Der er en god talemåde, som jeg godt kan lide: "Gode billeder tages med gode kameraer. Fantastiske billeder tages med hjerte og sjæl".

At fotografere mennesker er efter min mening nok det mest dynamiske og udfordrende slags fotografering. Som fotograf må man aldrig glemme, at det er en tillidssag at lade sig fotografere. Det er en skrøbelig og fin kunst, der skal respekteres.

Dem, jeg fotograferer, fortæller mig nogle gange, at de godt kan lide min selvtillid, da den får dem til at slappe af. Min selvtillid kommer af at være velforberedt, i det mindste teknisk set. Hvis man for eksempel skal tænke for meget over f-indstillinger og håndtering af kameraet, er der simpelthen ikke nok overskud til selve motivet.

Vær godt inde i dit udstyr, og brug det.

Det bedste er, at mit kamera tænker for mig, så jeg kan koncentrere mig om det vigtigste i mit billede: mit motiv. Jeg har brugt alle Sonys Alpha 7-kameraer, men for øjeblikket foretrækker jeg det velkendte Alpha 1 fra Sony. Dens sensor med den høje opløsning sikrer mig alle de detaljer, jeg har brug for kommercielt set, og når der skal redigeres. Den har den hastighed, der skal til for at indfange selv helt små forandringer i et ansigtsudtryk.

For mig har en af de vigtigste elementer, Sony har forbedret ved deres kamerateknologi, været autofokusfunktionen Eye AF. Jeg tager ofte billeder af musikere under elendige lysforhold. Med Eye AF-systemet i Alpha 1 kan jeg fokusere på personens øje, også selvom lysforholdene ikke er gode nok til, at jeg selv som fotograf kan se det. Ved skud af denne type ville min bekymringer for, om billederne nu også ville være i fokus, have fyldt alt for meget. Det behøver jeg ikke bekymre mig om mere.

En historie i et billede

Se på billedet, som en maler ser på et lærred. En af de fejl, begyndere oftest laver, er, at de fokuserer på den, de fotograferer, uden at se hele resten af motivet. Det betyder, at de udfylder to tredjedel af "lærredet" med noget ligegyldigt, og sådan burde det ikke være. Min tilgang er, at der ikke er hverken baggrund eller forgrund, når jeg skal tage et billede. Der er kun én ting, eller person, og det er den historie, som billedet skal fortælle.

Når jeg arbejder med en person, forsøger jeg altid at finde ind til hans eller hendes historie og understrege den ved at tænke over, hvordan jeg vil fortælle den via mit objektiv. Selvom det kan være et enkelt sort/hvidt portræt, er jeg stadig nødt til at overbevise mig selv om, hvorfor jeg er der, og hvad jeg er i færd med.

Det, beskueren ser på billedet, afhænger af objektivets brændvidde. For øjeblikket bruger jeg 135mm med det utroligt skarpe 135mm f/1.8 G Master-objektiv. Jeg faldt for det objektiv, første gang jeg prøvede det. Jeg bruger det typisk trukket helt ud og til nærbilleder – det giver den blødeste bokeh. Jeg bruger også G Master-objektiver 85mm og 24-70mm. Jeg bruger de tre objektiver til ca. 90 % af de portrætter, jeg skyder – og helst 135mm. Hvis jeg er ude af studiet og gerne vil rejse let, tager jeg dog kun et enkelt objektiv med, alt efter, hvad der skal skydes.

Komposition

Komposition er en leg. Man skal bare kende en håndfuld regler så godt, at de nærmest ligger i ens underbevidsthed. Derefter kan man frit improvisere og lade sig forføre af glimtvis af inspiration undervejs. Det er som musik: Man er nødt til at kende melodien, før man kan begynde at improvisere.

Hvis man ikke har styr på det grundlæggende og begynder at improvisere, kan der opstå pudsige kompositioner: Idéen var måske god nok, men det samlede billede blev noget rod. Jeg ser det ofte, og det er især farligt for de talentfulde, der har masser af idéer, og som tror, de kan hoppe over det rent grundlæggende.

Belysning

Belysningen i motivet er ikke bare noget, der skal tændes og slukkes. Lys består af mange elementer som farve, styrke, skarphed og retning. Det primære er at analysere og forstå det lys, der er på billedet, før man beslutter, hvad man skal gøre ved det.

For mig starter belysningen ofte i det små snarere end lige med det samme. For eksempel ved at tilføje store lamper, stativer og softboxe. Hvis motivet flyttes bare nogle få meter, kan lyset være helt anderledes. Hvis den vinkel, der skydes fra, ændres, kan det også give et helt andet perspektiv og en anderledes baggrund. Og det ændrer igen den samlede balance i forhold til komposition og lys.

Det giver mig stor frihed, når jeg arbejder ved naturligt lys, at sensoren i Alpha 1 kan bruges med meget sensitive indstillinger, uden jeg er nødt til at bekymre mig om billedets kvalitet. Jeg kan skyde albummer eller bladforsider med ISO 3200. Det giver mig så meget mere frihed og plads til at være kreativ.