Til dem, der ikke kender mig endnu, kan jeg fortælle, at min største passion er makrofotografering, og at jeg deler mine kreationer på @kylevanbavel. Jeg elsker at sætte farten ned og finde detaljer i naturen, som de fleste overser. I løbet af de seneste par måneder er jeg begyndt at kombinere kærligheden til naturen med fotografering af dyrelivet, og det har åbnet op for en helt ny slags fotografering for mig.

Jeg lærer, eksperimenterer og laver stadig fejl undervejs. Fotografering af dyreliv kan virke skræmmende, især når man ser fotografer bære rundt på tungt udstyr i fjerntliggende landskaber. Først overvejede jeg, om jeg havde brug for specialviden, dyrt udstyr eller adgang til sjældne dyr for at skabe udtryksfulde billeder.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at fotografering af dyreliv kan begynde meget tættere på hjemmet. En lokal park, sø, skovsti, kystlinje eller endda din egen have kan byde på masser af muligheder. Fugle er overalt, når man først begynder at lægge mærke til dem, og enestående øjeblikke kan opstå under en kort gåtur rundt i nabolaget.

Da Sony bad mig om at prøve det nye FE 100-400mm f/5.6-8 OSS, blev jeg spændt på at se, hvad det kunne tilbyde. Efter at have testet det i virkelige situationer, var jeg imponeret over ydelsen og billedkvaliteten til prisen. Endnu vigtigere var det, at det gjorde fotografering af dyreliv mere tilgængeligt for mig.

Det første, jeg lagde mærke til, var, hvor kompakt og let objektivet føltes. I betragtning af den alsidige brændvidde på 100-400 mm er størrelsen imponerende. På trods af den lave vægt føles kvaliteten solid, og det føles som et objektiv, der er designet til at blive transporteret regelmæssigt i stedet for kun at være forbeholdt særlige ture.

Det, der betyder noget, når man tilbringer flere timer udendørs, er timing og fokus. Større dyr kan lære dig meget om komposition, baggrundsadskillelse og tålmodighed. Man behøver ikke at rejse verden rundt for at fotografere dyrelivet.

En fejl, jeg begik tidligt, var at fokusere for meget på at komme meget tæt på. Jeg tænkte, at et vellykket billede skulle have motivet til at fylde rammen. Med tiden lærte jeg, at omgivelserne er lige så vigtige. At efterlade plads omkring et dyr kan vise dyrets levested og kan ofte fortælle en mere dybdegående historie.

Jeg lærte også, hvor meget baggrunde betyder. Da jeg har en baggrund i makrofotografering, forstod jeg, hvordan en blød og overskuelig baggrund kan forvandle et billede. Det samme gælder for dyrelivet. Ved at bevæge sig lidt, placere kameraet lavere eller blot vente på det rette øjeblik kan man ofte skabe et renere og mere afbalanceret resultat.

En anden fejl var at forvente, at hver gåtur ville tilbyde et perfekt billede. Selv hvis man vender tilbage med meget lidt, lærer man stadig noget om, hvor fugle kan lide at sidde, hvordan lyset ændrer sig, og hvordan dyr opfører sig. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere, at disse mere stille øjeblikke ikke er spildt. De er med til at forbedre mine resultater.

Et objektiv som Sony FE 100-400mm f/5.6-8 OSS kunne have hjulpet mig med at lære hurtigere, fordi den nyttige rækkevidde gør oplevelsen enkel. Ved 100 mm kan man indbefatte mere af omgivelserne eller fotografere større dyr. Ved 400 mm kan man isolere mindre eller fjernere motiver. Denne fleksibilitet giver mig mulighed for at øve forskellige stilarter med ét objektiv.

Kombineret med de rigtige indstillinger på Sony Alpha 7C II i fuldformat leverer objektivet en imponerende billedkvalitet. Jeg brugte hovedsageligt sporing af motiv med Eye AF for at gøre dyrets øje skarpt, selv når dyret bevægede sig. Det gjorde det muligt for mig at koncentrere mig mere om komposition og timing i stedet for konstant at bekymre mig om fokus.

Autofokus-funktionen føles hurtig og responsiv, mens den indbyggede stabilisering sørger for en jævn og stabil visning, når jeg optager håndholdt. Dette er især nyttigt, fordi dyrelivsøjeblikke ofte sker pludseligt og kortvarigt. Objektivet gav mig mulighed for at følge motivet i stedet for at afvente.

Objektivet er også et effektivt match til et fuldformat-kamera. Sammen med Sony Alpha 7C II udnytter det hele sensorområdet, hvilket skaber fremragende detaljer, en naturlig dybde og masser af fleksibilitet. Ved 100 mm kan man indbefatte omgivelserne. Ved 400 mm kan man isolere fugle fra en respektfuld afstand. Jeg er også vild med den bløde, naturlige bokeh, som reducerer distraktioner og adskiller motivet på smukkeste vis. De detaljerede filer i fuldformat giver mig også nyttig beskæringsfrihed, når en fugl er mindre end forventet på et billede.

For endnu større rækkevidde er objektivet kompatibelt med Sonys telekonvertere. Med 1,4x-telekonverteren bliver 100 mm til 140 mm og 400 mm til 560 mm, hvilket skaber en brændvidde på 140-560 mm med en maksimal blænde på f/8-11.

Med 2,0x-telekonverteren bliver 100 mm til 200 mm og 400 mm til 800 mm, hvilket skaber en brændvidde på 200-800 mm med en maksimal blænde på f/11-16. Man kan bruge standardserien til dyreliv generelt og kan derefter tilføje ekstra rækkevidde for at fotografere mindre eller fjernere fugle uden at skulle medbringe endnu et objektiv.

Vigtigst af alt gjorde den lette opsætning hele oplevelsen mere behagelig. Jeg kunne gå på opdagelse i længere tid, jeg bevægede mig frit, og jeg indfangede dyrelivet på en behagelig måde. Det gjorde også spontan fotografering meget nemmere. Man kan tage hen til en lokal sø efter arbejde, cykle gennem et nærliggende naturområde, gå rundt i nabolaget eller fotografere fugle i haven uden at planlægge en større ekspedition.

Sony FE 100-400mm f/5.6-8 OSS viser, at telefoto-dyrelivsfotografering ikke behøver at føles skræmmende eller fysisk krævende. Det kan være let, tilgængeligt og spontant. Man behøver ikke en perfekt beliggenhed eller mange års erfaring. Start med det, der er tæt på dig, observer, hvordan dyrene bevæger sig, og giv dig selv lov til at begå fejl.