I musikbranchen kan passion og entusiasme bringe kunstnere langt frem. Når det kombineres med ægte talent, er deres potentiale uendeligt. Utroligt nok besidder Ralph Larmann alle disse egenskaber, både som musiker og som fotograf, og selvom han aldrig selv har stået på de stadionscener, han nu fotograferer, har hans engagement og entusiasme for emnet gjort ham til et af de største navne inden for koncertfotografering.

Ralph har i løbet af sin karriere fotograferet nogle af verdens største bands og udgivet fotobøger om turnéer og scenedesign. Baggrunden for hans succes er, ifølge Ralph selv, hans oprigtige kærlighed til musikken. “Det var min første kærlighed,” fortæller han, “jeg har spillet trommer siden jeg var ni. Jeg blev undervist i trommespil i musikskolen fra jeg var 13, jeg har spillet i bands, produceret musik, og jeg underviser stadig i trommer en gang om ugen. Jeg er altid omgivet af musik, og jeg vil aldrig give slip på de rødder.”

Som 19-årig, da Ralph skrev for musikmagasiner, traf han en afgørende beslutning – han ville fotografere de bands, han selv mødte. “Det var sådan, jeg begyndte med at fotografere,” indrømmer han, “hvor hvert eneste billede emmede af min store interesse for musik. Jeg skrev en serie om turnélivet, dækkede bands som Kiss, The Rolling Stones og Oasis, deres instrumenter og forstærkere ... derefter begyndte jeg at tage billeder af de sædvanlige tre eller fire sange i starten af et sæt. Det var dér, jeg virkelig begyndte at danne min egen stil.”

I sit arbejde fokuserer Ralph på energien og følelsen ved en liveoptræden. “Det perfekte billede skal have den samme vitalitet, som var man selv til stede i lokalet,” forklarer han. “Det viser sig i musikerens positur, i lyset, hvordan musikerne indrammes af scenen, og så elsker jeg selv at se publikum. Det er livemusik, så beskueren skal føle, at vedkommende er sammen med alle de andre, mens bassen dunker i brystet.”

Ralphs arbejde ved det seneste Melodi Grand Prix viser det helt perfekt. "Jeg har efterhånden fotograferet Melodi Grand Prix 18 gange," siger han smiler, "og der er den mest fantastiske energi ved finalen. For mig er det musikkens OL, og jeg elsker det. Menneskene, det sjove, 40 nationer, der fejrer musikken ... Det er vidunderligt!"

"Man er nødt til at forbinde publikum med det, der sker på scenen," forklarer han, "fordi de og omgivelserne er en del af showet. De optrædende ved det, og det bør fotograferne også." Han tager ofte billeder, der favner vidt, for at få de henrykte ansigter på fans samt de spektakulære scenedesigns, lyset og pyroteknikken med sammen med de optrædende. Ralph benytter op til otte Sony Alpha 1-kameraer til de største begivenheder.

"Der er så mange måder, hvorpå disse kameraer hjælper mig – det er helt vildt," siger han. "Ved Melodi Grand Prix’et havde jeg fire Alpha 1'ere, der fotograferede på afstand med prime-objektiver som FE 14 mm f/1.8 GM og FE 35 mm f/1.4 GM samt fire kameraer med mig, mens jeg bevægede mig rundt på scenen udstyret med zoomobjektiver som FE 12-24 mm f/2.8 GM og FE 24-70 mm f/2.8 GM II."

"Jeg bruger tidsforkortelsestilstand til de kameraer, der tager billeder på afstand, fordi der er meget interferens ved koncerter, og man kan ikke stole på et radiosignal," forklarer han, "og ved nye spillesteder starter jeg tidligt og finder de bedste steder til at placere et kamera. Jeg har stor erfaring med, hvad der virker, men det afhænger af typen af show, lyset, spillestedets størrelse og scenens opbygning. Heldigvis har jeg forskelligt udstyr, der hjælper mig med at fastgøre kameraerne, specialbeslag og mange håndlavede stativer, hvoraf et af dem er 13 meter højt!"

At arbejde med vidvinkel giver også andre udfordringer, som Alpha 1 hjælper Ralph med at klare. "Dynamisk frekvensområde er en stor udfordring, fordi lysstyrken ved scenebelysning og pyroteknik er så høj, og begge dele er uforudsigelige," fortsætter han. "Der er ild, laserlys, røg, vilde udsving i farvetemperatur ... så jeg stoler på kameraets fremragende 14 bit RAW-filer for at få den bedste kvalitet i redigeringen. Jeg behandler billederne enkeltvist, fordi ingen af dem har den samme belysning, men takket være Alpha 1's 30 fps burst-tilstand kan jeg fange lige præcist det øjeblik, jeg ønsker."

Kameraets imponerende opløsning på 50 megapixel er også vigtig for ham, da det er en måde at formidle det, han føler ved koncerter og shows, på. "Alle de pixel betyder, at jeg kan lave enorme 2 meter store aftryk, der virkelig trækker beskueren ind i oplevelsen ved livemusikken," fortæller han, "så de også kan fortabe sig i øjeblikket."

Og hvad med Ralphs egen energi? "Jeg har masser," griner han, "for det føles aldrig som arbejde at fotografere begivenheder som Melodi Grand Prix. Men man skal være forsigtig med sin energi. Den skal doseres rigtigt, så man skal gå efter det, man godt kan lide. Når jeg fotograferer musik med mit Sony-udstyr, ved jeg, at jeg er på rette sted, og jeg føler den samme energi gennemstrømme mig."