mihaela noroc med sit sony-kamera

Billeder af ægte skønhed

Mihaela Noroc

Mit navn er Mihaela Noroc, og i de sidste 12 år har jeg rejst verden rundt for at fotografere kvinder og lytte til deres utrolige historier. Jeg kaldte mit projekt The Atlas of Beauty, og med tiden blev det et af de mest kendte fotografiske initiativer i verden. Jeg har besøgt over 100 lande, jeg har fotograferet tusindvis af kvinder, og jeg har udgivet tre bøger om mit arbejde. I min smukke hjemby Sibiu i Rumænien fotograferede jeg to fantastiske kvinder for at afprøve det nye Sony Alpha 7 V.

© Mihaela Noroc

Jeg fotograferede Mihaela og Adriana på de smukke, brostensbelagte gader i Sibius gamle bydel. Vejret skiftede hele tiden fra sol til skyer til vind, så jeg oplevede alle slags lys på få timer. I øjeblikke som disse er det vigtigt at have et fleksibelt kamera. På et tidspunkt var jeg bange for, at det ville begynde at regne kraftigt, men Alpha 7 V virkede så hurtigt og pålideligt, at jeg snart holdt op med at tænke over vejret. Kameraet er let og nemt at bruge, og det giver mig mulighed for at fokusere på det, der virkelig betyder noget: kvinderne foran kameraet, deres historier og stemningen omkring dem.

mihaela noroc fotograferer en kvinde på en cykel © Mihaela Noroc

Jeg har fotograferet tusindvis af kvinder over hele verden, og hvert møde er noget helt særligt. Jeg gør altid kun brug af naturligt lys, så arbejdsbetingelserne er aldrig ens. Nogle gange får jeg lov til at tilbringe en time sammen med den kvinde, jeg fotograferer, men andre gange er det kun et par sekunder. Det nye Sony Alpha 7 V passer perfekt til min måde at arbejde på.

en kvinde i blåt jakkesæt sidder på en cykel © Mihaela Noroc | Sony α7 V + FE 50mm f/1.2 GM | 1/1600s @ f/1.2, ISO 100

JPEG-billederne direkte fra kameraet så smukke og naturlige ud, og hudfarverne virkede ægte og fine, selv uden redigering. Og AF-funktionen til realtidsgenkendelse hjalp mig med at fokusere på øjeblikket i stedet for at tænke over teknologien. 33 MP-opløsningen gør også en reel forskel, for den indfanger de subtile udtryk og følelser, der definerer mine portrætter. Imens jeg fotograferede, bemærkede jeg, hvor intuitiv den 4-aksede skærm er. Denne funktion gør det nemt at finde kreative vinkler, som er noget, jeg tit gør i mit daglige arbejde. Og så er der endnu en fordel, som er meget, meget vigtigt for mig: Kameraet er let og kompakt. Jeg bevæger mig meget rundt i gaderne, så jeg har brug for udstyr, der er nemt at bære. Desuden har jeg bemærket, at når jeg arbejder med et mindre kamera, der ikke virker så skræmmende, så er folk mere villige til at lade sig fotografere. De virker mere afslappede og naturlige, og det er altid synligt på billederne. Jeg er ikke en teknisk begavet person men mere typen, der fokuserer 99 % på det, der er foran objektivet. Det nye kamera ordner automatisk så meget af det, der sker bag objektivet, for mig, og dermed opnår jeg en stor kreativ frihed. Det gælder for eksempel for de naturlige hudfarver eller det præcise øjenfokus, som jeg slet ikke behøver at bekymre mig om, for kameraet håndterer det hele uden problemer. Dermed kan jeg være fuldt ud til stede og opbygge den særlige forbindelse til de kvinder, jeg fotograferer.

et portræt af en kvinde i en grøn skjorte © Mihaela Noroc | Sony α7 V + FE 24-70mm f/2.8 GM II | 1/500s @ f/3.5, ISO 1000

