cyklist i en rød trøje på en vej, der er omgivet af sne

Med tempo i fokus

Susanna Kosa og Chrisander Bergan

I Susanna Kosas reklamevideo for cykelmærket Merida med cykelrytteren Marius Røren i hovedrollen er vores opmærksomhed fanget fra første til sidste billede.

“Det var et stort ønske fra min side, at filmen skulle handle om øjeblikket,” forklare Sanna. “Jeg vil have beskueren til at trække vejret sammen med ham, mærke den brændende fornemmelse i benene og glæden ved turen ned ad bakke.” Filmen er optaget hen over tre dage med et Sony FX6 og et Sony Alpha 7S III. Den består af flere elementer, og med FPV (First Person View) fra hendes samarbejdspartner, Chrisander Bergan, flyder de enkelte optagelser sammen til én video med højt tempo.

© Manuel Müller

“Et af mine specialer er friluftssport, og jeg laver mange videoer inden for cykelsporten,” forklarer Susanna, “Jeg har brugt nogle FPV-optagelser fra et dronekamera før og har været imponeret af det indtryk, hastigheden gav. Jeg ville gerne bruge FPV med Marius, men med et biografkamera. Jeg var så glad for at have fundet Chris til at hjælpe mig, da var han med til at få projektet til at lykkedes.”

mand, der holder en drone med et sony fx6 påmonteret © Susanna Kosa

Til at filme de flotte omgivelser havde jeg brug for en særlig pilot, og Chris sagde ja til udfordringen. “Jeg kan virkelig godt lide at samarbejde med filminstruktører og tilføre deres arbejde noget. Og hvorfor bruge en FPV-drone i stedet for en almindelig GPS-udgave? Begge kan følge en cykelrytter, men med en FPV-drone kan man virkelig opnå en X-faktor,” forklarer Chris, “Piloter, der er så gode som Chris, har sans for den biografagtige ramme, og de kan flyve sidelæns med rytteren, cirkle rundt om vedkommende og gøre andre vilde ting”, tilføjer Susanna.

operatør, der flyver drone ved tusmørke © Susanna Kosa

For at understrege fornemmelsen af hastigheden havde Susanna og Chris bestemt sig for at bruge billedhastigheder og lukkerhastigheder, der ville give den rigtige idé om tempoet. “Til luftoptagelserne brugte vi 50fps og så en lukkerhastighed på 1/100sek,” bekræfter Susanna, “og sammen med objektivet, et FE 14mm f/1.8 GM, fik det til en vis grad billederne til at flyde. Chris kunne komme tæt ind på Marius, samtidigt med at han isolerede ham fra de slørede omgivelser. Til optagelserne fra jorden brugte jeg i de fleste tilfælde 25fps, fordi jeg syntes, det forekom mest naturligt.”

susanna kosa, der filmer cyklist fra siden af varevogn © Olav Johnsrud

Ved at bruge Sony FX6- og Sony Alpha 7S III-kameraer til optagelser både fra luften og jorden blev der opnået en ensartethed i farver og kvalitet med et organisk, sammenhørende udtryk. “Håndholdt eller FPV - FX6 er let nok til begge dele,” siger Susanna, “Vi ryddede den for alt overflødigt, så den kunne sættes på dronen, og tilsluttede den monitoren igen for at tjekke optagelserne mellem flyvningerne. Vægten er altid vigtig for den måde, jeg arbejder på, for der skal gås meget, og jeg er nødt til at bære alt udstyr selv.”

chrisander bergan og susanna kosa, der vandrer hen over klipper med deres kameraudstyr © Olav Johnsrud

Hastigheden er ikke bare en del af fortællingen, den er også en del af produktionen og der var FX6 lige så vigtig. “Vi lavede optagelser om dagen, og eftersom vi var meget bevidste om, at vores cykelrytter, Marius, ikke skulle blive afkølet og dermed risikere skader, var vi nødt til at arbejde hurtigt,” forklarer Susanna, “En af grundene til, at vi besluttede at bruge FX6, var dets digitale ND-funktion, som er meget hurtigere til at styre eksponeringen end fysiske filtre.”

“Løbende ændring af lukkerhastigheden kan betyde meget for den hastighed, vi var nødt til at arbejde i, når man, som vi gjorde, arbejder i vejsiden, fra bil til bil eller i luften,” fortsætter Susanna, “bortset fra, at det med FX6 slet ikke var noget problem! Man vil normalt ved disse hastigheder se lidt afbøjninger i rammen. Det løses ved at gå op i hastighed, men det betyder også, at man mister den tilsløring, som hastighed giver. Med FX6 kan man blive på de mest videovenlige hastigheder.”

kvinde, der holder et sony fx6-kamera monteret på en drone © Olav Johnsrud

“Når alle disse faktorer kobles sammen, kommer FX6 blandt de kameraer, der foretrækkes af FPV-operatører,” tilføjer Chris, “vægten, autofokus, mulighederne for at lave optagelser i svagt lys, valget af billedhastigheder og også, hvor nemt det er at balancere med kameraet på en drone.”

Og selvom de kun tilbragte nogle få dage på optagestedet, peger Susanne hurtigt på den hastighed, som hendes team også var udtryk for. “Efter at have set nogle af de første optagelser vidste jeg, at vi var ved at lave noget helt særligt med nogle helt særlige mennesker,” husker hun, “Første gang jeg så Chris flyve sin store drone med et FX6 påmonteret, slukkede han for strømmen og lod den falde fra himlen ned i hånden. Det var helt tydeligt, han var en dygtig droneoperatør, og alle i teamet udviste godt samarbejde og engagement helt frem til sidste optagelse.”

gruppe personer med cyklist, der smiler til kameraet © Susanna Kosa

“Solen var gået ned, himlen var lilla, og der var et smukt lyserødt skær,” afslutter hun, “Vi havde 50 sekunder tilbage på SD-kortet og to minutters batteri til en sidste runde. Alle var spændte, og Chris sagde: ‘Hvis vi får denne optagelse i hus, hopper jeg i fjorden.’ Og det var han selvfølgelig nødt til. Med så god en droneoperatør og et FX6, var det aldrig et spørgsmål.”

Udvalgte produkter

Susanna Kosa

Susanna Kosa | Germany

"Min kærlighed til at lave film har taget mig med på så mange fantastiske eventyr – men det bedste af det er alle de uforglemmelige øjeblikke, som jeg ellers ikke ville have oplevet."

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt