arktisk sø med lille isbjerg i forgrunden

Monokromt arktisk landskab

Laurent Baheux

Mange håbefulde dyrelivsfotografer drømmer om at tage på safari i Afrika og fotografere de store rovdyr. Men hvad så når man har gjort det? Det var det dilemma, den franske dyrelivsfotograf, Laurent Baheux, stod i.

enlig måge flyver over snelandskab

© Laurent Baheux | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS + 1.4x Teleconverter | 1/500s @ f/9.0, ISO 200

”Efter løverne, elefanterne og de andre store pattedyr i Afrika var jeg på udkig efter noget andet,” husker Laurent, ”Jeg ville stadig gerne fotografere store pattedyr, de store rovdyr, så det var derfor logisk for mig at begive mig ud i de arktiske egne.”

Laurent har fotograferet dyreliv i de arktiske egne tilhørende Canada og Europa siden 2016. Senest i juni 2022 hvor han skød sin sidste billedserie på en 2-ugers tur til den norske ø Spitsbergen. Øen har et monokromt landskab bestående af fjorde, fjelde og gletchere.

gådefuldt arktisk landskab

© Laurent Baheux | Sony α1 + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/200s @ f/13, ISO 100

”Jeg tilbragte 15 dage i Arktis, og på hele turen så jeg verden i sort og hvidt,” fortæller Laurent. Med det mener han ikke bare landskabet, men hvordan han skød sine fotos: Usædvanligt nok skød han alle sine dyrefotos i sort og hvidt.

De første fotografier blev taget i sort/hvidt. Jeg lærte at skyde sort/hvide film og fremkalde sort/hvide billeder – og dermed lærte jeg om lys og skygge.

Mange fotografer ville vælge at skyde i farver og derefter konvertere billederne til sort/hvid, når de skulle redigeres, men for Laurent var meget vigtigt at kunne se, hvad slutresultatet ville blive.

isbjørn, der klatrer hen over klipper

© Laurent Baheux | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS + 1.4x Teleconverter | 1/1250s @ f/8.0, ISO 640

”Jeg øgede den sort/hvide kontrastindstilling på mit Sony Alpha 1 – mit foretrukne kamera, når jeg skal fotografere denne type natur. Jeg elsker, når sort virkelig står frem på mine billeder. Den elektroniske søger er ligesom en optisk søger, bare med den fordel, at den viser billedet, som du gerne vil have det.”

Uden farver kan Laurent vise teksturerne i de dyr og landskaber, han ser. Det er detaljer, der ofte vil blive overset. ”Når jeg skyder i sort/hvid, kan jeg vise lyset og sløre og afsløre forskellige dele af sceneriet. Jeg kan vise det, ikke bare som det ser ud i virkeligheden, men som jeg ser det. Det er derfor, jeg er vild med det.”

en gruppe måger kredser om et isbjerg

© Laurent Baheux | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS + 1.4x Teleconverter | 1/2000s @ f/8.0, ISO 1000

”Jeg kan godt lide at komme tæt på motivet igennem kameraet. Jeg vil gerne give tilskueren følelsen af selv at være ude i naturen sammen med dyret. Når han opremser alt sit udstyr, er det tydeligt lige netop, hvor alsidig Laurent er nødt til at være under de barske forhold. Og han fortsætter: ”Jeg har et FE 100-400mm f/4.5-5.6 OSS GM, et FE 200-600mm f/5.6-6.3 OSS G og et FE 600mm f/4 OSS GM med telekonverter.”

sæl slapper af på klippe

© Laurent Baheux | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS + 1.4x Teleconverter | 1/1000s @ f/9.0, ISO 5000

Det er ikke bare dyret, der er vigtigt. Det er også dets omgivelser, dets hjem. De ting er lige så vigtige for fortællingen, som hvordan dyret opfører sig. Det sætter fortællingen ind i en kontekst, og det er her, Laurents valg af objektiv gør en stor forskel for det endelige resultat. ”Jeg elsker at få himlen og store skyer med samt fjeldene i profil mod himlen. Til det skal jeg bruge et kortere objektiv, så der bruger jeg mit FE 24-105mm f/4.”

havmåge i flyvende fart

© Laurent Baheux | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS + 1.4x Teleconverter | 1/1250s @ f/9.0, ISO 2000

Laurent har fuldt forståelse for, at han er gæst i det enestående landskab, hvor dyrene bor. ”Jeg besøger dyrenes territorium. Det er ikke op til mig at få noget til at ske,” forklarer han, ”Det er op dyret, om det vil hilse på mig. Hvis det vil, kommer det nærmere, men jeg foretrækker i reglen at arbejde med et længere objektiv og respektfuldt holde afstand. Jeg er trods alt bare på besøg.”

På turen til Spitsbergen holdt Laurent sig bekvemt på afstand ved at fotografere fra en båd. ”Jeg har ingen problemer med at fotografere med Sony Alpha 1, når det er koldt og vådt på en båd i Arktis. Selv batterierne fungerede godt. Jeg havde flere batterier med på mine ture, men havde slet ikke brug for dem alle sammen. Kameraet virkede fint ved de lave temperaturer.”

to isbjørne, der leger i skyggen fra et fjeld

© Laurent Baheux | Sony α1 + FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS + 1.4x Teleconverter | 1/500s @ f/9.0, ISO 400

I en verden, hvor vi bombarderes med billeder, vil Laurent gerne vise verden i et andet lys, og med Sony Alpha 1 er det lige præcis det, han kan gøre. ”Autofokussystemet styrer for vildt!” siger Laurent, ”Det, at det kan følge et pattedyrs øjne, selv en fugl, er utroligt.”

For både Laurent og andre fotografer kan det være svært at lave et originalt billede.

”Jeg er nødt til smide al min energi i historien,” afrunder han, ”Idéen er helt afgørende, når der skal tages et billede, ikke teknikken bag. Jeg vil helst bare tænke på rammen, og hvad jeg gerne vil fylde den ud med. Med Sony Alpha 1 kan jeg helt forlade mig på kameraet og bare koncentrere mig om at være kreativ.”

Udvalgte produkter

Laurent Baheux

Laurent Baheux | France

"Intet bur, ingen båse, intet cirkus, ingen zoo. I det fri, i det vilde. Fangenskab er fysisk og psykisk tortur for alt levende. Dyr som mennesker"

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt