Josef Bollwein har masser af erfaring med at fotografere mennesker på kanten, men for ham betyder det normalt atleter, der står på kanten mellem sejr og nederlag eller som befinder sig på randen af fysisk udholdenhed. Han er trods alt specialist i motorsport og ekstremsport. Så hvad fik ham til at tage hul på dette noget mere rejseorienterede projekt?
"Jeg havde en trang til at udforske noget nyt," forklarer han, "og det viste sig, at mine optagelser i Bretagne med mit Alpha 7R V var en kærkommen afveksling. Jeg ønskede at udfordre mine evner i en anden sammenhæng og optage nye perspektiver. Jeg har en stor kærlighed til naturen og udforskning, og Bretagne byder på mange muligheder for at hengive sig til begge. De vilde strande, klippeskrænterne og den unikke atmosfære i regionen har jeg altid fundet særligt charmerende."
Men det var ikke kun den naturlige geografi, som Josef gik efter at dokumentere på sin 10 dages rejse langs Frankrigs Atlanterhavskyst – projektet gav ham også en introduktion til kulturen og personerne i regionen. "Og selv om meget af det var nyt for mig, var der også ligheder i forhold til mit tidligere arbejde," fortsætter han, "fordi en stor del af min rejse omfattede optagelsen af bevægelse og handling, hvad enten det var regionens frygtløse surfere eller havets ubarmhjertige dønninger."
Når det kommer til hans Alpha 7R V-kamera, bemærker Josef, at "dets høje opløsning gjorde det muligt for mig at optage hele den naturlige skønhed langs Bretagnes kyst, og modellens fremragende indbyggede billedstabilisering (IBIS) viste sig at være uundværlig til at frembringe ekstra skarpe billeder – selv under krævende forhold, som man finder ved kysten."
Josef var afhængig af kameraets evne til at få selv optagelse med langsom lukkerhastighed til at stå skarpt, når havet skulle optages, da han ofte foretrak at optage håndholdt, så han holdt sine hastighedsindstillinger på 1/15 sek. eller 1/4 sek. for at give vandet større tekstur og energi, hvilket længere eksponeringer fra et stativ ville have udglattet. "Jeg ønskede at formidle naturens skønhed og styrke langs kysten med dens bragende bølger," uddyber han, "og her var IBIS en stor hjælp, da det sikrede tydelige optagelser, også midt blandt brølende bølger og kraftige vindstød."
I nogle af hans stormfyldte optagelser ønskede Josef "at indramme Bretagnes kendte fyrtårne i en kaotisk atmosfære", siger han. "Jeg vidste, at brug af længere brændvidder ville indramme de ensomme bygninger omgivet af de fjendtlige farvande, så deres robusthed over for det ustadige vejr vises frem, når der er tryk på fra alle sider," fortsætter han, "men den forstørrede visning har selvfølgelig større chance for at vise flere vibrationer, og der spillede kameraets IBIS og objektivets optiske stabilisering endnu en gang en vigtig rolle ved at bevare stabiliteten i optagelserne." Han forklarer derefter, hvordan "2x-telekonverteren med 70-200 mm objektivet har hjulpet med at fange de fjerne detaljer, som virkelig vækker billedet til live".
Josef parrede sit Alpha 7R V med sit Sony ZV-E1 til turen. Timelapse-funktionerne på ZV-E1 gjorde det muligt for Josef at lave mange fascinerende klip af livet ved Bretagnes kyst. Denne teknik gør brug af kameraets interval-timer, hvor det indstilles til at tage et billede hvert andet sekund og derefter kombinerer resultaterne for smukt at illustrere skyernes rejse på himlen, de rullende bølger og personerne, der bevæger sig gennem indramningen. Josef føjede også lidt bevægelse til kameraet under sekvensen, hvilket får det til at se endnu bedre ud.
Hans objektiver til turen var FE 12-24mm f/2.8 GM og FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II, som Josef siger, "var afgørende for projektets succes. Dette sæt gav mig alle de brændvidder, jeg skulle bruge til at fortælle historien om Bretagnes kyst, og gjorde det med fremragende kvalitet. Kameraets vejrforsegling betød også, at det kunne holde til de barske forhold. Samtidigt gjorde objektivernes hurtige maks. blænde det muligt for at mig skabe begrænset dybdeskarphed eller hurtigere lukkerhastigheder, når jeg havde brug for det."
Projektet frembragte en dyb forbindelse til naturen i mig," siger han afsluttende, "og en oprigtig påskønnelse af den betagende kyst i Bretagne. Det har givet mig lysten til også at udforske andre kystlinjer – ikke kun for den naturlige skønhed – men også for at få en chance for at møde og tale med de mennesker, som bor der. Nogle af mine yndlingsøjeblikke under projektet var at mødes med de lokale, som fortalte deres historier om regionen og om, hvordan det er at bo der. Alle elementer af turen har været en inspiration, og jeg er glad for, at mit Sony-udstyr var med, så jeg kunne lave fortællingen."
"Det umulige eksisterer ikke"