Mit navn er Nikola Krstić, og jeg har været filmskaber i mere end 11 år. I løbet af denne tid har jeg filmet på næsten alle kontinenter, fra reklamer og turismefilm til dokumentarfilm og korte kreative projekter. For mig har filmproduktion altid handlet om at jagte historier på uventede steder; steder, hvor natur, kultur og menneskelig forbindelse kolliderer for at skabe noget uforglemmeligt. Det var det, der tiltrak mig ved Kirgisistan. Det er et land, som ikke mange mennesker overvejer, når de planlægger en rejse, men det er præcis derfor, jeg ville tage af sted. Det er fjerntliggende, råt og fuld af traditioner, der stadig lever videre i dag, og det føltes som de perfekte omgivelser til et eventyr.

Kreativ vision og inspirationGnisten bag denne kortfilm var ideen om at udforske et sted, der stadig rummer en følelse af mystik. Kirgisistan er domineret af vilde bjerge, skjulte dale og nomadefamilier, der har levet på samme måde i århundreder. Vi ville gerne indfange livets rytme og dele den på en filmisk måde, samtidig med at vi testede, hvor langt vi kunne presse en kompakt filmproduktion. Historien udviklede sig naturligt. I begyndelsen handlede det bare om at dokumentere nomadelivet. Men mens vi rejste, formede uventede udfordringer fortællingen: at sidde fast i mudderet før en solnedgangsoptagelse med ørnejægere, bilhavari i 3.000 meters højde eller pludselige storme, der forvandlede veje til floder. I stedet for blot at være forhindringer blev disse en del af historien. Og selvfølgelig ville intet af dette have været muligt uden min lille, men dedikerede trup. At optage film på så fjerntliggende steder er ikke en soloindsats; det kræver et hold. Jeg var heldig at have Alen Tkalcec og andre ved min side. Selve kameraet påvirkede den måde, vi arbejdede på. At vide, at jeg havde Sony FX2, gav mig selvtillid til at gribe filmen an på en minimalistisk måde: lille hold, minimalt udstyr og friheden til at improvisere. Den største udfordring? Uforudsigeligheden. To uger i bjergene betød intet sikkerhedsnet. Hvis noget gik i stykker, måtte vi reparere det eller finde en lokal løsning. Det var her, FX2 virkelig viste sit værd. Det er pålideligt, alsidigt og let nok til at have med overalt, så det hjalp os med at blive ved med at filme, uanset hvad der skete.Arbejdet med Sony FX2Det første, jeg lagde mærke til, da jeg tog FX2 i hånden, var dets størrelse. Det er kompakt og let, men har stadig det fulde Cinema Line-DNA. Den kombination var perfekt til Kirgisistan, hvor vi tilbragte timer med at vandre med udstyr på ryggen og konstant skiftede mellem planlagte opsætninger og spontane øjeblikke. En anden stor fordel var, at FX2 føltes som et ægte 2-i-1-værktøj, filmkamera og fotokabinet i ét. Jeg behøvede ikke at bære rundt på et ekstra kamera bare til stillbilleder. Muligheden for at optage både professionelle videoer og billeder i høj opløsning i et enkelt kabinet gjorde mit udstyr lettere, enklere og langt mere effektivt. Funktioner som dynamisk aktiv stabilisering betød, at jeg kunne tage billeder håndholdt, når der ikke var mulighed for at opsætte et stativ eller en gimbal. Og Dual Base ISO reddede situationen under optagelser om natten, som da vi filmede lokale musikere, der optrådte omkring et kæmpe bål midt i bjergene. Jeg satte også pris på, hvor nemt det var at skifte mellem stillbilleder og video. Med dens 33-MP-sensor og dedikerede stillbillede-/filmknap kunne jeg tage billeder i høj opløsning, når jeg havde brug for det, uden at afbryde filmprocessen. Og så er der Super 35-tilstanden. Dette er en af de mest undervurderede funktioner. På et objektiv som FE 24-70mm f/2.8 GM II optager man pludselig med samme rækkevidde som 105mm, uden at det går ud over kvaliteten. Den fleksibilitet var enorm for en dokumentarfilm. Til at begynde med var jeg skeptisk over, om dette kompakte kamera kunne klare en så krævende optagelse. Da turen var slut, indså jeg, at jeg var kommet til at holde så meget af FX2, at det blev mit foretrukne kamera.

