Som redaktionel portrætfotograf for magasiner skal du kunne kokkerere. Det, jeg mener, er, at inden for det samme magasin og med samme motiv, kræves der forskellige typer portrætter, så du skal vide, hvordan du tager dem alle.

Nyt billede, nyt formål

Når du tager et forsidebillede, skal motivet nå ud over kanten til modtageren af billedet, så personen skal se direkte ind i kameraet. Det er meget mere end et almindeligt portræt.

Til formål inde i magasinet skal du kunne tilbyde fire eller fem forskellige portrætbilleder i forskellige situationer. Uanset, hvad jeg fotograferer, så bruger jeg Sony Alpha 7R III. De 42,4 millioner pixels udgør den ønskede opløsning både i studiet og ude af huset. Det virker for så mange forskellige typer billeder. Jeg kan lide at blande den klassiske portrættering og noget mere typisk fra et kendisportræt. Men du skal fotografere motivet på sådan en måde, at magasinet kan fortælle dets historie.

Et eksempel er mit billede af den argentinske fodboldspiller Paulo Dybala, som jeg tog til den italienske udgave af Vanity Fair. Forsiden er kendetegnet ved det klassiske portræt, og inde i bladet fik vi mulighed for at afdække mere personlighed og karakter til at fortælle historien.

Vi havde en fantastisk lokalitet – oven på Fiat-bilfabrik i Turin, der er den by, hvor Dybala spiller for Juventus F.C. Lokaliteten er tilknyttet historien, da ejeren af Fiat også ejer fodboldklubben. Så vi havde Paulo Dybala, der sparkede til en fodbold, på dette ikoniske tag med nabolagets huse i baggrunden, hvor mange af fabriksarbejderne bor. Et spændende billede, der fortæller historien om hele byen.

Arbejde med motivet

At tage et billede af et motiv til et magasin er ikke en naturlig interaktion. Både fotografen og motivet skal være gode skuespillere. Du gør selvfølgelig dit bedste for at opføre dig naturligt, men når motivet dirigeres rundt, og fotografen har en vision, så er der intet naturligt ved en portrætfotografering.

Der er mange funktioner på Sony Alpha 7R III, der kan hjælpe mig med mit arbejde med motivet under en optagelse, men den vigtigste er nok Eye-AF. Den sikrer, at øjnene er perfekt skarpe hver eneste gang. Jeg behøver ikke længere tænke på fokus, og så kan jeg bedre koncentrere mig om kontakten til motivet.

Nogle gange ønsker motivet en naturligt billede, men det kan være kedeligt. Hvis jeg føler, at fotograferingen bevæger sig i den retning og har brug for energi, kan det godt være, at jeg råber noget for at skabe en reaktion – det kan være et smil, nysgerrighed eller overraskelse, der kan ses i motivets ansigt, og det tilfører energi og kan bryde en kedelig situation.

Skil dig ud med objektiverne

Selvom det klassiske objektiv til portrætter er et 85 mm, så bruger jeg mit Sony FE 24-70mm f/2.8 GM-objektiv mere end noget andet. Jeg kan hurtigt ændre rammen, hvilket er meget vigtigt for mig; særligt ved motiver i bevægelse.

Andre objektiver, som jeg også er vild med, er bl.a. FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS-objektiverne. Med et 85 mm-objektiv skal du være rimelig tæt på motivet, men med en længere brændvidde kan du holde afstand og skabe virkelig anderledes billeder.

Jeg har f.eks. fotograferet en forside til et magasin med Roberto Saviano. Han er en kendt forfatter, der har skrevet bestsellere om mafiaen og kriminalitet i Italien. Jeg fotograferede ham på en lokalitet ved kysten, hvor jeg bad ham slappe af og gå i klitterne. Det virkede perfekt, da han fik følelsen af frihed, fordi han ikke skulle stå og kigge direkte på en fotograf. Ved at træde tilbage og bruge større objektiver, kunne jeg formidle en helt anden adfærd end, hvis han havde været blot nogle få meter væk.

I løbet af årene har jeg lært, at æstetik er meget vigtigt – min rolle er jo trods alt at skabe et smukt billede – men en persons virkelige skønhed kommer først og fremmest fra deres personlighed. Når jeg tager billeder, er mit mål til syvende og sidst at forbedre motivets personlighed – og takket være værktøjer i mit Alpha 7R III, kan jeg fokusere på mit forhold til motivet, hvilket giver de absolut bedste billeder.