Petar Sabol har brugt det meste af sin karriere som fotograf på at indfange det smukke ved naturen og især tage nærbilleder af insekternes fascinerende verden.

Petar vil på en typisk tur medbringe flere forskellige objektiver, så han kan håndtere stort set alle eventualiteter, fra fugle til insekter som sommerfugle, og det omfatter i reglen at bære rundt på både makroobjektiver og lange teleobjektiver. Da vi kontaktede Petar for at høre, om han havde lyst til at prøve det nye FE 70-200mm f/4 Macro G OSS II – et objektiv, der kan klare begge dele – sprang han til og brugte en uge i sit fødeland, Kroatien, hvor han udforskede dyrelivet og forsøgte, hvor langt han kunne få objektiverne til at række.

Hvad var dit første indtryk af objektivet?

Da jeg først tog objektivet ud af etuiet, blev jeg overrasket over, hvor lille og let det faktisk er! Med modlysblændet på er det faktisk lige så stort som dens storebror, 70-200mm f/2.8 GM OSS II, bare uden modlysblændet. Det frydede mig med det samme, at jeg ved at bruge dette objektiv ikke bare sparede plads i tasken, men også en masse vægt. Med et så let objektiv er der altid risiko for, at der opstår uligevægt, når det sættes på kameraet, men det føltes lige godt både med huset til mit Alpha 1 og til 7R V. Det var behageligt, selvom jeg fotograferede håndholdt i flere timer ad gangen, og objektiverne har en gennemtænkt ergonomisk udformning – det var så nemt at styre alt.

Hvad syntes du om objektivets skarphed og funktion?

Som jeg har sagt mange gange før, behøver jeg aldrig bekymre mig om skarpheden med Sony-objektiver. Selvom man fotograferer med blændet helt åbent, er skarpheden i orden. Som jeg tidligere har diskuteret med mine venner, sammenlignet med andre mærker skruer man med et Sony-objektiv ned for blændet for at øge dybdeskarpheden, ikke selve skarpheden. Og det gælder helt sikkert også dette objektiv. Selv når jeg brugte det med en telekonverter, gik det ikke ud over billedkvaliteten, jeg fik til gengæld så meget mere igen. Det kommer jeg tilbage til ...

Hvad syntes du om objektivets autofokushastighed?

Autofokus fungerede fantastisk. Når jeg brugte det sammen med mit Alpha 1, mærkede jeg stort set ikke, at noget gik langsommere sammenlignet med mit f/2.8 Master. Med det kom fokus hurtigt fra minimumsafstand til uendeligt, og fokus blev låst fast stort set med det samme, uanset hvor jeg rettede objektivet hen.

Det interessante for mig var, at jeg brugte autofokus for første gang til makrofotografering sammen med mit Alpha 7R. Jeg tændte for Insect Eye AF og blev slået af, hvor godt det fungerede. Når sommerfuglen flyttede på sig, fulgte autofokus dets øjne i realtid. Det åbnede virkelig mine øjne for mulighederne, eftersom jeg altid tidligere har brugt manuelt fokus til mit makroarbejde.

Eftersom jeg ved, du er en stor tilhænger af at tage nærbilleder – hvad syntes du så om objektivets muligheder for makrofotografering?

Nu begynder det at blive rigtigt interessant ...

I forhold til makrofotografering er objektivet helt utroligt. Jeg har aldrig set andre objektiver på 70-200mm, hvor man kan kunne fokusere ned til 0,4m - selv ved 200mm! Jeg har brugt særligt makroudstyr i årevis, men efter at have prøvet dette objektiv, bliver jeg ved med at overveje dets muligheder.

Med dette kompakte 70-200mm får man et teleobjektiv, der er meget lille, meget let og ekstremt skarpt med superhurtigt autofokus. Med andre ord et fantastisk objektiv til ture, sport, dyreliv og portrætter.

Hvis man også sætter en 2x telekonverter på, og man kun har et 400mm objektiv, får man stadig utroligt skarpe billeder og hurtig fokusering, men så har man også et makroobjektiv der kan gengive 1:1 – og altså ægte makro – ved alle brændvidder. Det er genialt med et langt makroobjektiv, især når der skal tages billeder af insekter. Når der arbejdes så langt fra motivet, er risikoen for at skræmme dyrene meget lille.

Jeg var til at begynde med noget bekymret over at skulle bruge en telekonverter på et objektiv som det her og var sikker på, det ville gå ud over skarpheden – eller i det mindste, at der ville være noget kromatisk afvigelse, men der tog jeg helt fejl. Det fungerede bare så godt til makro.

Billedet herover viser et enkelt billede, og det herunder viser en udgave, hvor jeg har brugt billedstacking for at udvide dybdeskarpheden.

Synes du, at var en ulempe med et maksimal blænde på f/4?

Mit sædvanlige objektiv er et 70-200mm f/2.8 G Master II, så jeg er vant til et objektiv med bredt blænde. Men jeg syntes egentlig ikke, der var den store forskel i praksis, når jeg fotograferede. Når jeg tog billeder af fugle med mit Alpha 1, gav det ikke nogen problemer, hvis jeg øgede ISO’en en tak for at kompensere for et mindre blænde. Og til makrobillederne gik jeg alligevel ikke længere ned end f/8 – eller jeg brugte billedstacking til fokus – så i virkeligheden oplevede jeg ikke et maksimal blænde på f/4 som noget problem.

Den ekstra fleksibilitet jeg fik med objektivets makrofunktioner, kompenserede mere end rigeligt for ulempen ved et lidt mindre maksimalt blænde. Det er den type objektiv, jeg vil tage med på ture, hvor jeg ikke helt sikker på, hvad jeg får at se, hvilke muligheder jeg får undervejs. Men jeg vil kunne slappe af i bevidstheden om, at jeg vil kunne tage den slags billeder, jeg kan lide, uden at skulle være bekymret over, om jeg nu også har det rigtige udstyr.