Den historiske by Istanbul betyder forskellige ting for forskellige mennesker. Det er den største by i Europa og den eneste, der ligger på to kontinenter. Den er en kosmopolitisk blanding af kulturer, som stammer fra årtusinder med handel, uddannelse og religion… men for fotografen Murat Pulat betyder byen noget andet: håb.
"Jeg kom fra Ankara til Istanbul for at studere," forklarer han. "Jeg ville færdiggøre min uddannelse og bo her, og på det tidspunkt havde jeg altid troet, at jeg ville kunne tjene til livets ophold her. Det var min drøm, og jeg ser den samme drøm, det samme håb, hos så mange andre mennesker, jeg møder."
Det er disse andre mennesker, der inspirerede Murats projekt "City of Hope". Med fokus på Istanbul, men som en afspejling af livet i alle byer, består projektet af en række portrætter og candidfotos, der hver især skildrer de mennesker, som bylivet forfører og inspirerer. Hvordan det styrker dem eller nedbryder dem.
"Jeg tog hele tiden ud og fotograferede," fortæller han, "men det var ikke nok. Jeg ville vide mere om folks liv og tilfredsstille min nysgerrighed. Så jeg fotograferede overalt i byen: kontorarbejdere, butiksejere, hjemløse på forladte steder og demonstranter i optog. "City of Hope" er et sammensurium af disse historier."
"En ting er dog helt sikker: Det er ikke nemt at bevare håbet i en storby. Alle disse mennesker har håbet, når de ankommer. De vil være noget – magtfulde, rige eller måske bare frie – men alt for mange af dem taber spillet, fordi chancerne er så små. De fleste kan desværre ikke fortælle en historie om at være succesfuld."
Til sit arbejde med "City of Hope" brugte Murat primært et α7R III, og da han har opgraderet fra et α7 II, kan han hurtigt udpege opløsning og billedkvalitet som de helt store fordele.
"Den vigtigste ting er definitionen og det dynamiske frekvensområde," forklarer han. "Især det sidste for hele byen er mit studie, og jeg skal være klar til hvad som helst. Jeg ser måske noget, som jeg skal reagere på og fotografere uden at have den luksus at kunne justere lyset. Det kan være baggrundsbelyst, eller der kan være en klar himmel, men med α7R III er det nemt at fremhæve detaljerne og bruge skygger. Det samme gælder for ISO-ydeevnen. Den kan virkelig tilpasses, så jeg kan fotografere motiver i svagt lys uden problemer."
Hvert motiv er et nyt kapitel i hans projekt, men det kan være hårdt, siger han, for historien er tit, at folk har mistet håbet. Nogle gange er det folk i et LGBT Pride-optog, der har fået frataget deres rettigheder, og nogle gange er det hjemløse.
"Jeg kender mange mennesker, der er kommet hertil – gode og hårdtarbejdende mennesker – men de må bo på gaden nu. Det regner og er koldt, og jeg kan ikke hjælpe dem. Jeg tager billeder, taler med dem og bruger tid med dem, men jeg kan tage tilbage til mit liv, og det kan de ikke. Jeg er iagttager, og det er nogle gange hårdt."
AF-systemet i α7R III har også revolutioneret den måde Murat arbejder på – faktisk i så høj en grad, at "jeg for 10 år siden ikke ville kunne have lavet dette projekt, fordi kameraerne simpelthen ikke fungerede på den måde, som jeg havde brug for."
I forbindelse med tilstanden for automatisk fokus (AF) på øjet siger han: "Det kræver kun et tryk på en knap, så ved jeg, at fokus er låst fast på motivet. Det er meget vigtigt, for hvis jeg bruger AF-punktet til at finde øjet, kan den tid, der skal bruges på at fokusere og derefter skabe kompositionen igen, medføre, at jeg går glip af øjeblikket. Det er én ting mindre – en teknisk ting – som jeg ikke skal bekymre mig om. Jeg ved, at billedet er skarpt hver gang, selv når jeg fotograferer helt åbent, og så skal jeg kun koncentrere mig om at være kreativ." Størrelsen og opbygningen af α7R III har også imponeret Murat. Det betyder, at han kan få de billeder, han gerne vil have, uanset vejrforhold og uden at skulle håndtere vægten af et DSLR eller et kamera i medium format. "For at kunne fotografere på gaden, ligesom jeg gør, skal kameraet kunne klare både regn og sne, og det kan det. Størrelsen er også helt perfekt, især når man bruger små objektiver såsom FE 35mm f/2.8. Så kan man næsten være usynlig."
"Jeg er ikke færdig. Det kommer til at tage nogle år endnu, for jeg vil lave flere billeder, især af dem, der er de rigtige vindere – dem, der får, hvad de vil have. Men det er sværere at finde vindere, og nogle gange skyldes det, at de ikke ved, at de vinder. Rigtigt mange mennesker er fanget i den fælde, hvor de hele tiden vil have mere, så de kan ikke få deres ønsker opfyldt. Vi skal forenkle vores liv og indse, at succes ikke er det, vi ser på tv eller i blade. Vi skal som samfund lære, at alle mennesker har et talent, alle har færdigheder og evner, og alle er værdifulde. Det er nok mit største håb."
