Iquitos i det nordlige Peru ligger ved Amazonfloden, er omgivet af store regnskove og er berømt for noget helt særligt: Det er den største by i verden, som man ikke kan komme ud til ad landevejen. Ja, bortset fra nogle småveje, der fører ud til landsbyerne eller den grønne vildmark, er den eneste måde at komme dertil på med fly eller båd. "Det er et bemærkelsesværdigt sted," siger Natan Dvir. "Og et sted, der er omtrent så langt væk fra alting, som man kan komme." I forbindelse med dokumentarfotografering betyder besynderlighed ofte mulighed, og ifølge Natan er Iquitos fuld af begge dele. "Fra husene, der er bygget på høje pæle i tilfælde af oversvømmelser, til det flydende Belén-marked og de mange farverige moto-taxaer. Her finder man en utrolig variation og dybde i livet," siger han. "Menneskene er bemærkelsesværdige, og oplevelsen af at møde dem kan være ret dybsindig. Det er en fornøjelse at dokumentere det hele."

Han fortsætter: "For mig er gadefotografering en fejring af livet og et produkt af min fascination af mennesker. Peru er mere afslappet end mange andre steder, og folk bliver ofte smigret over, at man er interesseret i dem. Samtidig er respekt og integritet vigtigt i min tilgang. I stedet for at objektivisere motiverne, hvilket kan ske, når man fotograferer på afstand eller på en for snigende måde, foretrækker jeg at interagere," forklarer Natan. "Ofte tager jeg ikke billeder med det samme, men går rundt og får en fornemmelse af stedet. Det gør mig mere bevidst, fordi jeg ikke lader mig påvirke af den umiddelbare æstetik i en situation. Der er risici ved dette, fordi det kan ændre folks adfærd, eller de kan vise, at de slet ikke vil have, at jeg tager et billede af dem. Men i det store og hele er det en langt mere vellykket metode, og vigtigst af alt undgår den at objektivisere folk."

"Jeg er 1,96, så jeg kan ikke gemme mig," griner han. "Men generelt sørger jeg for, at jeg er synlig, og så bliver folk ikke overraskede. Hvis der er noget, jeg er interesseret i, kommer jeg tættere på, måske skifter jeg objektiv, så jeg får en chance for at se, hvordan folk reagerer på mig. På næsten alle billederne her var det tydeligt, hvad jeg lavede. Nogle mennesker tilbød mig endda drinks eller inviterede mig ind i deres hjem. Og jo længere jeg er et sted, jo mere glemmer folk, at jeg er der, og er bare dem selv. En anden måde at fotografere med respekt på", siger han, "er at finde en scene, du kan lide, komponere den og så bare vente på, at der kommer liv i den. Igen, at være åben omkring det, du laver. På den måde kan folk bare gå væk, hvis de ikke ønsker at blive fotograferet."

Natan foretrækker ofte kortere brændvidder til dette arbejde, og de giver yderligere fordele. "Portrætter, der isolerer motivet, kan være fascinerende, men jeg foretrækker konteksten," forklarer han. "Når jeg indbefatter omgivelserne, opnår jeg et meget mere interessant billede, og jeg elsker at skabe dybt teksturerede billeder med flere hovedpersoner. Jeg forsøger ofte at afbalancere et dynamisk hovedmotiv med komplementære motiver som i billedet af kvinden, der vasker, eller folkene på markedet. Der er flere portrætter i hvert billede, og jo mere du studerer et billede, jo mere ser du. Opgaven er at kombinere æstetisk og fortællende værdi i øjeblikket."

"Jeg er meget selektiv, når jeg tager billeder," fortsætter han, "og jeg arbejder sjældent hurtigere end 3fps, selvom mine Sony-kameraer kan meget mere. Min metode er at forblive til stede og identificere øjeblikket i stedet for at håbe på, at kameraet vil gøre det for mig. Mit Alpha 7R V og mit Alpha 1 har været afgørende i svagt lys. Begge har en utrolig støjydelse, som betyder, at jeg regelmæssigt kan arbejde ved ISO-standarder som 6400. Den effekt, det har i forhold til at øge lukkerhastigheden i mørke omgivelser, er forskellen mellem et billede, der skal overvejes, og et, der skal slettes." Kameraernes AF-ydelse i svag belysning er også fantastisk, fortæller Natan. "Sonys autofokus er fantastisk til at udvælge motiver automatisk, men til gadefotografering bruger jeg det faktisk på en meget mere traditionel måde, hvor jeg tager enkelte billeder og bruger et meget lille autofokusområde for at få mest mulig præcision. Det fungerer utroligt godt og låser sig fast selv på mørke steder, hvor mit tidligere kamera havde brug for hjælp."

"Jeg indrammer altid gennem den elektroniske søger, ikke den bageste skærm," siger han. "Det hjælper mig med at holde min opmærksomhed rettet mod det, der er foran og omkring mig. Og jeg er også stor fan af at bruge live-histogrammet i den elektroniske søger. Det betyder, at mine eksponeringer altid sidder lige i skabet."

Alle de tekniske fordele ved hans kameraer giver ham en bedre forbindelse til de mennesker, han møder, fortæller Natan, og dermed mere autentiske billeder. "Hvis min tilgang til gadefotografering handler om at fejre livet," afslutter han, "kan jeg ikke gøre det med et kamera, der er i vejen."