portræt af kvinde, der skjuler sig bag blade

Sådan tager jeg billeder | Kreative portrætter

Burak Bulut Yildirim

Da jeg først gik i gang med at fotografere, elskede jeg at tage portrætter og fortælle historierne bag personerne i mit liv, og det gør jeg stadig 17 år efter.

portræt af mand med guldring

© Burak Bulut | Sony α7R IV + FE 55mm f/1.8 ZA | 1/160s @ f/4.0, ISO 640

Sådan præsenteres motivet

En portrætfotograf er nødt til at gentænke, hvordan vedkommende kommer ind på sine motiver. Hvad enten man er landskabsfotograf eller makrofotograf, er det overordnede formål det samme. Men for en portrætfotograf handler det om personen, og vi er nødt til at forstå den menneskelige adfærd. Når jeg laver portrætfotos af en, snakker jeg med personen. Jeg spørger ind til hans eller hendes følelser, karriere, hvad eller hvem personen holder af eller gør vedkommende ked af det, eller hvad han/hun håber på. Ved at komme ind på deres liv kan jeg bedre finde frem til den endelige komposition og det foto, som skal portrættere dem.

portræt af kvinde med en stor, grøn smykkesten om halsen

© Burak Bulut | Sony α7R IV + FE 55mm f/1.8 ZA | 1/125s @ f/4.0, ISO 400

Billedets komposition

For øjeblikket fotograferer jeg med et Sony Alpha 7R IV. Kameraet har en utrolig opløsning på 61 mio. pixel, og det er helt fantastisk, når jeg skal tage kommercielle billeder og til mine helt egne projekter. Opløsningen er glimrende, når jeg skal beskære et billede til et bestemt formål, til en annonce i forskellige størrelser eller forhold. Det gør, at jeg kan være kreativ med min komposition, når jeg skal redigere mine fotos.

portræt af kvinde med guldmalet hånd

© Burak Bulut | Sony α7R IV + FE 50mm f/1.2 GM | 1/320s @ f/1.2, ISO 100

Fokusering

Når jeg skal fotografere portrætter og mode, er en af de bedste ting ved kameraet dets Eye AF. Jeg har altid Eye AF-funktionen slået til, så jeg bare lige kan tage mit Alpha 7R IV op af tasken og begynde at fotografere med det samme. Det gør, at jeg kan koncentrere mig om at småsnakke og kommunikere med personen uden at skulle bekymre mig over, om øjnene er i fokus.

portræt af person ved rød og blå sløret belysning

© Burak Bulut | Sony α7R V + FE 85mm f/1.4 GM | 1/13s @ f/2.8, ISO 3200

Kreativ brug af lyset

Den vigtigste måde for mig at være kreativ og udforske tingene på er ved at lege med lyset. Jeg har brugt de sidste 17 år på at lære om lys, og jeg lærer og eksperimenterer fortsat. Jeg har mange forskellige slags belysning, inklusive LED-lamper, lommelygter og mange muligheder for at ændre på det. Jeg har de senere år arbejdet på et projekt, hvor jeg bruger sorte UV-lamper og UV-makeup, hvor makeuppen i sig selv lyser op, da den kun kan ses ved UV-lys. Jeg anskaffer konstant nye former for belysning til mit studie. Det kan gøre den helt store forskel at eksperimentere med lyset og give nye, kreative måder at fotografere på.

portræt af kvinde delvist skjult i halvskygge

© Burak Bulut | Sony α7R III + FE 85mm f/1.4 GM | 1/200s @ f/2.8, ISO 100

Lyset kan hjælpe mig med at fortælle mine motivers historier. Jeg tog for eksempel et billede af en model, hvor hun i mine øjne så ”kold ud”, og jeg kreerede fotoet med en Fresnel-lampe, der bare oplyste halvdelen af hendes ansigt. Jeg ville gerne fjerne nogle af detaljerne i billedet for at nærstudere en del af hendes ansigt. Jeg genererede derfor en kontrast mellem den kølige blå, næsten sorte, baggrund og de orange og gule nuancer i hendes ansigt og makeup. Det gav en fornemmelse af kontrasten mellem både farven og lyset.

sort og hvidt portræt af kvinde, der ser til siden

© Burak Bulut | Sony α7R IV + FE 55mm f/1.8 ZA | 1/160s @ f/8.0, ISO 100

Valg af objektiv

Som Sony-bruger er jeg heldig, at der er mange spændende og forskellige former for objektiver, jeg kan bruge. Der er nogle få objektiver, jeg ”foretrækker” til portrætfotos. Det første er et FE 85mm f/1.4mm G Master-objektiv. Det giver sådan en blød bokeh med blændet åben. Det er super godt, når der skal fotograferes udendørs, så jeg kan skille motivet fra baggrunden.

På samme måde elsker jeg mit FE Sonnar T* 55mm f/1.8 ZA-objektiv, som jeg bruger til portrætter i hel eller halv højde. Det giver et virkeligt godt niveau for kontrasten og skarpheden. Der er også FE 24-70mm f/2.8 G Master-objektivet. Det er et alsidigt objektiv, som jeg bruger til udendørs fotografering eller til optagelser ude på stedet, når jeg er lidt i tidsnød. Med dets zoom kan jeg hurtigt ændre kompositionen.

profilportræt af mand, der beder

© Burak Bulut | Sony α7R IV + FE 90mm f/2.8 Macro G OSS | 1/125s @ f/4.0, ISO 500

Til sidst – og det kommer nok som en overraskelse – bruger jeg også Sony FE 90mm f/2.8 Macro G OSS-objektivet. Det bruger jeg meget til kommercielle fotos, da det er et af de skarpeste objektiver på markedet. Jeg bruger det ofte til portrætter, men også til nærbilleder eller makrobilleder, det kan være af makeup eller smykker. Det har en virkelig fin brændvidde til almindelige portrætfotos, og eftersom den mindste fokusafstand er virkelig lille, er jeg kun nødt til at komme nærmere for at få detaljerne med.Hold kadencen

Der er til sidst også en anden nyttig funktion, og det er, at jeg kan koble trådløst til mit Sony Alpha 7 IV. Jeg kan få kameraets skærm over på en tablet, så kunden eller Art Director kan se, hvad jeg fotograferer, og reagere med det samme. Det er med til at holde kadencen oppe under seancen, så det ikke er nødvendigt at stoppe op og gennemse billederne.

Det er praktiske funktioner som dem her ved Sonys kameraer, der gør, at jeg frit kan udfolde min kreativitet. Hvis jeg skulle råde nogen, der tænker på at gå i kast med at lave portrætfotos på kommerciel basis, ville jeg sige, at de skal sætte sig godt ind i lyset, men endnu bedre i skyggerne. Den, der er bange for skyggen, kender ikke lyset!

Udvalgte produkter

Burak Bulut Yildirim

Burak Bulut Yildirim | Turkey

"Mit kamera er det eneste værktøj, der gør det muligt for mig at kommunikere i et sprog af lys med den verden og de mennesker, som jeg fotograferer."

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt