Hjerterum

“Sådan som jeg ser det,” forklarer den professionelle fotografen Massimo Siragusa, “danner stederne omkring os en slags scene. Vi interagerer med dem og opbygger forhold. Disse bånd er en-til-en og vi betragter hvert sted og bygning for sig. Men det er faktisk et gensidigt forhold, for lige så meget som disse rum påvirker vores liv, bestemmer vi også over dem og tilpasser dem os. I min fotografering forsøger jeg at identificere og forstå det forhold.”

Til dette projekt tog Massimo billeder af Bocconi Universitets campus i Milano med sit trofaste Sony Alpha 7R IV. “Opgaven fra forlaget Rizzoli International gik ud på at lave en bog, der dykkede ned i identiteten af campussen og dens forhold med Milano. Jeg brugte mere end to uger mellem juni og september på at fotografere. Det var vigtigt at have den mængde tid, da det gjorde det muligt for mig at opbygge mit eget forhold til stedet.”

Grundlagt i 1902 og kendetegnet ved den slående blanding af arkitektoniske stilarter, fik Massimo, i løbet af sin fotografering af stedet, lov til at bruge tid på at “forstå dets genius loci, dets særlige atmosfære,” siger han. “Sommetider kan man gøre det med det samme, når man ser et sted, men med det her var det anderledes hver gang, og jeg opdagede nye ting ved hvert besøg. Steder ændrer sig, selvfølgelig, men vores perspektiv ændrer sig også – vi ser på dem på nye måder, om det er på grund af en ændring i lyset, i stemningen eller i tidspunktet i vores liv.”

Et eksempel, der fremhæver lys, er et af Massimos billeder taget ud foran en af foredragssalene tæt på solnedgang. “Det var vigtigt, at jeg fremhævede det kunstneriske ved det udendørs rum,” forklarer han, “men samtidig havde jeg lyst til at belyse bygningens struktur. Jeg valgte at fotografere tæt ved skumring så jeg kunne fange kontrasten mellem bygningens lamper og dagens naturligt falmende lys. Det er sådan jeg altid helst vil arbejde, ved at bruge kun det, der allerede er i scenen og ikke at tilføje blitz eller LED-lys.”

Det er gjort muligt, siger Massimo, takket være den enorme dynamiske rækkevidde af sensoren på Sony Alpha-kameraet. “Jeg bruger et Sony Alpha 7R IV,” forklarer han, “og om jeg er i gang med at tage billeder af bygningens ydre og kigger ind, eller om jeg tager billeder af bygningens indre og kigger ud, så er én af mine vigtigste opgaver at afstemme de mørkeste skygger og de lyseste områder. Et område må ikke være dominerende, for ellers ser det ikke ud som det gør i virkeligheden og stedets ånd går tabt. Men den store dynamiske rækkevidde af Sonys billeder gør det nemt, selv når kontrasten er så høj.”

“Når jeg skyder i blændeprioritet-tilstand og bruger den bredeste multizone lysmåling synes jeg, at resultaterne er velafstemte, selv i vanskeligt lys,” fortsætter han, “desuden arbejder jeg altid med f/16- eller f/22-blændestop så jeg kan få den størst mulige dybdeskarphed. Det kræver selvfølgelig en trefod for at holde detaljerne så skarpe som muligt, men fordi Sony Alpha 7R IV er så let, kan jeg også bruge en trefod som er mindre og lettere.”

Massimo bruger også Alpha 7R IV’ets multiskud-system med pixel-justering, der giver ham “skarphed uden mage, perfekt til at fremhæve teksturen ved nogle bygninger. Det er virkelig et ekseptionelt kamera,” forklarer han.

Hvad angår billedopbygning er der også meget at tage hensyn til. “En af de vigtigste ting er at holde kameraet parallelt med jorden,” forklarer Massimo. “Den vandrette position betyder, at bygningens linjer ikke forvrænges, men holdes lodrette. Det kan være svært og nogle gange er jeg nødt til at klatre op på bygningen foran emnet for at holde linjerne lige.”

Når han beslutter, hvad et billede skal indeholde er “mennesker kun vigtige nogle gange.” Han fortsætter, “Billeder af åbne rum kan med fordel også indeholde menneskelige elementer, da det giver en meget vigtig fornemmelse af omfanget. Men jeg synes, at mennesket altid bør være i baggrunden i forhold til et sted eller bygninger og aldrig i centrum. I denne slags billeder spiller mennesket kun en rolle i at få etableret forholdet med stedet.”

Når det kommer til linser, foretrækker Massimo en kombination af prime- og zoom-linser til sit arkitektoniske arbejde, “Tit bruger jeg FE 24-7 0mm f/4 ZA OSS,” siger han. “Den giver mig muligheder i forhold til opbygning såvel som utrolig skarphed. Jeg har for nyligt også begyndt at bruge Sony G 24 mm, 40 mm og 50 mm linserne. Deres skarphed er exceptionel, især taget i betragtning af, hvor bærbare de er. Og hvis nu Sony lavede en ‘shift’-linse, ville jeg også købe den med det samme!”