Jeg kan allerede nu forestille mig, hvor fantastisk det bliver at rejse verden rundt med det nye Sony Alpha 7 V. Nogle gange, når jeg bærer rundt på en tung rygsæk i flere timer ad gangen, får jeg ondt i ryggen, men ikke med dette kamera. Så for mig betyder det nye Sony Alpha 7 V ganske enkelt frihed på alle områder. Jeg er så tilfreds med mit nuværende kamera, et Sony Alpha 7R V, at jeg først tænkte, at jeg da ikke kunne finde et bedre kamera, men arbejdet med det nye Sony Alpha 7 V fik mig til at skifte mening. Som jeg nævnte før, forgår alle mine optagelser under meget forskellige betingelser med konstant skiftende lys, og dette kamera har et utroligt dynamisk frekvensområde og nogle smukke farver, der hjælper mig med at indfange følelser og stemninger endnu bedre.

et portræt af en kvinde på sin cykel © Mihaela Noroc | Sony α7 V + FE 50mm f/1.2 GM | 1/4000s @ f/3.5, ISO 100

Hvis jeg skulle lege lidt med ordene, ville jeg sige, at dette er den perfekte teknik til at indfange den uperfekte virkelighed. Mit arbejde handler også meget om uperfekthed og om naturlige, spontane øjeblikke, og dette kamera bevarer den rå, smukke og fascinerende sandhed. Under mit arbejde med kameraet kom jeg til at tænke på de første DSLR-kameraer, jeg arbejdede med, og jeg indså, hvor langt Sony er nået med innovation. For tolv år siden, da jeg begyndte at rejse verden rundt og arbejde på The Atlas of Beauty, gik jeg glip af så mange fotografiske muligheder på grund af tekniske begrænsninger, men nu føles det, som om Sonys teknikere arbejder med fotografer som mig i tankerne. Jeg føler mig privilegeret over at leve i en tid, hvor teknologien skaber så megen udtryksfrihed og giver mig så mange muligheder for at forbedre mit arbejde og tilføje endnu mere sjæl til mine billeder.

to damer sidder ned og snakker © Mihaela Noroc

Inden for portrætfotografering er der et smukt paradoks sammenlignet med andre områder: Innovativ teknologi skaber faktisk mere sjæl. Teknologien frigør nemlig vores sind fra forstyrrede tanker og giver os den kreative frihed, der er nødvendig, for at vi kan komme i dybere kontakt med de mennesker, vi fotograferer. Jeg brugte mest FE 50mm f/1.2 GM og af og til FE 24-70mm f/2.8 GM II. Jeg elsker en bokeh på 50 mm ved f/1.2, og den hurtige, præcise autofokus gør virkelig en forskel. Den skaber en følelse af intimitet, og det er næsten som at dykke dybere ind i øjnene på den person, du fotograferer, og få et glimt af hendes indre skønhed. Generelt elsker jeg at lege med objektiver, når jeg rejser. Nogle dage foretrækker jeg et lettere og bredere objektiv, og andre gange vælger jeg et strammere objektiv for at opnå mere bokeh. Mit projekt handler om mangfoldighed, og jeg hylder også mangfoldigheden i brændvidder og blænder, fordi hver kvinde og hver historie er forskellig, og jeg forsøger at tilpasse mig hver person.

portræt af en mørkhåret kvinde, der holder fast i sin frakkekrave © Mihaela Noroc | Sony α7 V + FE 50mm f/1.2 GM | 1/2000s @ f/1.2, ISO 100

Mange af de fotografer, jeg møder, stiller mig mange tekniske spørgsmål om mit arbejde, herunder om indstillinger. Selvom disse detaljer er vigtige, må vi ikke lade dem blive vores fokus. Mit råd til enhver kunstner er først og fremmest at fokusere på sjælen i arbejdet, på den kunstneriske side. I dag støtter teknologien os mere end nogensinde før, og den giver os den frihed, der gør, at vi kan koncentrere os om det, der virkelig betyder noget. Så fokusér på arbejdets sjæl, og lad kameraet tage sig af resten. Vi lever i en tid med store muligheder: Fotografer har mere frihed end nogensinde før til at gå dybere, til at forbinde sig med historierne om de mennesker, de fotograferer, og til virkelig at nyde processen.

Udvalgte produkter

Mihaela Noroc

Mihaela Noroc | Romania

"I de seneste 12 år har jeg rejst verden rundt for at fotografere kvinder og lytte til deres utrolige historier."

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt