Støvet hvirvler op, mens tusindvis af fødder danser. Den påtrængende lyd af det brasilianske hardcoreband Worst slippes løs fra scenen. Gonçalo har været i en lignende situation mange gange før, og selvom den kan virke skræmmende for nogen, der oplever den for første gang, er Gonçalo helt rolig. "Jeg nød at gå ind midt i menneskemængden med mit Sony Alpha 7C II, fordi det er der, jeg mærker de største følelser – det, publikum oplever. For mig er det vigtigt at indfange de her øjeblikke blandt publikum og at vise stemningen indefra. Det er lige så vigtigt som at fotografere selve bandet."

Billedserien blev taget på Vagos Metal Festival i Vagos, Portugal, hvor Gonçalo var med for at fotografere festivalen som en del af den sædvanlige pressedækning. "Det er faktisk ret sjovt, for selvom jeg er en meget høj fyr, så prøver folk altid at beskytte mig midt i moshpitten, fordi de ved, at jeg har et kamera. Og derfor er de ekstra forsigtige. Jeg har ødelagt kameraer og objektiver før, men det er, hvad det er. Der er denne naturlige, rå energi, som man bare ikke finder andre steder. Alle bevæger sig synkront, og det smitter virkelig af på fotografen."

Gonçalo er vant til at fotografere scenerne på en musikfestival. Han brugte et Sony A7C II med Sony FE 50-150mm f/2 GM-objektivet til sine billeder af Worst. "Som de fleste koncertfotografer plejede jeg at fotografere med et 70-200mm objektiv–, men der er en kæmpestor forskel i forhold til 50-150mm, selvom brændvidderne stort set er ens. Den store fordel er, at 50 mm er betydeligt bredere, så man kan næsten lave en hel portefølje med dette ene objektiv.– 50-150mm er et rigtig godt valg. Det ekstra lystrin – f/2 i forhold til f/2.8 – får alt til at skille sig ud og tilføjer en tredimensionel kvalitet. Det er helt fantastisk at kunne optage i svagt lys ved lavere ISO-værdier med den bredere blænde."

At komme helt tæt på publikum kræver noget andet udstyr. For at gøre det nemt at skifte brændvidde bruger Gonçalo et Sony Alpha 9 III med et påmonteret FE 14mm f/1.8 GM-objektiv.

"Jeg nyder virkelig at komme helt tæt på motivet. Mange af mine billeder fylder rammen helt ud – helt ude ved kanten af musikeren eller publikum – og det er med til at skabe den følelse af nærvær, som er så vigtig for mit arbejde. 14mm er en meget nyttig brændvidde, når pladsen er trang, men selv hvis der er masser af plads som under en udendørs festival, er det skønt at kunne komme endnu tættere på. Som Robert Capa sagde: "Hvis dine billeder ikke er gode nok, er du ikke tæt nok på". Man skal virkelig være tæt på for at kunne overføre disse følelser til sine billeder, og 14mm er et fremragende objektiv til det formål."’’’

Selv med et hav af ansigter foran sig er det nemt at få Sony Alpha 9 III til at fokusere på det, han vil fokusere på. "Da jeg fotograferede scenen, brugte jeg ansigtsgenkendelse med aktiveret motivsporing," forklarer Gonçalo. "Hvis musikeren begynder at headbange med håret hængende ned over ansigtet, vil kameraet stadig registrere et øje eller i det mindste forblive låst med fokus på hovedet. Men når jeg fotograferer menneskemængden, opfanger ansigtsgenkendelsen rigtig mange ansigter, og så bruger jeg Fleksible Spot-funktionen indstillet til den mindste områdestørrelse for at være meget præcis omkring mit fokus. Mit filmarbejde har lært mig altid at indstille fokus til det midterste punkt og komponere billedet igen, velvidende at fokus forbliver låst. Det giver mig masser af kreativ frihed. Det gør tingene nemmere for både mig og redaktøren, for alle billederne er skarpe og kan bruges."–

Noget andet i denne billedserie, der minder Gonçalo om filmarbejdet, var beslutningen om at fotografere i sort/hvid. "Jeg tror fuldt og fast på, at sort/hvid fjerner al farveforvirring," forklarer fotografen. "Der er kun den følelsesmæssige del af billedet tilbage. Tingene er langt mere rå i sort/hvid. Billederne skal være ekstra stærke følelsesmæssigt, og der skal være en dedikation til billedet, i stedet for, at man er afhængig af farver, som kan skabe forskellige indtryk."

Når man ser billederne, bemærker man, at kun meget få personer holder deres telefoner op for at filme eller fotografere oplevelsen. Det er ellers typisk ved musikbegivenheder. "Folk fokuserer på at opleve koncerten i stedet for at filme. Publikum ønsker at mærke øjeblikket i fællesskab i stedet for at dokumentere det". I stedet for er Gonçalo der med sine professionelle Sony-kameraer og -objektiver, og han føler sig tryg i moshpitten og indfanger øjeblikket, så publikum ikke behøver at gøre det.