guldsmed, der flyver

Wild by Nature

Drew Webb

Når fotografer kender og elsker deres udstyr, kan det være svært at få dem til at skifte til noget nyt. Det var præcis den situation, dyrelivsfotografen Drew Webb befandt sig i, da han udskiftede sit Sony Alpha 7 V med Sony Alpha 6700. "Jeg er vant til professionelle kameraer såsom min Alpha 7-serie og Sony G Master-objektiverne. Jeg forventede ikke at blive så positivt overrasket!"’

parakit i et træ © Drew Webb | Sony α6700 + E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS | 1/500s @ f/6.3, ISO 800

Det, som Drew opdagede, da han afprøvede udstyret, overraskede ham meget: Det havde alle de funktioner, som han forventer, når han bruger sine Sony Alpha 7-kameraer med fuldformatsensor. "Bortset fra formfaktoren følte jeg ikke, at jeg brugte et andet kamera.

Funktioner såsom AI-baseret realtidsgenkendelse AF til motivregistrering gjorde, at jeg straks var fortrolig med kameraet. Alpha 6700 føltes nøjagtigt som Alpha 7 V, blot som en lettere version. Det er nok det vigtigste ved dette kamera: Hvor nemt det er at bruge."’

Alpha 6700 fås i et sæt med E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS-objektivet, som er det ideelle udgangspunkt for håbefulde dyrelivsfotografer. Da Alpha 6700 bruger en sensor i APS-C-størrelse, har 70-350 mm-objektivet det samme synsfelt som et 105-525 mm-objektiv på et fuldformat-kamera, som vil være betydeligt større og tungere.––

hvid pelikan i vandet © Drew Webb | Sony α6700 + E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS | 1/2500s @ f/6.3, ISO 1250

"Det er et meget effektivt objektiv. Brændvidden er ideel til at fotografere dyr, der er tæt på dig, f.eks. i haver eller i byparker, hvor dyrene ikke er så langt væk, og hvor de er vant til, at der er mennesker omkring dem. Og objektivet er så let. Selv når der er zoomet ind, kan du være utroligt mobil, så du kan reagere på motiver, der hele tiden flytter sig."

© Drew Webb

Drew testede udstyret første gang under en tur til London, hvor de berømte parker med de mange forskellige fuglearter var et godt sted at lære kameraet at kende. På en dagstur som denne kommer størrelsen og vægten bag Alpha 6700 og E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS virkelig til sin ret. "Jeg fik ikke ondt i ryggen, da jeg bar rundt på tasken", husker han. "Faktisk lagde jeg bare kameraet og objektivet i en normal taske. Og jeg slentrede afslappet rundt i byen, når jeg ikke var i parkerne."

"Efter at have fotograferet fugle bestemte jeg mig for at fotografere guldsmede. Jeg gik rundt i parkerne og fokuserede på sommerfugle og insekter." AI-autofokusset tilpassede sig hver gang til det motiv, som Drew ønskede at fokusere på. Og brændvidden på 70-350 mm-objektivet fungerede også perfekt i forhold til det varierede dyreliv, han oplevede.”

en rørhøneunge, der gemmer sig i sivet © Drew Webb | Sony α6700 + E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS | 1/1000s @ f/6.3, ISO 5000

"Hvis du nogensinde vil teste et kameras autofokus, så prøv guldsmede", siger Drew. "Alpha 6700- og 70-350mm-objektivet fokuserede omkring 70 % af tiden, og når det først havde fået fat i dem, så sporede det dem. Jeg satte kameraet i burst-tilstand og fik nogle rigtig gode billeder af guldsmede, der fløj rundt. Tricket med guldsmede er, at de bevæger sig uregelmæssigt, så man har brug for pladsen i rammen for at se, hvor de flyver hen."’

brændvidde eksempler med en hejre © Drew Webb | Sony α6700 + E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS | 1/1000s @ f/6.3, ISO 5000

Kombinationen af kamera og objektiv fungerede perfekt for Drew. "Der er så mange fordele ved en APS-C-sensor ved dyrelivsfotografering: formfaktoren, størrelsen, reaktionsevnen og mobiliteten. Når man fotograferer dyr, har man udstyret med sig i mange timer. En lettere opsætning gør livet som fotograf meget nemmere," udbryder Drew.–’’

en sommerfugl på en plantestilk © Drew Webb | Sony α6700 + E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS | 1/640s @ f/6.3, ISO 1250

Det eneste kompromis er f/4-6.3-blænden sammenlignet med de f/2.8 G Master-objektiver, som Drew er vant til. Der er dog naturligt en lav dybdeskarphed. "Det behøver ikke at være f/2.8", siger Dre., "Hvis man vil isolere et motiv i forhold til baggrunden, kan man gøre det ved hjælp af komprimering af brændvidden. Man behøver ikke nødvendigvis en stor blænde for at gøre dette."

en skovskade, der sidder i et træ © Drew Webb | Sony α6700 + E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS | 1/400s @ f/6.3, ISO 1250

Et kompliment til Alpha 6700 og den tilhørende 26-MP-sensor er, at Drew siger, at han helt sikkert ville bruge kameraet professionelt. "Jeg har lagt billeder fra dette kamera ind i min portefølje. Hvis man går ind på min Instagram-konto, er de seneste tyve billeder sandsynligvis alle fra dette kamera."’

en svane med sin unge i vandet © Drew Webb | Sony α6700 + E 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS | 1/1250s @ f/6.3, ISO 500
"Jeg synes, at Sony Alpha 6700 er en fantastisk introduktion til professionel fotografering. Hvis man er nået til det stadie, hvor man gerne vil engagere sig i dyrelivsfotografering, men er nødt til at finpudse sine færdigheder, så er dette kamera et godt valg. Og når det kombineres med objektivet, kan man bruge udstyret til både rejser og dyreliv. Dette sæt er helt sikkert alle pengene værd."

Udvalgte produkter