hund springer gennem vand på stranden

En kompakt trio

Terry Donnelly

"Den rene glæde og nydelse ved at have så lette og små objektiver, der kan levere resultater i så høj kvalitet, gør det ekstremt dejligt at eje denne kombination", fortæller Terry Donnelly om det nye sortiment af G-objektiver, som han lige har prøvet.

Der findes kun nogle få typer fotograferinger, som Terry Donnelly ikke laver. Portrætter, reklame-, produkt-, arkitektur- og sportsbilleder er dominerende i Terrys portefølje, og hver disciplin stiller sine egne krav til objektivet. På grund af sin alsidighed var han helt perfekt til at prøve den nye trilogi af G Series-objektiver med fast brændvidde.

mand står på sandklitter © Terry Donnelly | Sony α7C + FE 50mm f/2.5 G | 1/4000s @ f/2.5, ISO 100

Trilogien består af 24mm f/2.8, 40mm f/2.5 og 50mm f/2.5 – alle er med i Sonys G Series-objektiver, der balancerer størrelse og pris med uovertruffen optisk ydeevne.

"Jeg fotograferer normalt med prime-objektiver som førstevalg over zoomobjektiver, så jeg var rigtig glad for nyheden om, at Sony ville lave en trilogi af kompakte, lette prime-objektiver; jeg kunne tydeligt se, at de ville blive nyttige", fortæller Terry.

Hver af objektiverne opfylder forskellige formål, så Sony-brugerne får deres foretrukne brændvidde i kompakte kabinetter. Det er fantastiske til brug enten som ideel komplement til et zoomobjektiv med længere brændvidde, eller de kan bruges alene, når der kun er brug for et letvægtskamera og objektiv.

"Som vidvinkelobjektiv er 24mm f/2.8 naturligt gearet til fotografering af landskaber eller bylandskaber eller i en situation, hvor jeg ønsker at inkludere miljøet i baggrunden som hjælp til at fortælle min historie om hovedmotivet", forklarer Terry og fortsætter: "40mm f/2.5-objektivet er ikke en almindelig brændvidde, men det bygger bro over kløften mellem et 35mm- og 50mm-objektiv. Jeg synes, det er ideelt til portrætter, da det gav et andet look end mine eksisterende objektiver. Og 50mm f/2.5-objektivet giver naturligvis den traditionelle, fantastiske brændvidde til billeder, er tæt på det, som menneskeøjet kan se."

kvinde står foran en udsmykket fordør © Terry Donnelly | Sony α7C + FE 24mm f/2.8 G | 1/250s @ f/2.8, ISO 100

At være designet til at være så kompakt som mulig betyder ikke, at der er gået på kompromis med objektivets kvalitet. Hver af objektiverne har en metalkonstruktion, graverede – ikke påtrykte – markeringer, og de har også en blændering. "Alle tre objektiver er smukt lavet", fortæller Terry entusiastisk, "og det er også ekstremt praktiske. Blænderingen kan indstilles til 3EV-klik, eller den kan roteres jævnt, så den er perfekt til både billeder og film. Der er også en manuel fokusring, AF/M-knap og Fokus hold, der kan tilpasses i kameraet. Objektiverne giver professionel kontrol og pålidelighed."

Når det drejer sig om autofokus, så bruger objektiverne dobbeltlineære motorer til hastighed og nøjagtighed. Så videograferne kan glæde sig over, at motorerne er stille, og at fokusringen på hvert objektiv også er lineær, så det er nemt at gentage fokusbevægelser.

refleksion af en bygning i et spejl © Terry Donnelly | Sony α7C + FE 40mm f/2.5 G | 1/2500s @ f/2.5, ISO 800

Objektiverne er selvfølgelig ikke noget uden den uovertrufne optiske ydeevne. Objektiverne giver utrolige billeder for deres størrelse, fordi hvert objektiv bruger 3 Aspherical-linser, og 28mm f/2.8-objektivet bruger også en Extra Aspherical-linse (XA). Som Terry siger: "De giver virkelig skarpe billeder i hele blændeområdet og også ved helt åben blænde på henholdsvis f/2.5 og f/2.8, hvor områderne uden for fokus er jævne og bløde."

Små og lette objektiver er åbenlyst populære blandt gade- og rejsefotografer, hvor størrelse og vægt er vigtige elementer. "Enhver af disse tre objektiver og f.eks. et Alpha 7C giver en let og kompakt løsning, der leverer professionelle resultater. Kameraet og et sæt objektiver kan være i selv de små kameratasker", fortæller Terry. "Det ville være et super valg for en, der skal ud at rejse eller en, der tager billeder på gaden", fortsætter han og siger: "Objektiverne gør det muligt at fotografere på gaden og på rejser og vækker mindre opsigt på offentlige steder."

kvinde står foran en spejlbygning © Terry Donnelly | Sony α7C + FE 24mm f/2.8 G | 1/3200s @ f/2.8, ISO 200

Så, hvor er fælden? Kan objektiverne virkelig også bruges af professionelle fotografer? "I visse situationer kan det være nødvendigt at bruge et objektiv med virkelig bred blændeåbning som f/1.4", siger Terry, "men generelt set er objektiver med en maks. blænde på f/2.8 meget brugt blandt professionelle. Disse tre objektiver har maks. blænde på f/2.8 og f/2.5 og lever i den grad op til de professionelles standarder og forventninger".

terry donnelly holder et alpha 7c med 40mm g-objektiv

"Jeg vil helt sikkert bruge disse tre objektiver fremover", konkluderer Terry og fortsætter: "Deres kompakte, lette størrelse, særligt når de sidder på et Alpha 7C, udgør en virkelig fantastisk løsning, når jeg vil rejse uden for meget vægt, men stadig have kvalitet i fuldformat og mulighed for at arbejde med kvalitetsglas til både stillbilleder og videoer."

trio af nye, kompakte sony g-objektiver

Udvalgte produkter

Terry Donnelly

Terry Donnelly | UK

"Selvom jeg fotograferer inden for forskellige genrer, finder jeg nogle fællestræk, der gør mit arbejde stærkere"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt