En filmisk ørkendokumentar
Mikołaj Bakalarz
Cleopatra’s Final Secret er en episk historie om ørkenudforskning og undervandseventyr. Den blev produceret for National Geographic af Lion TV og er tilgængelig på Disney+ og Hulu i USA (og vil kunne streames i hele verden senere i år). Den blev filmet med flere forskellige kameraer, herunder Sony FX9, FX6 og FX3. I denne dokumentar går vi bag kulisserne med instruktøren og produceren Mikołaj Bakalarz.
Mikołaj har arbejdet som instruktør og producer på en lang række internationale produktioner for Netflix, National Geographic, Sky, Discovery, Channel 4, Channel 5, ITV og BBC, og han har optaget musikvideoer og kortfilm. Siden 2025 har han været mentee i British Society of Cinematographers Mentorship Programme. Denne dokumentar er instrueret af Alex Kiehl (Mark Cavendish: Never Enough for Netflix, The Peace Particle for ARTE og BBC) og følger i filmstil en kvindes søgen efter at finde den forsvundne grav, hvor en af den antikke verdens mest gådefulde figurer, dronning Kleopatra, skulle være begravet. I 15 måneder fulgte filmskaberne arkæologen Dr. Kathleen Martinez og hendes team af forskere og opdagelsesrejsende under deres forsøg på at adskille fakta fra fiktion, sandhed fra myte, i deres søgen efter spor, der kunne føre til denne for længst forsvundne grav.
Forproduktionen startede kort efter udgivelsen af den populær film Dune, der foregår på den fiktive ørkenplanet Arrakis. Efter at have set de fantastiske filmoptagelser fra Greig Fraser ASC, ACS, og i betragtning af, at mange af optagelserne til projektet sandsynligvis ville finde sted i Egyptens ørkener, kunne dokumentarens producere ikke lade være med at blive inspireret af ideen om at bruge lignende dramatiske billeder til at hjælpe med at fortælle denne historie. Instruktør og producent Mikołaj husker, at han startede sine forberedelser til dette projekt med at gense Dune. Han undersøgte derefter retsvidenskabeligt, hvordan den blev optaget. Han brugte også onlineressourcer såsom ShotDeck til at finde ud af, hvordan mange andre episke ørkenfilm såsom Lawrence of Arabia, Mad Max, Sicario og Raiders of the Lost Ark indfangede skønheden i ørkenens landskab og lys, og dette hjalp ham med at udvikle det, der skulle blive hans kunstneriske tilgang til projektet.
Men denne film blev optaget både på land og under vandet. Tunneler, der fører til havet, var for nylig blevet fundet ved et ørkentempel forbundet med Kleopatra. Som følge heraf fik ekspeditionen selskab af Titanics opdager fra 1985, den berømte oceanograf Dr. Robert Ballard. Med hjælp fra den egyptiske marine gik søgningen efter Kleopatras grav i gang i Middelhavet. Både Mikołaj og instruktør Kiehl var fast besluttede på at fortælle denne historie på en omfattende og så visuelt tiltalende måde som muligt. Til dette formål valgte de udelukkende at optage filmen med vintage prime-objektiver (der blev kun brugt zoom-objektiver til undervandssekvenserne), hvilket tilførte billederne karakter og skabte en mulighed for at isolere motiver med den lavere dybdeskarphed sammen med ekstra lysstop i mørket, hvor dette var nødvendigt.
"Denne tilgang skabte nogle fantastiske filmoptagelser og passede perfekt til vores plan om at formidle spændingen ved et førstehåndsperspektiv under ekspeditionen til publikum."
Det primære kamera til filmen var Sony FX9, men Sony FX6 og FX3 også blev brugt i vid udstrækning, når der var brug for mere kompakte eller lettere kameraer.
"En genial funktion på Sony-kameraer er zoom med skarp billedkvalitet på FX6 og FX3 og muligheden for at skifte mellem tre forskellige scanningstilstande på FX9, for det giver mig et reframing-område til priming mellem fuldformat- og S35-sensor-scanninger, hvis jeg virkelig har brug for arbejde lidt strammere, og samtidig bevarer jeg en meget høj kvalitet. Når man filmer dokumentarfilm, har man ofte ikke tid til at stoppe op og skifte objektiv, og man får sjældent endnu en chance for at optage samme billede."
