Fotografen Florent Nicolas fandt i første omgang vej til Stillehavskysten ud for British Columbia i Canada og den tilhørende Great Bear Rainforest som en del af et projekt om havbeskyttelse, hvor han faldt for Gitga’at First Nations’ territorium og områdets fine netværk af vige og bugter omkranset af tempereret skov. Det er et samarbejde, der har bestået i lidt mere end 10 år med otte besøg af mellem tre ugers og tre måneders varighed – og resulteret i en flot bog.

“Min opgave var at hjælpe forskere med at lave lydoptagelser af havpattedyr (delfiner og hvaler) ved hjælp af hydrofoner i området i et forsøg på at finde ud af, hvordan skibsfarten påvirker havmiljøet,” forklarer han, “samt overvåge de lokale pukkelhvalers, finhvalers og spækhuggers aktiviteter. Denne funktion forudsatte en del fotografering for at udpege dyrene på deres gennemrejse, men udviklede sig meget, efterhånden som jeg lærte kystlinjen at kende.”

Midt i dette landskab, der består af stenfyldte strande, flodmundinger med sandbanker og trækantede kløfter, kom han også tæt på den indfødte befolkning, Gitga’at First Nation.

“I begyndelsen handlede det mest om hvaler,” fortæller Florent, “men da jeg først fik mødt folk fra First Nation og blev venner med dem, lærte jeg gennem dem deres territorium og deres værdisæt at kende, hvorefter de tog mig ud for at se nærmere på bjørnene og de grå ulve. Med dette projekt ville jeg gerne hylde dem og deres sameksistens med naturen. Eftersom jeg følte, at jeg ved at fotografere de enkelte personer invaderede deres privatsfære – og portrætter er ikke det, jeg gør mig i – valgte jeg at gøre det ved at koncentrere mig om de dyr, der kendetegner dem: ulvene, bjørnene og hvalerne.”

Med hensyn til teknikken og de mere tekniske aspekter af at tage billeder i forbindelse med projektet har det en høj prioritet for Florent at give sine motiver plads. “Der skal altid være respekt,” siger han, “og det betyder, jeg skal holde afstand. Når folk er på safari i for eksempel Afrika, kører de rundt i jeeps efter dyrene, men det gør man ikke langs kysten. Det kan godt være, vi bruger et bestemt sted, men det handler om at vandre til fods og vente. På den måde forstår dyrene, at vi ikke er der for at komme tæt på, og de behøver ikke være bange for os.”

“Tilstedeværelse er vigtig, for at det lykkes,” fortsætter han, ”og for at opbygge tillid, skjuler jeg mig aldrig. Ventetiden kan være nogle få dage eller nogle gange nogle få uger, og i al den tid forestiller du dig, hvordan en ulv eller en bjørn placerer sig helt rigtigt. Og når så det øjeblik indtræffer, er det som at få en gave. Øjeblikket varer som regel kun nogle få minutter. Du har heller ikke brug for mere. Men du skal være klar.”

Selvom han til at begynde med brugte flere A-monterede Sony Alpha-kameraer som f.eks. Alpha 99 II, valgte han, som han selv fortæller, et Sony Alpha 7R IV til denne opgave: “På mine sidste ture til Great Bear Rainforest har jeg brugt et Sony Alpha 7R IV. Det er et helt perfekt kamera til de omgivelser og de udfordringer, det skal klare. Det er nemt at indstille, batteriet har en imponerende lang holdbarhed, og selvom det regnede og var fugtigt det meste af tiden, svigtede det mig aldrig. Det er detaljer, der er vigtige for mig, fordi for at være klar, skal kameraet være monteret på en trefod, det skal være tændt, og det er udsat for vejrliget i timevis, også selvom jeg måtte falde i søvn!”

“En del af det at være klar, er også, at alle de nødvendige indstillinger er lavet på forhånd,” fortsætter han. “Jeg fotograferer kun med manuelle indstillinger, idet jeg bruger EVF’en som vejledning for eksponeringen, og jeg kan også godt lide manuel ISO-indstilling, så jeg kan være sikker på at have masser af lukkerhastighed til at fastholde motivets bevægelser. Når man har ventet i flere dage, vil man gerne have et skarpt billede, og derfor er min mindst omkring 1/800sek.”

Selvom han bruger lange teleobjektiver som FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS og et ældre A-monteret 300mm f/2.8 G på sit Alpha 7R IV vha. en LA-EA5-adapter til at forstørre motiverne, kan Florent godt lidt at finde en balance mellem dem og forholdene. “Det er virkelig vigtigt for mig,” bekræfter han, “fordi det siger mere end bare et portræt. Jeg vil gerne vise deres habitat, og dyrenes forhold til det. Jeg lukker også ofte blændet en anelse, så der bliver knap så meget slør og for at vise lidt mere af omgivelserne.”

Fotos som Florents billede af en hval, der blæser ud, indrammet af skoven bag, fortæller historien helt perfekt. “Det er den helt rigtige blanding for mig,” forklarer han, “for det viser, hvordan havmiljøet samarbejder med regnskoven. Man kan næsten høre, hvordan udblæsningen genlyder mellem træerne, og det fremgår tydeligt, hvordan de forskellige naturtyper er forbundet. Det er formålet med projektet, og når det slår igennem på denne måde, er det yderst tilfredsstillende.”