"Når det handler om rejsefotografi," begynder Tolis Fragoudis, "så gælder det, at jo længere du bliver et sted, jo dybere kan du dykke ned. For mig er dette den fængslende del. Når jeg rejser til et nyt sted, vil jeg gerne lære det, såvel som de mennesker, der bor der, at kende. Så jeg bliver, så længe jeg kan, og jeg sætter ikke for mange specifikke mål. Rejsefotografi bør ikke være en tjekliste".

Denne tilgang er, hvad der kan gøre billeder bedre end de turistmæssige normer, og effekten er tydelig fra hans seneste arbejde i Namibias ørkener og bjerge. "Når de fleste besøger et sted, har de måske en uge at bruge der. Det er ikke meget tid, men det er endnu mere kompliceret, hvis de booker 100 ting at opleve og tage billeder af. I Namibia havde jeg en måned, og selv om det ikke er nok til virkelig at kende et sted, var det længe nok til at finde det, jeg havde brug for".

Ingen steder er dette mere sandt, end når man fotograferer befolkningen på et sted, siger Tolis. "Uanset om det er en by midt i Europa eller en stamme, der bor i ørkenen. Hvis alt, hvad du bruger, er et par minutter, kan du kun forvente billeder, der ser ud, som om de er taget af en udenforstående". "Men hvis du bruger en dag eller mere, og du bor og spiser og taler med folk, begynder du at se mønstrene i, hvordan de lever. Og det er det, der skaber mere naturlige og overbevisende billeder".

Men hvordan fungerer det i praktisk forstand, især i et land, du aldrig har besøgt før? "Det er vigtigt ikke at tænke for meget på fotografering med det samme, men at komme ind i et flow. Lad dine øjne og dit hjerte lede dig rundt, og du vil være på rette vej."

"Vi var i et af bjergpassene, i et område kaldet Spitzkoppe, og der kom jeg i snak med en beboer, Rieth van Schalkwyk, og jeg spurgte hende, om vi kunne slå lejr på passet og tage nogle billeder af bjergtinderne og klippeformationerne under stjernerne. Det viste sig, at hendes mand havde været en meget berømt luftfotograf - Paul van Schalkwyk. Hun havde mange lokale forbindelser, og da jeg spurgte om lokale stammer, satte hun os på rette spor".

Sammen med sin guide besøgte Tolis denne stamme – Ovahimbas – og bragte dem en gave i form af forsyninger som melolie og salt, til gengæld for at tilbringe en dag i deres lejr. "Fordi vi gjorde det på denne måde, vidste de, at mine intentioner var ærlige. I starten tog jeg ingen billeder. Men det er sjovt, for ret hurtigt sagde de, 'hey, hvor er dit kamera, lad os tage nogle billeder'"!

"Når jeg tager rejseportrætter, er de ofte i denne spontane stil, hvor de ikke er poserede, men mere naturlige og uventede. Og det er der, funktionerne i Sony Alpha 7R IV virkelig hjælper".

"Alpha 7R IV's AF er bestemt nøglen", fortsætter han, "og dens hastighed og nøjagtighed var virkelig vigtig, da mange af portrætterne blev taget med FE 135 mm f/1,8 GM ved den maksimale blændeåbning. I sådanne situationer, hvor dybdeskarpheden højst er et par centimeter, er eye tracking-tilstanden uvurderlig. Den fungerer på tværs af rammen, så intet undslipper den. Folk bevæger sig og griner og lever, ligesom jeg gerne ville huske dem, og kameraet kan ikke stoppe for dem".

I de situationer kom Alpha 7R IV’s vippeskærm også i spil. "Jeg vil ikke have portrætter, der er poserede, så i de situationer har jeg sjældent kameraet op til øjet. Den måde at tage billeder på kan gøre folk lidt utilpas. I stedet hjælper Alpha 7R IV's skærm mig med at tage billeder uden at se direkte på dem, og med kameraet på knæet er jeg mere usynlig. De tror, jeg tjekker andre billeder og er derfor mere sig selv - mere naturlige i deres positur kan man sige".

En anden vigtig facet for Tolis, når det gælder Sony Alpha 7R IV, er de utrolige detaljer, den kan producere både i opløsning og i højlys og skygger af kontrastfyldte scener. "Når jeg køber et kamera, er en af de vigtigste ting det dynamiske frekvensområde, og Alpha 7R IV giver masser af det. Et godt eksempel er dette billede af stammens matriark i sin hytte. Solen kigger ind, men der er intet udbrændt eller tabt til mørket".

Så hvad lavede Tolis på sit månedlange ophold i Namibia? "Det er et meget trygt og smukt land, og et land, der ikke ligner noget andet, jeg har været i, men det, der virkelig satte sig fast i mig, var de mennesker, jeg mødte dengang, og hvor åbne og glade de var. De har en særlig energi, og jeg er så glad for, at jeg kunne fange det med mit Sony-kamera – den perfekte rejseledsager til rejseinspirerede billeder som disse".