Teknisk og filmisk tilgangTil dette projekt kombinerede vi FX2 med en række Sony G- og G Master-objektiver for at dække enhver situation:

• FE 16mm f/2.8 G til brede landskaber og fordybende scener.
• FE 16-35 mm f/2.8 GM II til dynamiske håndholdte optagelser.
• FE 24-70mm f/2.8 GM II som det objektiv, jeg bruger mest på mit kamera 80 % af tiden.
• FE 28-70mm f/2 GM var vores portrætobjektiv og joker til svagt lys
• FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II med 2x telekonverter til vilde dyr i det fjerne og hestesporten Kok Boru.

Til lyd brugte vi ECM-B1M-mikrofonen, som var en perfekt let løsning til at optage ren lyd på farten. Dette sæt låste op for billeder, jeg ikke kunne have klaret med en anden opsætning. For eksempel føltes håndholdte nærbilleder af folk på Karakol-dyremarkedet naturlige, fordi FX2 ikke er skræmmende. De lokale grinede med os, selv mens de læssede geder bag i en bil. Og da Alen meldte sig frivilligt til at hoppe ind i en Kok Boru-hestebrydningskamp, fik stabiliseringen og Super 35-rækkevidden optagelserne til at føles, som om vi var lige midt i handlingen. Billedkvaliteten og Sonys farvevidenskab gav os et stærkt filmisk grundlag. Selv når forholdene var barske – store højder, kraftigt solskin eller dybe skygger – indeholdt filerne utrolige detaljer og et utroligt dynamisk frekvensområde.Kunst og publikumDet, jeg håber, publikum tager med sig fra denne film, er en fornemmelse af, hvor meget skønhed og tradition der stadig eksisterer steder, vi sjældent tænker på. Kirgisistan er vildt, udfordrende og til tider nådesløst, men det er det, der gør det inspirerende. Jeg håber også, at det viser håbefulde skabere, at du ikke har brug for massive besætninger eller tunge rigge for at fortælle meningsfulde historier. Sony FX2 beviser, at du kan holde din opsætning kompakt, tilpasse dig enhver situation og stadig levere resultater i professionel kvalitet. For mig former værktøjer som dette fremtiden for kortfilm og uafhængig filmproduktion. De giver os mulighed for at være smidige, rejse lettere og fokusere på kreativitet i stedet for logistik. Mit råd til andre filmskabere: Vær ikke bange for at eksperimentere med nyt udstyr. Pres det ind i ubehagelige situationer. Du opdager ikke kun, hvad kameraet kan, men også hvad du kan gøre, når værktøjerne giver dig frihed til at fokusere på historien.

Afsluttende overvejelserNår jeg ser tilbage, var Kirgisistan et af de sværeste og mest givende projekter, jeg nogensinde har lavet. Tre uger føltes som to måneder, spækket med udfordringer, overraskelser og uforglemmelige øjeblikke. Gennem det hele var FX2 altid ved min side. Men ud over udstyret handlede det også om de mennesker, jeg delte rejsen med. At have Alen Tkalcec og resten af truppen med gjorde oplevelsen uforglemmelig. De kæmpede sig igennem de samme udfordringer, delte de samme grin og frustrationer, og sammen gjorde vi historien levende. Det, der startede som et eksperiment, endte med et kamera, jeg ikke havde lyst til at lægge fra mig. Og for mig er det den største kompliment, jeg kan give.

Særligt tak til teamet:Nikola Krstic:https://www.instagram.com/nickrsticAlen Tkalcec: https://www.instagram.com/be_mesmerized/Stjepan Dolenec: https://www.instagram.com/be_mesmerized/ Du kan se hele Nikolas video her.