taffelbjerget i sydafrika

Cape Town med Alpha 7CR

Ron Timehin

"Det er længe siden, jeg bare er taget et sted hen for at holde ferie og ikke for at arbejde!" fortæller fotograf Ron Timehin, der ellers bor i London. Professionelle fotografer holder aldrig op med at tage billeder, selv når de holder lidt fri, så Ron pakkede den rejsevenlige Sony Alpha 7CR i sin taske. "Det var rart at have friheden til bare at udforske og eksperimentere og tage billeder af det, jeg havde lyst til."

række af motorcykler på en gade i cape town © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 40mm f/2.5 G | 1/2500s @ f/5.6, ISO 640

Selvfølgelig ændrer tilgangen sig, når Ron ikke tager billeder professionelt. “Normalt er jeg nødt til at være meget fokuseret, og de fleste billeder på en fotooptagelse er normalt ret ens. Men når jeg er på ferie, har jeg mulighed for at prøve forskellige billedtyper af - fra landskaber og bybilleder til portrætter. På min tur til Sydafrika ville jeg bare gerne fange de smukke landskaber og scenerier.”

Steder besår ikke kun af deres geografi, men også af de mennesker, der bor der, og det er årsagen til, at Ron ønskede at få en rigtig fornemmelse af stedet ved at møde de lokale og tage portrætfotos af dem.

mand står på gaden under et stopskilt © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 40mm f/2.5 G | 1/640s @ f/5.6, ISO 640

“Jeg holder meget af at fotografere mennesker, fordi man får mulighed for at tale med dem, interagere med dem, lære lidt om dem og få et indblik i stedet, som man måske normalt ikke får.”

At fotografere fremmede er for de fleste ikke særligt nemt, og Ron er ingen undtagelse. Det har taget ham år at opbygge selvtillid nok til at spørge, om han må tage et portræt. "Jo mere man gør det, desto bedre har man det med det. Gennem årene har jeg lært, at folk kan lide at blive fotograferet, især når man giver dem et kompliment. Så det er sådan, jeg altid håndterer situationen. Jeg henvender mig til nogen, giver dem et kompliment og fortæller dem, hvorfor jeg gerne vil tage et billede af dem, og nogle gange taler vi lidt sammen. Ni ud af ti gange bliver folk smigret."

taffelbjerget i sydafrika © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 16-25mm f/2.8 G | 1/250s @ f/16, ISO 400

Ron valgte Alpha 7CR specifikt til denne tur. “Det er dejligt at have et lille, let kamera som det her, der stadig har alle de kraftfulde funktioner og den utrolige opløsning fra mit professionelle Sony Alpha 7R V. Selv til rejsefotografering er huset virkelig effektivt og kan pakkes ned i en lille taske. Det hjælper, når man bare vandrer rundt og udforsker. Funktioner som AI Target Recognition hjælper med at sikre, at man får de billeder, man gerne vil have.”

Rons yndlingsportrætfoto, taget med Alpha 7CR, er af en, der arbejder i en modebutik.

“Jeg var i Bo-Kaap, et af de ældste kvarterer i Cape Town, som har en rig historie. Det var oprindeligt hjemsted for slaver, og deres huse skulle males hvide. Da de blev frie, malede alle beboerne deres huse i lyse, levende farver for at fejre deres frihed.”

mand iført et grøn- og hvidstribet tæppe © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 40mm f/2.5 G | 1/800s @ f/4.0, ISO 640

“Jeg havde set manden på billedet et par gange og tog endelig mod til mig til at tale med ham og spørge, om jeg måtte tage et portræt af ham.”

Ron tog billedet med Sony FE 40 mm f/2.5 G-objektivet, der er et af de objektiver, han anvendte mest på denne tur. "Brændvidden er utroligt interessant," fortæller Ron. "Normalt er jeg vant til at fotografere med et på 35 mm eller 50 mm. Så det at have noget midt imellem er fantastisk. Jeg har det godt med at fotografere portrætter med det, og det er stadig bredt nok til at fotografere landskaber, bybilleder og dokumentarlignende billeder."

et hus ved en sø i eftermiddagssolen © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 40mm f/2.5 G | 1/250s @ f/11, ISO 1250

Ron brugte også FE 16-25 mm f/2.8 G-objektivet. "Det er virkelig rart at bruge. Det er utroligt lille, når man tænker på, hvor bredt man kan tage billeder med det, hvilket gør det til et fremragende rejseobjektiv. Når jeg havde brug for den ekstra bredde til at tage billeder af arkitektur eller landskaber, var det et fremragende objektiv at bruge."

klippehalvø i cape town © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS | 1/250s @ f/8.0, ISO 125

Fordi motivet og lokationerne ændrede sig så meget, når Ron rejste fra sted til sted, var han stærkt afhængig af Alpha 7CR for at få den rette eksponering. “Jeg kan godt lide at fotografere i blændeprioriteringstilstand og derefter indstille en minimal lukkerhastighed afhængigt af motivet. Jeg indstiller også ISO-følsomheden til Auto, men sætter den til at fungere inden for et interval, der er afhængigt af lyset. Således ændrer ISO-følsomheden og lukkerhastigheden sig inden for mit foretrukne interval, når jeg bevæger mig fra sted til sted, og lyset ændrer sig.”

store klipper på en strand ved solnedgang © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 24-70mm f/2.8 GM II | 1/125s @ f/11, ISO 500

På en lokation som Cape Town kan lyset ofte ændre sig. Under Rons besøg oplevede han smukt gyldent sollys, men også tåge og dis, som er en af de ting, der følger med at være på en kystnær beliggenhed.

et stort skib i tågen i sydafrika © Ron Timehin | Sony α7CR + FE 40mm f/2.5 G | 1/500s @ f/8.0, ISO 320

“Landskabet er fantastisk, men det er lysets kvalitet også. Det er noget, jeg ikke rigtig har set ret mange andre steder - det er bare så rent. Og jeg tror også, at der skabes denne fine tåge på grund af vandet, der omgiver det, så man får mange disede slags scener. Jeg var heldig at kunne optage med så stor variation på et så smukt sted.

Udvalgte produkter

Ron Timehin

Ron Timehin | UK

"Fotografering gør det muligt at behandle, værdsætte og fortolke verden omkring mig"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt