Alle fotografier er en del af en helhed: planlægning, komposition, lyssætning, eksponering, de anvendte fotoværktøjer og alt andet, som fotografen vælger at inkludere i billedet. Du kan se fotografens kunstneriske præg – vedkommendes visuelle DNA – i den måde, som disse dele kombineres på. Dette indkapsles perfekt i Frank Doorhofs værker; dristigt, farverigt, virkningsfuldt og stilistisk med et strejf af superheltetegneserier og genrefilm. De holder intet tilbage. Det er noget, som han kalder at gå "all in", og det har gjort hans arbejde særdeles vellykket og karakteristisk.
Frank voksede op med at se MTV, og han var tryllebundet af popvideoernes brug af bevægelse og farve, de flagrende tekstiler i 80'erne og den måde, alt var belyst på, hvilket senere fik stor indflydelse på hans arbejde.
"Modefotografering har for mig aldrig handlet om et smukt ansigt. Det handler om den visuelle indvirkning og historien. Jo mere levende og overdådig modellens kostume er, og jo mere spændende placeringen er eller lysets effekt har, desto mere interessant er det for mig."
Lyssætning er en af de ting, som Frank forelskede sig i tidligt i sin karriere som fotograf. "Du kan bogstaveligt talt ændre lyset, så du kan fortælle lige præcis den historie, du vil," forklarer han, "det er helt op til dig selv. Mange fotografer styres af deres lyssætning, men det burde være den anden vej rundt."
Mange fotograferer overtænker lyssætningen i forbindelse med modefotografering, siger han, hvilket begrænser dem i at være kreative: "Du skal have billedet i dit hoved, og derfra ved du, hvor du skal placere lyset for at hjælpe dig med at fortælle billedets historie. Hvis du koncentrerer dig om skyggerne, skal resten nok følge med."
Frank tilføjer, at det er vigtigt ikke at være bange for stærke skygger i modefotografering. Heller ikke hvis de tildækker modellens ansigt, for mode handler om looket og indvirkningen af stylingen. For Frank er skyggerne en anden måde at gå "all in" på.
Han forklarer: "Nogle af de billeder, jeg tager, er meget mørke, faktisk så mørke at du ikke kan se, hvem modellen er. Hvis du ikke omfavner det, vil andre sige til dig, at det er en fejl, men hvis du bruger det med selvtillid, så siger de, at det er fantastisk. Prøv at åbne et modemagasin, så vil du se masser af mørke skygger."
Når han arbejder med kontrasten på denne måde, siger Frank, at hans α7R III er en stor hjælp. "En af grundene til, at jeg elsker mine Alpha-kameraer så højt, er det dynamiske frekvensområde i sensorerne. Før brugte jeg eksponeringsbracketing til at dække det, jeg ville have med på billedet, men fra mit α99 til nu med α7R III får jeg alt det, jeg vil have, i ét billede og skal kun foretage mindre justeringer i Lightroom. Det giver mig mulighed for at begynde at gøre ting som at rette stroben direkte mod kameraet og virkelig flytte grænserne og stadig få den kvalitet, jeg vil have."
I disse situationer har Frank fundet ud af, at den elektroniske søger i hans Alpha er en stor hjælp. Han forklarer: "Selvom jeg er lidt gammeldags, er den elektroniske søger nyttig til at finde den rette eksponering, da du får det, du ser. Hvis jeg f.eks. arbejder med 1/125 sek. med blitz, kan jeg starte med at afblænde blænden og dermed gøre billedet mørkere. Hvis det er flot ved f/16, skal jeg blot måle stroben for det, og så er jeg klar."
Valg af objektiv er et andet område, hvor Frank ikke er bange for at skubbe til grænserne. "Jeg bruger ofte 24-70mm f/2.8 G Master, da det er meget alsidigt i forbindelse med mode. Du har vidvinkel og kort telefoto og dermed en lang række valgmuligheder. Jeg kan få et ret normalt udseende portrætfoto med 70mm med en smule komprimering, eller jeg kan bruge vidvinklen og få modellens hænder eller fødder tæt på objektivet."
"Jeg elsker også at bruge FE 12-24mm f/4 G. Det er på ingen måde det typiske objektiv til mode, men igen så findes det slet ikke efter min mening."
Hvad er hans sidste råd til modefotografer? "Bare kom i gang. Hvis du bruger et objektiv, der er bredere, skal du omfavne forvrængningen og bruge den til at gøre din historiefortælling endnu bedre. Hvis objektivet komprimerer, skal du bare gøre det samme."
"Du skal kende dit udstyr ud og ind og forstå lyssætning. Lyset er alfa og omega for fotografen. Hvis du gør det, kan du fokusere fuldt ud på den historie, du vil fortælle. Fotografering er at fastfryse unikke øjeblikke, som aldrig kommer tilbage. Begræns ikke dig selv, fordi du ikke ved, hvad du skal gøre. Bare knips løs."
"Hvorfor lade som om, når du kan skabe det?"