Jeg er stolt af dem, fordi de er et udtryk for den helt rigtige blanding; et enkelt øjeblik i hele motivets liv fortalt på en enestående måde."

Han var særligt glad for at vinde Portfolio-kategorien, da han føler, at den giver ham mulighed for at gøre noget mere. Han forklarer: "For mig er det en af de vigtigste kategorier i konkurrencen. Du kan skabe en historie eller arbejde med et bestemt emne i længere tid. Personer, som jeg respekterer, f.eks. dem, der har fotograferet for National Geographic, har også vundet Portfolio Award, så det er en stor ære for mig."

Jo længere objektivet er, desto mindre sandsynlighed er der for at forstyrre et sky motiv. Javier vælger sine objektiver derefter og bruger både FE 50mm f/2.8 Macro og FE 90mm f/2.8 Macro sammen med sit α7R III. "Dette er mine mest brugte objektiver, men det afhænger naturligvis helt af motivet – den ekstra rækkevidde på 90 mm kan være meget nyttig, men jeg bruger også FE 28mm f/2, når jeg vil afbilde et dyr i dets miljø. FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM er også godt, da fokus er lige under en meter, hvilket giver mig mulighed for at fotografere motiver som sommerfugle – selvom jeg nu også bruger det til at fotografere fugle, pattedyr og større skabninger."

På samme måde er han glad for serieoptagelsestilstanden på 10fps og funktionen til lydløs fotografering i sit α7R III, som på en effektiv måde fjerner kameraets lukkerlyd. Han siger, at disse er perfekte til at fotografere sky fauna, da "kombinationen af en høj billedhastighed og ingen lyd betyder, at man kan fange lige præcis dét øjeblik, man gerne vil. Jeg synes også, at den elektroniske søger er meget nyttig, især i forbindelse med makro, hvor der er meget lav dybdeskarphed. Jeg kan nemlig bruge focus-peaking i søgeren og sikre, at motivet er helt perfekt skarpt. Jeg er heller ikke bange for at presse ISO'en. Jeg ved, at den nok skal give mig god kvalitet."

Har han nogensinde været i den forkerte ende af den adfærd, han studerer? Eller for tæt på et potentielt farligt motiv? "Det er rigtigt, at mange krybdyr og insekter er giftige," siger Javier, "men de er ikke farlige, hvis du respekterer dem. Det er kun, når folk forsøger et røre ved dyrene eller håndtere dem på den ene eller anden måde, at dyrene føler, at du er en trussel. Og så angriber de. De bider dig ikke for sjov. På den måde indser du, at det faktisk er personen, der er farlig. Jeg er kun bange for menneskerne i marken – ikke dyrene!"