Når man fotograferer i en ørken, hvor solen står højt på himlen, reflekteres lyset fra sandet og udfylder mange af skyggerne, og lyset var ofte meget skarpt. Da dette var en dokumentar uden manuskript, skulle teamet være meget mobilt, så brugen af store eller sofistikerede lysopsætninger var ikke en mulighed. Så vidt muligt blev sekvenserne med arkæologerne optaget tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, og handlingen blev filmet i modlys eller med belysning fra siden. Dette den-gyldne-time-look fremhævede skønheden i det naturlige landskab og forstærkede historiens episke karakter.
Men filmen blev ikke kun optaget på land ...
Et unikt aspekt ved denne produktion var kontrasten mellem vand- og landbaserede ekspeditioner, der fandt sted på samme tid. I de fleste arkæologiske film er der primært fokus på land, men her var vi nødt til at håndtere udfordringen ved at arbejde i to helt forskellige miljøer samtidig og skabe sammenhæng i filmen."
For at bevare denne kontinuitet bad Mikołaj undervandsholdet om at filme op mod solen for at vise stedet i modlys og finde kreative måder at indfange og afsløre det, der skete og blev opdaget under vandet, på.
"Vi ville ikke blot vise, hvad der var foran os, men ville gerne få publikum til at mærke de mystiske og ærefrygtindgydende begivenheder, der udspillede sig lige foran dem, på samme måde, som dykkerne og arkæologerne oplevede det i realtid. Jeg optog ofte hele sekvenser med én enkelt brændvidde, hvor jeg aktivt bevægede mig fra sted til sted, lyttede og indfangede handlingen, ændrede vinkler og positioner og sikrede en dynamisk og spændende optagelse. I sidste ende var målet at lave en film, der føltes episk, smuk og spændende, samtidig med at den forblev autentisk og intim."
Tilbage på land blev Sony FX6 og FX3 ofte brugt, når der var brug for et mindre eller lettere kamera. Nogle gange blev de brugt sammen med vintageobjektiver fra Mikołajs egen samling.
"Mit FX3 viste sig at være et fantastisk lille C-kamera, der gjorde det muligt for mig at tage billeder, som jeg ikke ville kunne tage med de større kameraer – f.eks. hængende ud fra siden af en båd eller inde i et bur nede i vandet. Kameraets kompakte størrelse og meget nemme og intuitive betjening gjorde, at jeg kunne give det til andre teammedlemmer, så de kunne få flere b-roll-optagelser, hvis de så noget smukt, og dermed fik andre mennesker mulighed for at deltage i filmprocessen. Derudover fungerede det som et rigtig godt stillbillede-kamera."
Nylige fund af statuer og mønter relateret til dronning Kleopatra, i kombination med nogle tunneler, der fører ud til havet, gjorde Taposiris Magna-templet nær Alexandria til en særligt vigtig del af filmen. For Mikołaj var det afgørende at filme arkæologen Kathleen Martinez, der udforskede templet og de mørke tunneller, i en filmisk stil og på en måde, der skulle få publikum til at føle, at de var med på turen og udforskede tunnellerne sammen med hende. I stedet for at oplyse tunnellerne fuldt ud med stort eller skarpt lys benyttede Mikołaj sig af den dobbelte ISO-funktion i FX-kameraerne for at skabe tilstrækkelig følsomhed til at kunne filme blot med lyset fra udforskerens telefon, imens hun dykkede dybere ind i de mørke og smalle passager.
"Jeg synes, at mit arbejde viser effektiviteten bag Sonys kameraer i ekstreme miljøer. Vi filmede ved næsten 51 graders varme i Sahara uden problemer. Vi filmede også under jorden kun med lyset fra en telefon, og det viser, hvor imponerende mulighederne ved svagt lys er. Herudover skabte XAVC-I-codec smukke filmoptagelser i hele filmen."
