portræt af shirley collins med sin hånd i luften

Vigtigste tips: Sort/hvide portrætter

Tom Oldham

Plan om at tage sort/hvide billeder

Hvis et farvefoto konverteres til sort/hvid, gør det det ikke pludseligt til kunst. Flere forskellige elementer skal spille godt sammen for at retfærdiggøre konverteringen. Man går typisk efter at vække bestemte følelser med et portræt, så hvis du fra starten tager et sort/hvidt foto hjælper det dig vældigt på vej.

nogle fotos af jack white med sin gibson-guitar

© Tom Oldham | Sony α7R IV + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/160s @ f/16, ISO 800

Hvis du sætter kameraet til at tage billeder i en kreativ sort/hvid stil, vil det hjælpe dig med at visualisere det endelige billede og have styr på eksponeringen.

Jeg tager i reglen billeder med mit Alpha koblet til en bærbar computer. Når jeg begynder at fotografere, bruger jeg en passende monokrom indstilling, så jeg, når portrætterne vises på computeren, kan sikre mig, at lyset skaber det udtryk og de følelser, jeg går efter.

sort/hvidt portrætfoto af kvinde

© Tom Oldham | Sony α7R IV + FE 90mm f/2.8 Macro G OSS | 1/160s @ f/4.0, ISO 100

Hvis du bruger kameraets kreative muligheder eller de indbyggede billedprofiler til dine fotos, kan du forsøge at justere dem, så de passer bedre til det udtryk, du går efter. Husk, at du altid har råfilen at falde tilbage på. Det er kun JPEG-billederne, der bliver sort/hvide.

Vær dristig

Mit motto er for tiden ”dristighed betaler sig i reglen”. Du skal altså ikke holde dig tilbage. Farve leder øjet rundt i rammen, og forskellige farver kan også påvirke tilskueren mentalt. De mekanismer findes ikke for sort og hvid, så du er nødt til at bruge kontrast og form til at lede øjet. Når farven ikke er der til at distrahere, kan du arbejde med en enklere, renere tilgang: skabe dristige kompositioner med forførende linjer samt benytte lys og billedbehandling til at samle det hele.

silhuet set fra siden af en stående liam gallagher

© Tom Oldham | Sony α7R IV + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/200s @ f/11, ISO 200

Vær udfordrende i din instruktion

Du skal ikke være bange for at udfordre din model, når du giver instruktioner. Gå tæt på for at skabe former og, hvis det er nødvendigt, for at få en reaktion fra din model – selv når vedkommende er mest modvillig. Når man tager sort/hvide billeder, kaster den slags så meget mere af sig og giver fænomenale fotos. Du må aldrig gå fra en fotosession, hvor du tænker, at du kunne have fået mere ud af det.

portræt af smilende rick rubin

© Tom Oldham | Sony α7R IV + FE 35mm f/1.4 GM | 1/250s @ f/1.4, ISO 320

Mit foto af Rick Rubin er et af mine yndlingsbilleder. Det er et nærbillede, der så flot giver udtryk for en følelse af nærhed, der bare ikke ville tage sig ud på samme måde i farve. Jeg tog det med objektivet FE 35mm f/1.4 G Master ca. 50 cm fra han ansigt. Du er nødt til at være dristig i din instruktion for at få fremkaldt den slags reaktioner og så bagefter være modig nok i din efterbehandling, så du får et rigtigt godt billede.

Få fremhævet det rigtige

Min hovedregel, når jeg indstiller kameraet, er at tage råbilleder, så jeg har fuld kontrol over billedet. Jeg tager heller aldrig chancer, når det drejer sig om at fremhæve højdepunkterne. Jeg kan også godt lide at holde øje med kameraets histogram for at tjekke, at jeg ikke går glip af nogen detaljer i det, der skal fremhæves. Heldigvis har sensoren i Alpha 7R V op til 15 stop for den dynamiske rækkevidde. Det er imponerende, hvor mange detaljer kameraet kan indfange – både i det, der skal fremhæves, og i skyggerne.

poppy rockett med sin guitar

© Tom Oldham | Sony α7R V + FE 35mm f/1.4 GM | 1/160s @ f/4.0, ISO 50

Blødt lys, tilføj kontrast senere

Det er en misforståelse, at hårde kontraster skal skabes med kameraet. Hvis du bruger skarpt lys, hænger du på den kontrast. Hvis du derimod holder lyset blødt og har styr på forholdet mellem lys og mørke, kan du vælge, hvor skarpt billedet skal stå efter behandlingen.

sort/hvidt portrætfoto af paul simonon

© Tom Oldham | Sony α7R V + FE 35mm f/1.4 GM | 1/160s @ f/4.0, ISO 100

Jeg har fotograferet Paul Simonon. Det er et skarpt, aggressivt portræt, men lyset er meget blødt. På den ene side satte jeg et sort flag og altså det modsatte af en reflektorskærm og på den anden, meget tæt på, en blød paraply. Lyset var så blødt, men forholdet var det helt rigtige for, at jeg kunne skabe kontrasten i billedet.

Brug Eye AF

Øjenfokus, altså Eye AF, giver den største frihed, vi nogensinde har fået med kamerateknologi. Jeg priser mig lykkelig, hver gang jeg tager mit Alpha 7R V, for med det kan jeg nøjes med at koncentrere mig om at være kreativ og lave portrættet og ikke styre kameraet.

portræt af en smilende surfer

© Tom Oldham | Sony α7R V + FE 50mm f/1.2 GM | 1/8000s @ f/1.2, ISO 50

Mit foto af en surfer, Alan, blev taget kun med lyset fra solnedgangen. Jeg brugte et 50mm f/1.2 G Master-objektiv sat til 1/8000. Med Eye AF vidste jeg, at selv med indstillingen f/1.2 ville øjet være perfekt i fokus. Det ville have været et snapshot, et situationsbillede, hvis jeg havde taget det på f/8 eller f/11. Men ved at tage billedet helt åbent ledes tilskueren hen til den spændende del: hans øje og udtryk. Alans portræt stråler af sundhed, positivitet og hans kærlighed til havet – alt er med i billedet som den rene, skinbarlige sandhed.

Ved at tage billedet i sort/hvid fik jeg indfanget en spænding i øjeblikket, som jeg ikke kunne have fået i farve – det er enklere, mere direkte og altid umiddelbart.

Gå efter et portræt, der fanger, fortæller sandheden eller bare udstråler ro.

Udvalgte produkter

Tom Oldham

Tom Oldham | UK

"Lykken er meningen og formålet med livet, hele målet og slutningen af den menneskelige eksistens." Aristoteles

Tilhørende historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt